Læsetid: 4 min.

Hos Stefan Zweig er erotik både en tropisk feber og en urkraft, der gør børn til mænd

Østrigske Stefan Zweig blander i sine fire noveller om begæret Freuds blik for det fortrængtes raseri med melodrama og gotisk gys
Zweigs bøger var i sin tid både populære og kontroversielle. Det var Zweig også selv. Han var biseksuel og tilsyneladende også blotter. Som ung blev han pågrebet af en betjent efter at have blottet sig for to unge piger i Schönborgpark, fortælles det i efterordet til ’Amok’.

Zweigs bøger var i sin tid både populære og kontroversielle. Det var Zweig også selv. Han var biseksuel og tilsyneladende også blotter. Som ung blev han pågrebet af en betjent efter at have blottet sig for to unge piger i Schönborgpark, fortælles det i efterordet til ’Amok’.

Ritzau Scanpix

13. april 2018

Af omslagets lyserøde bundfarve kunne man få det indtryk, at Stefan Zweigs (1881-1942) fire erotiske noveller var erotiske a la blide flodstrømme og sværmeri på solbeskinnede båddæk (på omslaget ser det ud, som om forfatteren er blevet ædt af en gigantisk candyfloss). Men det er mildest talt ikke sagen. Erotikken hos Zweig er som brodsøer i det ubevidste sjæleliv og som en tropefebers vilde rasen. ’Erotik’ er næsten for blegt et ord.

Stefan Zweig er bedst kendt for erindringsbogen Verden af i går, der er forfatterens stemningsmættede afsked med den kulturelt og videnskabeligt rige europæiske kultur, der gik under med Første Verdenskrig og Weimarrepublikken og siden definitivt med nazismen. Kendt er han også for det selvmord, han og hans hustru sammen begik i landflygtighed i Brasilien i februar 1942 i fortvivlelse over netop det nazistiske regimes gradvise verdensudbredelse.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu