Læsetid: 6 min.

Dybest set ønsker Rachel Dolezal at omskrive sin ulykkelige opvækst

Netflix-dokumentaren om kvinden, der på trods af sin kridhvide baggrund definerer sig selv som afroamerikaner, gør det ikke bare klart, at det er synd for Rachel Dolezal, at hendes opvækst var så smertefuld, at hun udviklede et monomant behov for at omskrive den. Den præsenterer også loyalt og overbevisende kritikken af hendes identitetsprojekt og dets konsekvenser for USA’s sorte befolkning
Billede fra Netflix-dokumentaren 'The Rachel Divide'

Billede fra Netflix-dokumentaren 'The Rachel Divide'

Netflix

25. maj 2018

Det mest interessante ved dokumentarfilmen The Rachel Divide om den efter alle hidtil eksisterende kriterier hvide kvinde Rachel Dolezal, der insisterer på at være afroamerikansk, er den sprogbrug, hovedpersonen benytter sig af.

Gennem en årrække præsenterede Rachel Dolezal sig på trods af sit kridhvide ophav som sort. Hun fungerede endda som lokal formand for den amerikanske interesseorganisation The National Association for Advancement of Colored People, NAACP. I denne egenskab modtog hun adskillige hadebreve og trusler, og da der opstod mistanke om, at flere af disse var fabrikeret af hende selv, begyndte en lokal tv-journalist, Jeff Humphrey, at undersøge sagen nærmere.

Humphrey endte med at gøre Rachel Dolezal kendt, da han i et tv-interview i 2015 spurgte Dolezal direkte, om hun var afrikansk-amerikansk, og fik et rådvildt og såret ansigtsudtryk som reaktion.

»Jeg forstår ikke spørgsmålet,« svarede hun og udvandrede i næste øjeblik, da Humphrey spurgte, om hendes forældre var hvide.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
  • Troels Ken Pedersen
Eva Schwanenflügel, David Zennaro og Troels Ken Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu