Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

I Amy Schumers nye komedie kan en forskruet kropskultur fikses med en bedre attitude

En kvinde slår hovedet, vågner op og tror nu, at hun er smuk – og tror det så meget, at alle langsomt også tror på det. Ny Amy Schumer-komedie er et studie i en slags negativ kropspositivisme, hvor man skal gøre grin med sin krop for at give den oprejsning
En kvinde slår hovedet, vågner op og tror nu, at hun er smuk – og tror det så meget, at alle langsomt også tror på det. Ny Amy Schumer-komedie er et studie i en slags negativ kropspositivisme, hvor man skal gøre grin med sin krop for at give den oprejsning

Markus Schreiber

Kultur
31. maj 2018

Der er flere forskellige måder at le ad den nye amerikanske Amy Schumer-komedie I feel pretty på.

Den ene er den klassisk tragikomiske og joviale fniselatter over en kropsnegativ verden. Her skal du skal være med på, at en ikke-model-lækker kvinde som Amy Schumer i rollen som Renée med gennemsnitlig sul på mave og kind af selvsamme grund kan være en social outcast, der må lide under omgivelsernes – mændenes, tøjekspedienternes, chefernes – konstante afvisning af hende. Schumer gør, som så ofte i sin komikerkarriere, hvad hun kan for ydmyge sin krop. Hun skyder dellerne frem, bæller hvidvin som en anden Bridget Jones, kigger sig dødt i spejlet og skutter sig som en fat woman in the crowd på Manhattan.

Vi skal grine ad og med hende over, at store fødder jo er pinlige, og forstå det skrækkelige i at få sin skostørrelse outed i et fancy SoHo-træningscenter af en indiskret receptionist. Vi skal acceptere, at det er sandsynligt, at hun er så tung og klodset, at cykelsadelen falder af få minutter inde i den hårdtpumpende selvudklingsguruagtige spinningtime. Det er ydmygelsens tragikomik. Den stiller os på den arme ydmygedes side med den præmis, at ja, sådan er det.

Det smarte selvbedrag

I I Feel pretty sker der så noget utroligt: Efter faldet og et slag i hovedet er Renée forvandlet: Pludseligt ser hun en lækker, smækker, modelslank, perfekt proportioneret babe i spejlet. Det er ikke kroppen, der har forandret sig, men hendes selvbillede.

»Jeg er smuk,« gisper hun ekstatisk til det forvirrede personale, der med øjenbrynet fortæller os, at hun ikke er enig.

Og så skal vi i den næste times tid grine ad det sjove og latterlige sammenstød mellem Renées gigantiske selvtillid og befippelse over det mirakel, som hun er sikker på, er sket, og så en omverden, der ikke begriber, hvor i alverden – og hvor på den krop – at den selvtillid kommer fra. Tænk sig, at hun antager, at fyren i køen i vaskeriet lægger an på hende. Tænk sig, at hun spontantilmelder sig en miss wet T-shirt-konkurrence. Tænk sig, at hun til jobsamtale som receptionist siger, at ja, hun kunne have været model, men hun vil hellere være receptionist.

Moralen kan vi godt regne ud: Selvtillid smitter som skoldkopper i vuggestuen. Fyren i vaskekøen bliver forelsket i Renée, publikum elsker hendes stripshow, og firmaet ansætter hende – men mest for at rette op på deres elitære image. Nu skal vi grine gladeligt over, at verden kunne se anderledes ud, hvis bare alle outcasts accepterede, at et selvtillidskursus kan fikse verdens onde blik på dem.

Opgøret med skønhedsidealer anno nu er latterligt

Amy Schumer er en af USA’s største standupkomikere, der for fem år siden virkeligt ikke ’gav en skid’ i hendes ofte helt groteske og grænseoverskridende tv-show Inside Amy Schumer. Hendes sketches gik kun viralt, når satiren flugtede med mainstreamfeminismens mærkesager; latterliggørelse af makeup, slankekure og misogyn aldersfobi i den filmbranche, som hun dernæst rykkede mod.

Tragikomisk nok tabte hun sig i debutfilmen Trainwreck fra 2015 for at klemme sig ind i rollen som troværdigt bedårende kluntet kærlighedsobjekt. Havde hun ikke gjort det, havde hun bevist den banale pointe, at det er fint nok at bære på lidt sul. Den pointe kommer hun  til at underminere i I feel pretty med en spøjs negativ kropspositivisme, hvor man skal gøre grin ad sin krop for at give den oprejsning. Det samme gælder i øvrigt filmens klasseperspektiv.

Jeg grinede i øvrigt en del, for Amy Schumer er en effektiv situationskomiker, og det er ikke sådan, at film med perfekt tunet kropspositivisme pr. naturlov er mere latterfremkaldende end en, der kager rundt i sin egen gode intention. Men hvis det her er mainstreamfeminismens og Hollywoods opgør med skønhedsidealer anno nu, så er det mest af alt latterligt.

’I feel pretty’. Instruktion og manuskript: Marc Silverstein og Abby Kohn. Amerikansk. Biografer over hele landet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lars Steffensen

Måske er AS blevet træt af at forsøge at være morsom.

Daniel Joelsen

Morsom, - hvad er jeg gået glip af?