’Westworld’: Dolores er tilbage, og hun er vred

»Der er en større verden derude, som tilhører dem,« siger Dolores (Evan Rachel Wood), den oprørske robot eller androide, som begyndte at tænke selv og satte gang i en revolution, da hun skød sin skaber, Robert Ford (Anthony Hopkins), i slutningen af første sæson af Jonathan Nolan og Lisa Joys fremragende tv-serie, Westworld. Nu er Dolores tilbage i en anden sæson, og hun er vred.

»Det er ikke nok at vinde vores verden. Vi er også nødt til tage den derude fra dem.«

Og således erklærer hun menneskeheden krig på vegne af sig selv og alle de andre robotter og androider, de såkaldte værter, der til forveksling ligner, føles og opfører sig som mennesker, og som er blevet mishandlet og misbrugt på det groveste i den avancerede western-forlystelsespark, Westworld, hvortil mennesker rejser og betaler i dyre domme for at udleve deres vildeste, mest feberhede drømme – og nogle gange også mareridt.

I skikkelse af cowboys, indianere, soldater, landmænd og glædespiger har værterne måttet finde sig i at blive skudt, lemlæstet og voldtaget, hvis det behagede en gæst, for så hver nat at blive nulstillet og lappet sammen, inden rædslerne begyndte forfra næste dag.

Men Ford havde en idé om, at værterne med tiden ville være avancerede nok til ikke blot at gentage de samme indkodede, forudbestemte handlingsforløb, men også at begynde at tænke og føle selv, og det var ham, der i værternes bevidsthed såede kimen til Dolores’ vækkelse og det blodige oprør, som afsluttede Westworlds første, dødspændende sæson.

Formidabel fjende

Anden sæson, der ikke er mindre spændende, begynder, hvor første sæson sluttede, eller rettere: Ca. 14 dage efter, at værterne til et arrangement for ejerne af Westworld, Delos Inc., greb til våben og begyndte at henrette de mennesker, som deres programmering ellers ikke havde tilladt dem at skade.

Det viser sig, at Dolores, på én gang engleblid og benhård, for mange år siden oplevede verden uden for parken. Hendes bevidstgørelse har givet hende adgang til de minder, den daglige ’hjernevask’ ellers har holdt skjult, og hun har ingen som helst kvaler med at skyde eller klynge de gæster op, som tidligere har muntret sig med hende og hendes lidelsesfæller, som var de kassable stykker legetøj.

Dolores ved, at der findes andet og mere et sted derude, og hvor formidabel en fjende, menneskene kan være, og sammen med sin elskede Teddy (James Marsden) iværksætter hun en plan, der skal give androiderne magten tilbage. Teddy er ikke lige så skånselsløs som hun, men han stoler på hende, og hun gør, hvad hun kan for både at oplyse og frisætte ham og andre mere eller mindre ’bevidstløse’ værter. Hun mener dog også, at det ikke er alle, der har fortjent at komme med videre.

Sideløbende forsøger den tidligere bordelmutter Maeve (Thandie Newton), som også er begyndt at tænke selv, at finde den datter, der var en del af den historie, hun tidligere spillede med i i Westworld. Parkdesigneren Lee Sizemore (Simon Quarterman), som hun tvinger til at hjælpe sig, bliver ved med at fortælle hende, at barnet ikke eksisterer, men Maeve tror ham ikke, og hun går på jagt efter datteren med en lille bande af lovløse værter omkring sig.

Stakkels Bernard

Det samme gør den mystiske mand i sort (Ed Harris), en af ejerne af Delos og dermed Westworld. Han søger efter kernen i parken eller hemmeligheden bag værternes pludselige bevidstgørelse, og han skyder alle, der stiller sig i vejen. Han overlevede Dolores og Co.’s massakre og prøver nu at følge spor – og deltage i et spil – som Robert Ford har lagt ud i parken. Han er en svær mand at greje, og man er ikke sikker på, hvilke motiver der reelt ligger bag hans ofte brutale fremfærd.

Endelig er der stakkels Bernard (Jeffrey Wright), Fords højre hånd, som viste sig selv at være en androide, som Ford havde givet skikkelse af sin tidligere, nu afdøde makker, Arnold, manden, der var den første til at overveje muligheden for værternes bevidstgørelse og til at have dårligt med, hvordan de kunstige, men tænkende og følende væsener blev behandlet i Westworld.

I begyndelsen af sæsonen vågner en forvirret og afkræftet Bernard – hans kunstige hjerne og -krop er skadet – op på en strand og opdager, at soldater er blevet sat i land på den ø, hvor parken befinder sig, for at opspore overlevende mennesker og stoppe de oprørske værter. Bernard bliver bedt om at hjælpe – de ved ikke, at han er en androide – men kun gradvist kan han huske, hvad der er sket.

Masser af overraskelser

Universet bliver større i anden sæson af Westworld, der er en af tidens flotteste, mest veldrejede tv-serier. Vi får flere parker at se, og fordi handlingen ikke sjældent springer i tid, får vi også mulighed for at udforske, hvordan Westworld overhovedet blev en realitet. Hvordan Delos investerede i Robert Fords skaberværk, og ad hvilke veje flere af de centrale figurer i serien nåede frem til der, hvor vi første gang møder dem. Fire eller fem forskellige tidsplaner væves sammen, men det gøres så elegant og ubesværet, at man ikke har noget problem med at følge handlingen.

Tværtimod giver det serien narrativ fremdrift og liv, at man er i selskab med så mange forskellige figurer, og at de ikke alle eksisterer og agerer på samme tidspunkt og samme sted. Der er masser af hemmeligheder og overraskelser i begge sæsoner af Westworld – og der gemmer sig et eller andet inde i centrum af det hele, som jeg glæder mig til at opdage.

I den nye sæson er der tilmed bedre tid til at lære hovedpersonerne at kende og finde ud af, hvad de vil, og hvad der driver dem. Sæsonen er befolket af stærke kvinder, der er i gang med en bemærkelsesværdig frigørelsesproces, og ikke mindst fantastiske Evan Rachel Woods Dolores er en djævleblændt fascinerende figur, som på én gang rummer tragedien og triumfen i sig.

Første sæsons store spørgsmål – hvad gør et menneske? – er også i centrum af anden sæson af Westworld. Serien, der også byder på en god portion humor, handler om identitet, frigørelse, bevidstgørelse, minder, både rigtige og indbildte, historiefortælling, omsorg og tolerance, om vores brug og misbrug af teknologi og teknologiens etiske og moralske grænser, og hvordan den gode vilje hurtigt kan blive til et overgreb.

Nej, udviklingen inden for kunstig intelligens er på ingen måder i nærheden af at nå Westworld-niveau, men det er alligevel afgørende spørgsmål, som vi er nødt til at stille os selv, fordi det har at gøre med, hvordan vi i det hele taget opfatter os selv som mennesker, og ikke mindst hvordan vi opfører os over for hinanden.

Westworld. Skabt af Lisa Joy og Jonathan Nolan. Hele første sæson kan ses på HBO Nordic. Anden sæson begynder i dag. Nyt afsnit hver mandag