Læsetid: 2 min.

Digteren Noa Kjærsgaard Hansen slår sig følsomt på brystet

Noa Kjærsgaard Hansens anden digtsamling er fyndig, lavmælt og generationstypisk
1. juni 2018

I samlingen med den ret fine titel Jeg slår mig selv på brystet som en slags primitiv handling skriver Noa Kjærsgaard Hansen lange, let snakkende digte fra en hverdag solidt forankret i livet i det nordlige Aarhus. Radioprogrammer – utroligt mange digte reagerer på det, der bliver sagt i radioen – og telefonen er aldrig langt væk. Der er altid noget, man lige kan tjekke på nettet. Der er altid nogle følelser, man kan overveje, hvorfor man føler.

Skriften er fyldt med en stilfærdig ensomhed, især i midten af bogen, og det uanset om digtene foregår fra digterens lejlighed med dens vinduesudsigt og sorte læderstol, eller om digtenes jeg er på rejse til Wien eller Kina. »Jeg er ikke bange for at være alene/ men jeg er heller ikke tryg ved det,« som der står som afslutning på bogens første digt.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu