Læsetid: 2 min.

Barndommens små og kolossale svigt beskrives smertefuldt i ’Stillezone’

Shosha Raymond debuterer med en stærk og sansende kortroman om at arbejde sig ud af en barndom i en dysfunktionel familie
Shosha Raymonds debut er utrolig smuk.

Shosha Raymonds debut er utrolig smuk.

Pressefoto

18. maj 2018

Shosha Raymonds debutbog er bedst, når den med sin stilfærdige skarphed viser, hvor meget det kan såre et menneske at vokse op i en familie, hvor man ikke kan stole på forældrene, de voksne. Det ligger også i bogens titel Stillezone, der kan læses som en sammentrækning af det, inden for familiens rammer, småfascistoide begreb ’stilletime’ og så ’krigszone’. 

Jegfortælleren, Lila, er i tyverne, jødisk, fra en familie der lider under et nedarvet Holocaust-traume. Hun er flyttet ud i et landbrugskollektiv, hvor hun sår og høster og gennem arbejdet skaber en rytme, der står i kontrast til strømmen af barndomsminder, der konstant hjemsøger hende. Hun har en lillesøster, Aria, som hun har et både kærligt og voldeligt forhold til. Hun har en mor, der er psykisk syg, en far, der virker handlingslammet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu