Læsetid: 5 min.

’Damen i midten’ gør os klogere på mode, danmarkshistorien og kvinden

Julia Lahme beskriver ikke kun modehistorien, men analyserer dens konjunkturer og betragter den som noget, der indeholder en viden, som kan udvindes
Julia Lahme har med ’Damen i midten’ skrevet en yderst anbefalelsesværdig bog, der både skildrer modens historie gennem et stormagasin og gør denne til en prisme, som man kan betragte moden, danmarkshistorien og ikke mindst kvinderne igennem.

Julia Lahme har med ’Damen i midten’ skrevet en yderst anbefalelsesværdig bog, der både skildrer modens historie gennem et stormagasin og gør denne til en prisme, som man kan betragte moden, danmarkshistorien og ikke mindst kvinderne igennem.

Holger Damgaard

18. maj 2018

Vores kultur lider fortsat under den fordom, at man ikke kan være smuk og intelligent på samme tid.

Den fordom går med jævne mellemrum ud over virkelige kvinder, men risikerer også at gå ud over Julia Lahmes Damen i midten, der på overfladen – det luksuriøse, guldfarvede omslag – er så smuk, at man fristes til at gå ud fra, at der her er tale om den type bog, man måske nok kommer til at have liggende fremme på sit sofabord, men næppe åbner, fordi den sikkert har en overfladisk tilgang til sit emne.

Men selvom bogen i sin form – æstetisk tiltalende, tung, billedbåren, synes at falde ind under den noget nedsættende betegnelse coffee table-bog, så ville fordommen om det skønnes mangel på dybde dog også her være ubegrundet. Emnet er på den ene side Magasin du Nord, på den anden side det samfund og ikke mindst kvindesyn, Magasin igennem årene har både afspejlet og påvirket, og resultatet er et grundigt og gennemarbejdet stykke kulturhistorie.

Magasins historie begynder i 1868, da de i forvejen succesfulde handelsmænd Wessel og Vett indløser et næringsbrev, dvs. søger om tilladelse til at drive en forretning sammen. Som børn af tiden er de besat af alt, der har med Paris at gøre, og med det parisiske stormagasin Le Bon Marché som forbillede påbegynder de et lykkeligt landsdækkende forretningseventyr, der begynder i Svaneapotekets gård i Vestergade i Aarhus og kulminerer med åbningen af den ene halvdel af Magasin du Nords palads på Kongens Nytorv i 1893.

Ligesom sit franske forbillede bliver det nye shoppingpalads et sted, der forbindes med prestige og luksus, og især medierne og det københavnske borgerskab er vilde med det. Sidstnævnte finder her endnu et sted, hvor de som i Tivoli og Scala på social acceptabel vis kunne finde adspredelse.

Danmarkshistorien set fra Magasins vinduer

Magasin er fra begyndelsen egentlig ikke et storbyfænomen, men har butikker i en lang række byer, herunder Fredericia, Hjørring, Rudkøbing og endda Malmø. Snart bliver flagskibet i hovedstaden dog, som i dag, indbegrebet af Magasin, og dermed også omdrejningspunktet for Lahmes fortsatte skildring af Magasins historie.

Akkompagneret af et væld af billeder af bl.a. plakater, reklamer og modetegninger fra Magasin du Nords eget museum, beskriver Lahme, hvordan Magasin har forandret sig igennem tiderne, og hvordan danmarkshistorien har udfoldet sig set fra Magasins egne vinduer.

Denne beskrivelse er på initiativ af Magasin du Nord Fonden, men det betyder heldigvis ikke, at den blot er endt som en lovprisning af stormagasinet. Lahme skriver selv, at aftalen fra begyndelsen var, at bogen skulle udgøre hendes version af Magasins historie, og det kan faktisk mærkes.

Magasin er måske nok damen i midten, men Lahme har valgt at holde kvinden i centrum, dvs. at holde fokus på, hvad stormagasinets historie, og ikke mindst den evigt omskiftelige mode på stormagasinets hylder, fortæller os om henholdsvis kvindeidealet og kvindehistorien.

Magasin inviterede til teenagemodeopvisning i København i marts 1956.

Birthe Melchiors

Hun beskriver f.eks., hvordan den tidlige kvindebevægelse ikke mindst handlede om, hvor meget kvinderne i borgerskabet kedede sig og deres ånd gik i stå, og hvordan stormagasinet (også) i begyndelsen var et sted, hvor disse kvinder kunne tage hen og kede sig lidt mindre.

Stormagasinet bestemmes her som et sted, hvor kvinderne for en stund kunne undslippe hjemmets fire vægge, hvor de sammen kunne lære at shoppe, før de fik lov til at stemme. Lahme understreger, at mode var, er og forbliver en kommunikationsform og derfor også er af betydning for kvindens emancipation.

Da kvindekroppen blev sat fri

At kvindemoden helt op til begyndelsen af 1900-tallet diktererede en beklædningsgenstand, der sad stramt omkring hele kvindens overkrop, betød ikke kun, at hun var begrænset i sit æstetiske udtryk, men i sine livsmuligheder som sådan:

»Det er svært at tale for stemmeret, hvis man ikke kan trække vejret langt nok ned i maven til at hæve stemmen, og det er svært at bede om retten til at arbejde uden for hjemmet, hvis man kun kan komme sidelæns ud ad døren på grund af vanvittige mængder af skørter.« 

Reklame fra Magasin.

At kvindetøjet i slutningen af 1800-tallet blev løsere, og at man efterhånden ligefrem kunne finde idrætstøj til kvinder på Magasins hylder, belyses af Lahme ikke blot som en arbitrær trend eller et eksempel på periodens voksende fokus på idræt og sundhed, men som et vidnesbyrd om, at kvindekroppen var ved at blive sat fri.

Det er i det hele taget forfriskende, at Lahme ikke blot beskriver modehistorien, men analyserer dens konjunkturer og betragter den som noget, der indeholder en viden, som kan udvindes.

Ofte affejes mode på overfladisk vis som noget overfladisk, der ligesom skønheden står i modsætning til intellektet. Men som allerede den tysk-jødiske filosof Georg Simmel viste med sit essay Modens Filosofi fra 1900 – som Lahme gentagende refererer til – så bør moden ikke være tænkningen uvedkommende, da den om noget er med til at skabe individet og de forskellige samfundsgrupper i et moderne samfund.

Moden vidner ifølge Simmel som fænomen om, at vi på én gang er draget af imitation og distinktion, af et ønske om at efterligne hinanden og et ønske om at skille os ud fra mængden, både som individer, men også som samfundsklasser.

De højere klasser vil diktere en mode, som de lavere klasser herefter vil forsøge at efterligne. Når dette lykkes, vil de højere klasser ændre moden for at adskille sig fra dem, der nu kopierer den, og således forandres moden i en bestandig kamp, der ikke ville være mulig i et klasseløst samfund.

Teenagemode i Magasin anno 1962. De unge opviste også twistdans.

Ritzau Scanpix

Lahme beskriver, hvordan Magasin du Nord i især 1950’erne deltog endda særdeles tydeligt i denne kamp, når stormagasinets legendariske modesalon, som kreerede de kjoler, de danske overklassekvinder skulle ses i, og de øvrige kvinder sukke efter, sendte kollektioner ned ad catwalken, der med fuldt overlæg efterlignede snitmønstre hos de store franske modehuse.

Damen i midten er en bog, der går i dybden med overfladen, og den kan anbefales til alle, der ønsker at blive klogere på, hvorfor kvinder har klædt og klæder sig, som man gør.

Julia Lahme: ’Damen i midten’. Gads forlag, 296 sider, 250 kroner

Møde i Kvindelig Læseforening i 1890erne. Foreningen eksisterede fra 1872 til 1962 og havde til huse i Gammel Mønt i København. I foreningens bibliotek havde kvinder adgang til litteratur og aviser, og i foreningens hotel og tea rooms blev der afholdt koncerter, store fester og foredrag. Borgerskabets kvinder, der tørstede efter viden og diskussion, kunne her mødes med hinanden, ligesom deres mænd havde for vane at mødes med hinanden i herreværelserne.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu