Læsetid: 3 min.

Cæcilie Trier og Boli Group er en ny tids komponister

Danske Cæcilie Trier er aktuel med et værk, der sprænger alle rammer, når hun forener klassisk strygermusik med pop og hiphop og lader os se på musikken med nye øjne. Hun medvirker samtidig i Asger Hartvigs projekt Boli Group, der gør mindre væsen af sig, men som afsøger spændende nyt land for kammermusikken
Cæcilie Trier har udgivet den 12 numre lange RED DRAGON, der fusionerer den nye kompositionsmusik med popmusik i alle afskygninger.

Cæcilie Trier har udgivet den 12 numre lange RED DRAGON, der fusionerer den nye kompositionsmusik med popmusik i alle afskygninger.

Torben Christensen

22. maj 2018

Det er velsagtens mange år siden, at de mure, der markerede de traditionelle skel imellem rytmisk og klassisk musik, begyndte at slå revner. Men der er virkelig kommet nyt liv til denne grænsenedbrydning på den danske musikscene på det seneste.

Det sker i kraft af en ret stor gruppe komponister, der blander elementer fra den klassiske musiktradition med moderne musikforståelser og virkemidler.

Som den klassisk skolede komponist Niels Rønsholdt, der på sit underskønne værk Me Quitte har lavet radikale genfortolkninger af viser af den franske sanger Jacques Brel og skabt musik, der deler ånd med de islandske postrockere Sigur Rós.

Eller som Anders Lauge Meldgaard, der er mest kendt for at lave super skæv indiemusik under navnet Frisk Frugt, men som tidligere på året udgav innovativ kammermusik på At Synge Verden Ind I En Ny Og Mangefoldet Tid.

For ikke at nævne det verdensberømte danske indieorkester Efterklang, der i et samarbejde med filmkomponist Karsten Fundal har udforsket nye sider af operaen på værket LEAVES – The Colour of Falling.

Måske disse værker kan proppes ind under hatten »ny kompositionsmusik«, men måske den hat i virkeligheden allerede er blevet de kreative hoveder for trang.

Cello og båndløs elbas

Det er afgjort for trang en betegnelse for den musik, der kommer fra den klassisk uddannede cellist og sanger Cæcilie Triers hænder. Gennem sit arbejde med artpoporkestre som Chimes & Bells og Choir of Young Believers har hun i høj grad været en del af fortroppen inden for den eksperimenterende popmusik. I Danmark såvel som på verdensplan.

Under navnet CTM, der står for Cæcilie Trier Musik, har hun de seneste år udviklet sig fra at lave skæv, elektronisk popmusik på sin debut-EP, Variations, til at lave decideret avantgardepop på minipladen Suite for a Young Girl. Og på sin nye, 12 numre lange udgivelse, RED DRAGON, kultiverer hun yderligere sin fusionering af den nye kompositionsmusik med popmusik i alle afskygninger.

En del af kompositionerne på RED DRAGON tegner sig som regulære popsange med Cæcilie Triers lysende vokal i centrum – herunder åbnings- og titelnummeret, hvor hun synger sammen med Coco O. fra Quadron. Men det gør ikke albummet til nem lytning, for hendes melodier bøjer hele tiden af, når man tror, at de vil gro fast i de mest oplagte popmusikalske mønstre.

Samtidig består RED DRAGON i høj grad af sammenklippede indtryk og indskydelser. I lyrikken for så vidt, når hun synger om Tesla-biler, Elon Musk og moderskab. I musikken i særdeleshed, når hun berører vidt forskellige genrer og inspirationer.

Skiftene kan være ganske voldsomme, men de føles som oftest organiske. Fra hun synger en sfærisk, men sært rørende bossahymne på sjette skæring, »SWARM«. Til hun på den syvende skæring, »STAGES« – akkompagneret af en båndløs bas, der leder tankerne hen på Kate Bush – synger med en melodisk tilgang, der mest minder om yngre navne fra den amerikanske hiphop- og R&B-scene, som Frank Ocean og SZA.

Hvert fragment står så stærkt frem og har så megen tyngde, at det virker oplagt, at hun kunne lave en hel plade ud fra det givne stykke. Men når man giver sig hen til lytningen, står delene ikke frem som fragmenter. Tværtimod står de, forenet af Cæcilie Triers overlegne musikalitet, frem som dele af et meget helstøbt værk, der lader os se på musikken – skrevet med stort M og i den mest udvidede forstand – med helt nye øjne.

Elektronisk kammermusik

Cæcilie Trier har produceret RED DRAGON i samarbejde med Asger Hartvig, der nok er bedst kendt for sit arbejde med det vidunderligt uhåndgribelige band Synd og Skam.

På sit nye udspil N.P.D.S., som han laver med sit eget projekt Boli Group, fokuserer han stramt ind på kammermusikken med ti kompositioner for strygere, blæsere, klaver og computer, udført af Nina Cristante, Holger Hartvig, Thea Thorborg, Cæcilie Trier og Asger Hartvig selv.

N.P.D.S. er en noget mere afdæmpet affære end RED DRAGON. Kompositionerne består mest af alt af små harmoniske og melodiske fragmenter, som repeteres. Musikken trækker vejret roligt og dybt.

Men det er ikke desto mindre innovativt. Det er subtilt elektronificeret kammermusik. Forstået på den måde, at tonerne fra de håndspillede instrumenter manipuleres på en computer. Hvilket giver kammermusikken en ekstra dimension. En følsomhed, som relaterer direkte til vores eldrevne hverdag, måske. Og på sin egen underspillede måde er N.P.D.S et fint bidrag til den bølge af eksperimenterende kompositionsmusik, som udpeger nye spændende musikalske retninger.

CTM: ’RED DRAGON’ (Posh Isolation).

Boli Group: ’N.P.D.S.’ (Posh Isolation)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • David Breuer
David Breuer anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu