Læsetid: 4 min.

’Deadpool 2’ er – igen – en sjov belønning af speed til en verden, der betaler milliarder for superhelte

Marvels superheltekomedie ’Deadpool 2’ er en slags flidspræmie til alle, der gennem årene har ædt sig gennem alle store actionfilm og eksplosionen af superhelteuniverser. Nu belønnes de med et overflødighedshorn af superkække referencer pakket ind i lige så effektiv action som alle de film, den parodierer
Deadpool med det borgerlige navn Wade Wilson (Ryan Reynolds) fik sine superkræfter, da han blev udsat for grusomme eksperimenter. Her i et roligt øjeblik sammen med Blind Al (Leslie Uggams).

Deadpool med det borgerlige navn Wade Wilson (Ryan Reynolds) fik sine superkræfter, da han blev udsat for grusomme eksperimenter. Her i et roligt øjeblik sammen med Blind Al (Leslie Uggams).

Joe Lederer

17. maj 2018

Fredag efter frokost steg varmegraderne på Informations kulturbesatte fjerde sal til så skyhøje højder, at en gammel gul pære i loftet fra Outzes krigstid sprang.

Ud sivede en mystisk gul gas, som fordelte sig langsomt i hele gangen, den sev ind under dørene og ind på kontorerne, hvor den blev hvirvlet op og rundt af de små vifter på skrivebordene.

Og så skete det: Gassen sneg sig ind i vores næser, ører, i hudens porer og ind under vores shorts og korte nederdele. Og den gav os superkræfter.

Rasmus Elmelund kunne nu flyve og kaste ætsende fugleklatter, Anna von Sperling kunne gøre sig lille som et sandkorn og stor som Rundetårn, Lone Nikolajsen kunne hensætte folk i en evig og afvæbnende fnisen, der kun kunne stoppe igen, når hun blinkede hårdt. Christian Monggaard kunne springe som en fjeder. Og jeg kunne nu transportere mig gennem strømkabler.

Og tak for det. For hvis medieforliget går ad helvede til, har vi dog det at leve af.

Så kan vi udvide mediehuset Information ved at blive en superheltefranchise med et helt tegneserie- og filmunivers. Vi kan så gå i slowmotion frem og tilbage på gangene i samlet flok til noget tungt dubstep eller til en ironisk 80’er-klassiker og se rå og forskelligt klædte ud.

Og vi kan nedkæmpe storpolitiske og intergalaktiske skurke og indre dæmoner og hinanden og alle de andre, og vi kan lave spin-offssequels og prequels, og vi kan reboote hele lortet, når vi er nået til vejs ende og få en yngre og tidssvarende version af mig til at spille mig.

Og millionerne vil komme væltende, det er nærmest stensikkert, se bare hvor svimlende godt det går for klodens lange billetkøer til Marvels seneste film, Black Panther, der har solgt for 1,3 milliarder dollar, og Avengers: Infinity War, som Jordens befolkning i alt har betalt 1,6 milliarder dollar for at se.

Drillende hyldest

Vi kan lade de episke historier om vores squad blive fortalt dystert som de gør i DC Comics’ univers, hvor bl.a. Batman og Superman efterhånden er deprimerende selskab i al deres forvirrende fjendskab, eller vi kan holde det hele i en lidt lettere og selvironisk tone, som de gør det i Marvels superhelteunivers.

Vi kan også lave metakomedie og dyrke vores univers som én lang, drillende hyldest til og punktering af hele den mytiske, komplekse, klichéladede, energiske, evigt muterende pengemaskinegenre – sådan som Fox i særdeleshed har gjort det med deres gigantsucces af en superheltekomedie Deadpool fra 2016, der var den mest populære film i deres X-Men-univers af otte film – og den bedst sælgende R-ratede (dvs. forbudt for børn under 17) film nogensinde.

Nu har efterfølgeren biografpremiere. Deadpool 2, hedder den simpelthen. Det er naturligvis på grund af den, at jeg skriver og forestiller mig alt dette. For der er ekstremt alvorlige penge i sjov.

I Deadpool 2, instrueret af David Leitch, spiller Ryan Reynolds en ultravoldelig standupkomikertype af en superhelt, Wade Wilson, der engang var soldat, og hvis mutante egenskaber blev vakt gennem grusomme eksperimenter.

Nu render han rundt som en stærk, speedsnakkende dræberhelt, Deadpool, i rød-sort læderdragt, der skjuler hans ødelagte hud, mens kropsdele vokser ud igen, hver gang de ryger af.

I opfølgeren splintrer han sig selv i store klumper, da hans elskede bliver myrdet af fjender, han bliver samlet op af gamle venner fra The X-Men og beslutter sig så for at redde sin sjæl ved at redde en lille new zealandsk dreng med mutantevner.

Så skaber han sit eget squad af tabere med superheltekræfter: én kan spy giftig galde, én er usynlig (spillet i et splitsekund af Brad Pitt), én er simpelthen bare heldig. Og så videre.

Plottet er egentlig underordnet.

Deadpool 2 er mest af alt – igen – en flidspræmie af speed til alle os, der gennem årene har ædt os gennem alle store actionfilm og superhelteuniverser. Nu belønnes vi med et overflødighedshorn af superkække referencer og genreparodi pakket ind i lige så effektiv action som alle de film, der parodieres.

Der fjolles over James Bond-introer, fnises over Terminator-filmenes tidsrejser, DC Comics bliver drillet for at være så mørke.

Der trampes rundt i tidens identitetspolitiske kampe, der også smitter af på superhelteuniverserne, og det bemærkes i en af en million sidebemærkninger, at Deadpool solgte mere end Mel Gibsons Passion of the Christ.

Og hele tiden, altså hele-hele tiden, jonglerer filmens udtryk og Reynolds karakter suverænt og højproduceret, men også i sin form forudsigeligt og rutineret, med det vilde populærkulturelle referencevanvid af en tid, vi lever i.

En tid, som vi på Information helt logisk må blive en del af.

Vi skal bare have 50 millioner dollar til at komme i gang. Så er vi trilliardærer inden superheltehypen har lagt sig om hundrede år og 500 film.

’Deadpool 2’. Instruktion: David Leitch. Manuskript: Rhett Reese og Paul Wernick. Amerikansk. (Biografer over hele landet og verden)

Filmen er kulminationen på Marvel Cinematic Universe – Marvels sindrige univers af sammenflettede superheltefilm, som på ti år er blevet den største filmfranchise nogensinde, skriver Jesper Olsen.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu