Læsetid: 3 min.

Bruddet mellem to teenagere fremstår vildt rørende i Emil Næsby Hansens debutdokumentar

Øm dansk dokumentar følger slutningen på den første store kærlighed i to unge københavneres liv hen over en sommer. Resultatet er en fejring af kærlighed, ungdom, sommer og København – men også af ønsket om at finde sine egne ben at stå på
’Skjold & Isabel’ kan ses som en dokumentarisk parallel til den historie om at give slip på sin første kærlighed for bedre at kunne stå på egne ben, der blev fortalt i første sæson af ’Skam’.

’Skjold & Isabel’ kan ses som en dokumentarisk parallel til den historie om at give slip på sin første kærlighed for bedre at kunne stå på egne ben, der blev fortalt i første sæson af ’Skam’.

Angel Films

25. maj 2018

De fleste kærlighedsfilm handler om begyndelser. Historier om mennesker, der mødes og falder for hinanden, har deres egen indbyggede dramaturgi: Først er alting ladet med håb, så med bekymring, og så til sidst finder en tilfredsstillende forløsning sted, idet følelserne viser sig at være både gensidige og holdbare.

Emil Næsby Hansens debutfilm, dokumentaren Skjold & Isabel, går i den modsatte, langt sjældnere besøgte grøft og fortæller historien om et brud, der trækker i langdrag.

Det kommer der en alternativ – og ekstremt øm – kærlighedsfilm ud af med den mere uforudsigelige dramaturgi, der opstår som en naturlig følge af, at de to hovedrolleindehavere selv er vildt i tvivl om, hvilke roller de spiller i hinandens liv.

Filmen følger de københavnske gymnasieelever Skjold og Isabel på 17 og 18 år gennem en sommer, hvor de har aftalt langsomt at udfase deres nære og forvirrende ekskæresteforhold. De er hinandens første kærlighed, fandt sammen to år tidligere og gik efter knap et år fra hinanden. På en måde, og så på en måde ikke.

Man møder dem en nat til fest under Bispeengbuen, ser dem stå afventende over for hinanden med deres cykler og lidt senere hængende op ad hinanden, mens de mumler halve sætninger med så meget undertekst, at de nok heller ikke selv kan finde rundt i det. Emil Næsby Hansen formår i imponerende grad at komme tæt på uden at gøre noget synligt væsen af sig.

Historien om, hvordan de mødtes og blev kærester, fortæller de selv i to parallelle lydspor, der ikke fylder mere end højst nødvendigt.

Mens man ser dem svømme under vandet i en svensk badesø, hører man om den sommer, hvor de egentlig var lidt sammen med hinandens venner, men endte med at være bare de to afsted i sommerhus. De kunne spejle sig i hinanden, fortæller Skjold, men kom også fra hver sin baggrund.

Skjold skal altid hjem og spise i sin kernefamilie på Østerbro, mens Isabel har været vant til at klare sig selv som delebarn på Amager.

Hvorfor Skjold knap et år senere slog op med Isabel, beskæftiger filmen sig ikke med. Den koncentrerer sig om den sommer og den situation, de befinder sig i. Her er også rigeligt med naturligt forekommende drama af den forelskede, forsmåede og forvirrede slags.

Man hepper

Skjold og Isabel hænger ud, cykler rundt, bader, skændes og går på opdagelse og æblerov i København. De holder ferie med Skjolds familie i deres svenske sommerhus, hvor de skiftevis ligner ren ung lykke og taler forbi hinanden.

Skjold og Isabel er nogle cool unge, der ejer den by, de bevæger sig rundt i, og som kan holde kameraet ud. Meget af tiden skulle man tro, de slet ikke bemærkede det.

Det er, som om deres kroppe hele tiden har styr på, hvad der skal ske af sjove ting, som når de med deres udbredte arme oppe på et københavnsk tag citerer Jack og Rose fra Titanics signaturpositur, eller når Skjold springer rundt som en abe, der vil imponere.

De to er mere end almindeligt egnede til levende billeder, sådan som de hele tiden er i bevægelse sammen. De har det med at ligne en musikvideo, der fejrer København, sommer og ungdom. Men så er der spørgsmålet om, hvad de vil med hinanden, og det pres, den andens blik udgør. Herfra udspringer en masse sårbare scener, hvor de fisker efter andre reaktioner, end de får.

Man kan komme til at tage sig selv i velmenende bedrevideri, hvor man sidder og oversætter hovedpersonernes halve sætninger, som de sårer eller parerer med, til parforholdsbevarende girafsprog, fordi man hepper på, at Skjold og Isabel skal være glade og helst være det sammen. Men den trang går over, fordi det er ret meget mere spændende at tie stille og se dem famle sig frem til en måde at forvalte og tale om deres følelser på.

Man hepper også på Emil Næsby Hansen, der har instrueret og filmet med så stor følsomhed og fået lov at komme så tæt på sine hovedpersoner.

Skjold & Isabel kan ses som en dokumentarisk parallel til den historie om at give slip på sin første kærlighed for bedre at kunne stå på egne ben, der blev fortalt i første sæson af Skam. Også her er den påfaldende vigtig og dybt seværdig.

’Skjold & Isabel’. Instruktion og fotografi: Emil Næsby Hansen. Dansk. Udvalgte biografer i København.

Sexolog Lea Sorgenfrei oplever, at vi ligger under for den hollywoodificerede tankegang om, at hvis du er i tvivl om, hvorvidt du er sammen med den rette, så er du ikke i tvivl. Så må og skal du finde en, der er endnu mere rigtig. Billedet her er fra det romantiske kærlighedsdrama ’The Notebook’.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu