Læsetid: 3 min.

Cia Rinne kan bære tophue og at blive udgivet igen. Og igen.

’Notes for soloists’ er øvelser og ritualer samt konkret, visuel poesi vendt mod verden
’Notes for soloists’ er øvelser og ritualer samt konkret, visuel poesi vendt mod verden

Ulrik Hasemann

1. juni 2018

I det nyeste nummer af Hvedekorn findes en serie fotos – eller reklamer faktisk – af digtere iført billedkunstneren Anders Bonnesens tøj og kreationer med sætninger eller alfabetet fra ende til anden trykt på. En af dem er Cia Rinne, hende kommer vi til. Men f.eks. sidder Palle Sigsgaard på et foto på en stentrappe – måske i Botanisk Have i København – og misser op mod solen med et tørklæde slynget nonchalant om halsen. På det står der: »I HAVE HAD IT UP TO HERE«.

På to andre fotos er en anden digter, Rasmus Halling, basketballspiller. På hans venstre strømpe står der: »NOTHING IS LEFT HERE«. Gæt, hvad der står på den højre: »NOTHING IS RIGHT HERE«. Det er allerede meget Cia Rinnesk, og nu kommer jeg så til det. En tredje digter i reklamefotosserien er finlandssvenske Cia Rinne med de mange sprog, der siden debuten i 2001 langsomt er blevet en del af den danske litterære scene. Hvedekorn viser det. Rinnes tilknytning til DK skyldes nok ikke, at vi er et vildt sprogtolerant og åbent land, men helt enkelt at Cia Rinne er cool. Og det er faktisk cool af Gyldendal at udgive hendes værker, nu de ikke indeholder ét dansk ord, men engelske, tyske og franske.

Sidste år var det l’usage du mot, i år notes for soloists, der oprindeligt udkom på svenske OEI Editör i 2009. Titlen siger det meget godt, notes klinger både af noter og noder. Teksterne kan opfattes som en slags partiturer, instruktioner i øvelser og ritualer. Meget lig Yoko Onos Grapefruit fra 1964.

Cia Rinnes poesi befinder sig i høj grad uden for bøgerne også – som performances bl.a. I Hvedekorn findes hun på to portrætfotos taget skråt forfra fra henholdsvis venstre og højre. Hendes ansigt er stiligt nok mest mørke solbriller og røde læber. Håret er næsten dækket af en tophue med tekst på. På det ene foto er ordet »REMEMBER« synligt og på det andet »TO FORGET«.At arbejde med sproget på denne konkrete måde, så der som her med cirkelbevægelsen sker sammenstød i betydningen, er meget typisk Cia Rinne. Alt afhængigt af hvor i cirklen man begynder at læse, står der også: »FORGET TO REMEMBER«. De har noget til fælles de to, Rinne og Bonnesen. 

Skrivemaskinen har sat sit aftryk. Det er selvfølgelig Peter Laugesen, der engang har påpeget, at en skøn ting ved den manuelle skrivemaskine er, at den ikke har ensartede anslag. Hvis digteren slår hårdt på tasten, kan det ses. Eller der kan være et tegn, der hver gang står lidt tydeligere som spørgsmålstegnet i ovenstående. Til gengæld er s’erne en lille smule flossede i kanterne. Læsebilledet i notes for soloists skærper helt enkelt opmærksomheden om materialet.

En opmærksomhed, der også opstår, når man hører Cia Rinnes fremførelse af værket. Det findes både som lydværk på YouTube som sounds for soloists med lige præcis skrivemaskinelyde som effekter og nu også på Gyldendals hjemmeside. I oplæsningerne arbejder Rinne med variation, acceleration og pauser – alt sammen virkemidler, man ellers nævner, når man taler om musik. Men handler de da slet ikke om noget, Cia Rinnes digte, er de kun materiale og lyde?

Det gør de faktisk – f.eks. hedder et afsnit temmelig hårdt »notes on war & god« for lige at udpege et par temaer, men Cia Rinnes poesi handler i langt højere grad, end den handler om. Og så er den altså også direkte anvisninger eller opfordringer til læseren om at handle:

Poesien er her et dagligt ritual, en »everyday performance«, en leg med identitet, en opløsning af jeget, idet navnet Cia Rinne bliver spist bid for bid på fransk – for så at genopstå i linjen efter på tysk: »hier bin ich«. En anden beslægtet øvelse handler om at huske at glemme, »(étude de mémoire)« hedder den: take a walk;/ count your steps./ now, forget.

Notes for soloists er et poesiens rituelle og musiske rum. Det er et helt særligt sted at være. Og på trods af titlens ’solister’ føles det netop ikke som et ensomt sted at opholde sig. Man er i sprog, man bliver aktiveret af Cia Rinnes ord. Godt at hun findes både i Hvedekorn og på et stort dansk forlag, for de konkrete ord kan bære både tophue og at blive udgivet igen. Og igen.

Cia Rinne: ’Notes for soloists’, 32 sider, 150 kroner

Indlæsning af Notes for soloists på www.gyldendal.dk/-/media/notesforsoloists.mp3

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christina Stougaard Hansen

Se en flue dø langsomt i vindueskarmen.
Se dens bevægelser, og hvor lang tid det tager
for at nå stadiet med total stilhed.
Tak fluen, i dine tanker,
for at vise, hvad du selv måske skal gå igennem
en dag.
Yoyo Ono, Agern