Læsetid: 6 min.

Vores demokrati er blevet sin egen modstander

Den unge intellektuelle Yascha Mounk vil i bogen ’The People vs. Democracy’ redde det liberale demokrati. Han er suveræn til at se dets problemer, men dårligere til at tænke nye løsninger
Vi skal ifølge Mounk ikke regne med, at de unge i Amerika vil redde det liberale demokrati og frelse os fra typer som Donald Trump. Mounk har lavet en undersøgelse af de unge amerikaneres opfattelse af de politiske styreformer, som viser, at de unge er langt mere positive over for autoritære ledere end deres forældre, at de er mere tolerante over militærregimer og at deres opbakning til det liberale demokrati er alarmerende ringe.

Vi skal ifølge Mounk ikke regne med, at de unge i Amerika vil redde det liberale demokrati og frelse os fra typer som Donald Trump. Mounk har lavet en undersøgelse af de unge amerikaneres opfattelse af de politiske styreformer, som viser, at de unge er langt mere positive over for autoritære ledere end deres forældre, at de er mere tolerante over militærregimer og at deres opbakning til det liberale demokrati er alarmerende ringe.

Joe Raedle

20. april 2018

Yascha Mounk er en ung international intellektuel, som kommer med ubehagelige nyheder til Vesten. Han er kun 36 år gammel, men han har allerede rystet os med foruroligende indsigter.

Vi skal ifølge Mounk ikke regne med, at de unge i Amerika vil redde det liberale demokrati og frelse os fra typer som Donald Trump. Mounk har lavet en undersøgelse af de unge amerikaneres opfattelse af de politiske styreformer, som kort fortalt viser, at de unge er langt mere positive over for autoritære ledere end deres forældre, at de er mere tolerante over militærregimer, end vi havde troet, og at deres opbakning til det liberale demokrati er alarmerende ringe:

»Over to tredjedele af de ældre amerikanere finder det ekstremt vigtigt at leve i et demokrati. Blandt de unge er det under en tredjedel,« skriver Mounk:

»Den faldende opbakning til demokrati gør også amerikanere mere åbne for autoritære alternativer. I 1995 var det kun en ud af 16 amerikanere, som mente, at et militærregime var en god styreform; i dag er det en ud af seks«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Stig Bøg
  • Espen Bøgh
  • Eva Schwanenflügel
  • Poul Erik Riis
  • Peter Knap
Stig Bøg, Espen Bøgh, Eva Schwanenflügel, Poul Erik Riis og Peter Knap anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er naturligt, at magten konsolidere sig, lukker sig om sig selv. Det er på sin vis en fin egenskab, tager sig af sine egne børn og venners børn, og bruger sin position på at hjælpe dem. Det gælder også åndelige børn.
Frihed kan kun sikres ved revulotion. Vi kan skabe en konstant, ublodig og acceptabel revolution ved lodtrækning. Acceptabel, for vi mennesker har besynderlig evne til at underkaste chancen.
Vi kan bevare kontinuiteten i embedsmandssystemet.
Som en påpeget i en fornuftig artikel for nogle dage siden, har vi intet personligt ansvar i deres beslutninger og kan derfor behandle dem neutralt.
Vi kunne lave et moderne sognerådssystem. Måske vælge 50 mennesker til det og blandt dem trække lod om 8 tll 10 pladser. Fra sognerådene kunne der vælges 100 og blandt dem trækkes lod om 30 til 40 pladser i kommunerne og herfra udvælge 1000 til lodtrækning om 200 pladser i folketinget.
Lobyister skal fremføre deres synspunkter offentlig og må ikke kontakte politikere personligt.

Det som kommer let, går let. Civilisationer opstår og går til grunde. Vi har aldrig haft så mange muligheder for at blive klogere, men resultaterne udebliver bortset fra det der tilfredsstiller grådigheden. Individualismen vinder over fællesskabet og økonomien vinder over kløgten. Magtudfoldelse vinder over dialog. hele tiden. Vi bliver bare aldrig klogere. Argh... nu er det for pessimistisk ikke? Men hvad skal der så til? I virkeligheden er det så ligetil. Det ligger i opdragelsen. I lærdommen. I at prioritere folkeskolen. Men jeg kan ikke komme ud af den negative spiral... dumheden breder sig... vi prioriterer milliarder til krigsmateriel fremfor til almenvældets vel.

Flemming Berger, Torben Vous, Eva Schwanenflügel og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Poul Erik Riis

Der er vel en vigtig pointe i, at de politiske enheder bliver større, og at det er svært at opretholde demokratiet i de større enheder. Demokratiet må genopfindes, reformeres. I bystaten Athen kunne man gå fra yderkanten af bystaten til Athens centrum på en dag. Aleksander den Store og de ledende lag i Romerriget var stærkt påvirket af klassisk græsk tænkning, men demokratiet kunne ikke fungere på samme måde i de store enheder, både på grund af afstande og på grund af national og kulturel mangfoldighed.

Tilsvarende er der problemer med at overføre demokrati fra de europæiske nationalstaters niveau til EU’s niveau og fra USA’s niveau til det globale niveau, som USA tilstræber at beherske. Når vi skal forstå demokratiets forfald i USA, må vi ikke glemme, at USA har langt større global magt end for 80 år siden.

Vi kan konsolidere det danske demokrati, det amerikanske demokrati og så videre, men samtidig ønsker vi at udbrede et fællesskab, der samler Europa og hele Verden. Derfor får det nationale demokrati i tiltagende omfang karakter af et demokratisk lokalstyre. Vi må satse på, at hele Europa bliver én nation og senere, at hele Verden bliver én nation. Det vil tage tid, og det bliver en kompliceret proces.

Vi må acceptere, at der på globalt plan er udemokratiske enheder, der alligevel skal integreres i det globale fællesskab. Vi må også have lidt tålmodighed med, at demokratiet halter i visse af EU’s medlemsstater, simpelt hen fordi mentaliteten, traditionen, de hævdvunde rettigheder o.s.v. står i vejen for et avanceret demokrati.

Jeg er ikke i tvivl om, at USA’s sociale forfald hænger sammen med globaliseringen af USA’s magt. De globale forpligtelser, USA har påtaget sig efter Anden Verdenskrig, har givet USA mindre overskud til at sørge for amerikanerne. Det har ramt uddannelser, sundhedsvæsen, fagforeninger, det politiske system og tolerance over for indvandrere og forskellige etniciteter.

Ifølge Paul Kennedy, ”The Rise and Fall of the Great Powers” udgjorde ”forsvarsudgifterne” i USA i 1937 1,5% af nationalindkomsten, i Tyskland 23,5%, i Sovjetunionen 26,4% og i Japan 28,2%. Ifølge Verdensbanken har USA’s militærudgifter siden 1960 svinget mellem 2,9 og 8,8% af BNP. Derudover har USA f.eks. store udgifter til veteraner, og de magtfulde finansielle og digitale sektorer er stærkt globalt orienterede og nok ikke særligt loyale over for flertallet af amerikanere.

USA har brug for aflastning på det globale niveau. Men det betyder, at USA også må acceptere, at dets magt til at bestemme, hvordan Verden skal indrettes, må reduceres. F.eks. er det kinesiske regime bedre for Kina og mere velintegreret i Kina, end et regime indsat af USA eller af Vesten ville være. USA må være mere villigt til at gå på kompromis på internationalt plan til gengæld for, at amerikanerne sparer på militærudgifter og andre kostbare globale hensyn og satser mere på intern udvikling.

Med hensyn til Europa må EU’s institutioner videreudvikles. Mere magt til parlamentet er en indlysende mulighed. Jeg er ikke sikker på, at en total koncentration af europæisk magt i et proportionalt parlament ville varetage de særlige nationale hensyn dårligere end den nuværende orden, for de folkevalgte ville tage de nationale hensyn med ind i parlamentet. Men det bliver nok svært at få opbakning til i lang tid fremover.

Op "revyen" med demokratiet, - det solgte næsten alle medieredaktionerne ud af forleden dag, for at levere en sølle kioskbasker, trykt eller elektronisk.

Pøbelstemningen i de danske mediers dækning af det militære angreb i Syrien, hvor var medieelitens reservation over knægtelsen af demokratiet vigtigste værdier, - tredelingen af magten i den politisk lovgivende magt, den udøvende magt og den dømmende magt, som international standard.

Her blev den nemlig den politiske og dømmende magt én og samme selvbestaltede enhed kaldet koalitionen Amerika, Frankrig og England, overfor den tredje verden, eller som Amerika ynder at betegne sig selv, først og fremmest i sin fremtræden i FN m.m. - som "verdenssamfundet"!

En kerneværdi i den demokratiske samfundsorden blev nemlig overtrådt med fuldt overlæg i forbindelse med den militære aktion imod Syrien, for et gasangreb mod bydelen Douma, i Damaskus.

Vist er Assad ingen helgen her på jorden, og en erklæret "dæmon" fra amerikansk side, ligesom Gadaffi og flere andre, men alligevel må vesten opføre sig demokratisk med de værdier der ligger heri for at opnå troværdighed for sine handlinger.

Beviserne for dette Gasangreb er endnu ikke blevet indsamlet og vurderet teknisk, om der overhovedet var et gasangreb, og hvis der var hvilken gas der så var tale om??

Vore demokratier bryster sig med høj oral og etik, og i den forbindelse er der med en domsfældelse et krav om bevis, som siden fører enten til frifindelse eller dom over den skyldige.

Her er alt overtrådt som demokratisk retsgyldigt idet, der alene er fælled en politisk dom på tvivlsomme anklager, rygter, påstande og mistanker, og på den baggrund gennemført en militær afstraffelse i Syrien mod regimet.

Det er helt uforeneligt med demokratiske retsstatsprincipper, sådan som vi også ser det i forbindelse med krigsforbryder processerne i Haag, over de tidligere militære og politiske ledere fra Balkankrigen, som internationale standard.

Amerika går enegang i verdenspolitikken ved at påberåbe sig retten alene som "det internationale samfund", og når Frankrig og England deltager bliver det helt uforståeligt, - lande der bryster sig med at stå fatter til parlamentarismen og demokratiet, selv om det vist var grækerne der kom først.

En lille selvudråbt og selvbestaltet enklave udenom det internationale FN, som anerkendt for at være verdens forum for alle lande, bør hæve stemmen og fordømme dette selvudråbte "internationale samfund" som det falsum det i virkeligheden er, og som handler helt udenom fastlagte demokratiske rammer og værdier for demokratisk optræden, på alle andre landes vegne, som de med deres "det internationale samfund" inkluderer som medvidere heri.

Det er en grov undertrykkelse af demokratiet der her udspiller sig for vore øjne, og som inkluderet alle lande der jubler over dette, - men en skønne dag bliver det vel også deres tur til, at blive udsat for "det internationale samfunds" vrede med mistanker , anklager uden bevis, rygter osv. der selv skal opleve bomberne flyde over deres land.

- Så hvem der bliver den næste eller vil være den næste, ved ikke at sige STOP i tide overfor disse overgreb fra det selvbestaltede "internationale samfund"!?

De forgyldte mediechefer og deres skriverkarle med så høje idealer og moralen og etikken i top, men som ikke gik imod denne krænkelse af demokratiske værdiers opretholdelse, - er blevet jubelpøbelen der går forrest for demokratiets afskaffelse med deres jubel som anerkendelse for demokratiets afskaffelse.

De plejer eller godt at vide hvordan tingene skal være, - men med pilen pegende nedad mod arbejderpøbelen, for de skal selvfølgelig opdrages til retsstatens værdier om, "anklager bevis og domfældelse" som grundlag for afstraffelse.

Afslutningsvis vil jeg lige veldægge et link til en artikel fra en journalist, Robert Fisk, der har været på stedet, fortæller en noget anden historie:

https://www.independent.co.uk/voices/syria-chemical-attack-gas-douma-rob...

Den fortælling som Robert Fisk fortæller fra Douma, og som folk der fortæller ham, har intet med et gasangreb at gøre, men derimod en samling mennesker i et beskyttelsesrum, og med en sandstorm som de også beskytter sig imod, ender med for lidt ilt for alle, hvorefter en med "hvid hjelm" råber ind til dem "GAS" og panikken så bryder ud.

Det rejser et vigtigt spørgsmål om "de hvide hjelme", er det en humanitær eller en politisk organisation?? - og det er særdeles vigtigt at der kommer en tydelig afklaring heraf, for troværdigheden til "de hvide hjelme"!

Må jeg endvidere i den anledning pege på den udsendelsesrække der p.t. vises i DR2; "bitre rivaler 1 - 3, Iran og Saudi Arabien", af Martin Smidt, der tegner et billede af udviklingen i regionen over årtier, og hvor vestens(primært Amerikas) indblanding desværre intet godt har gjort - snarere tværtimod!

Et fællestræk ved Amerikas handlinger er fravælgelsen - og måske ligegyldigheden overfor den reelle og faktiske politiske virkelighed i Mellemøsten, af nærmest fanatiske proportioner.

Peter Knap, Holger Madsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Peter Ole Kvint

Globaliseringen af USA’s magt, skyldes koblingen imellem militær-industrien og politikkerne.
Når vi skal købe ubrugelige kampfly så er det fordi USA's militær-industri har købt vores politikere.

Peter Jessen, Espen Bøgh, Flemming Berger og Holger Madsen anbefalede denne kommentar
Poul Erik Riis

Jeg har nok været for flink over for USA i den kommentar, jeg fyrede af ovenfor. Der står, at USA har påtaget sig forpligtelser og skal aflastes, men de forpligtelser, USA har påtaget sig, er langt hen ad vejen af dårlig kvalitet. Vesten bør gå foran i en afmilitarisering af den globale orden, og dermed vil behovet for store militærudgifter forsvinde. USA har de suverænt største militærudgifter, og de skal aftrappes, uden at andre skal erstatte dem. Derved vil USA blive aflastet. Rædselsberetninger har til alle tider legitimeret krige, som man førte af helt andre grunde, og selvfølgelig er magtens tredeling vigtig.

Peter Ole Kvint

Det første problem er at demokratiet taber repræsenter-barhed når en valgt forsamling når over 10.000 vælgere. Derfor er der mange i folketinget som har en særlig politisk uddannelse eller har arvet deres plads.