Læsetid: 3 min.

Der var engang et helt igennem fucked up menneske

Benedict Cumberbatch er ganske enkelt forrygende i miniserien ’Patrick Melrose’, der galgenhumoristisk og grufuldt fortæller om titelpersonens forsøg på at forsone sig med en forfærdelig opvækst
En ustabil, påvirket Patrick Melrose (Benedict Cumberbatch) på vej gennem New Yorks gader med sin fars aske i en plastikpose.

En ustabil, påvirket Patrick Melrose (Benedict Cumberbatch) på vej gennem New Yorks gader med sin fars aske i en plastikpose.

HBO Nordic

25. maj 2018

Man kan sige meget om Patrick Melrose, men han er et helt igennem fucked up menneske.

Der er en meget morsom scene i første afsnit af Patrick Melrose, miniserien, der bærer hans navn, hvor flamboyante Patrick (Benedict Cumberbatch) har taget Concorden til New York for at hente sin nyligt afdøde fars aske med hjem til England.

Patrick, der er høj på alskens stoffer, uppers og downers, nærmer sig langsomt den åbne kiste og fjerner det papir, der dækker faren – som var Patrick et barn, der spændt åbner en julegave.

»Er det min afdøde far? Det er næsten alt for meget,« nærmest hviner ham med et stort grin, og skulle man stadig være i tvivl, om han havde et godt forhold til sin far eller ej – det er man nu ikke – bliver den i hvert fald fejet til side her.

Den galgenhumoristiske og samtidig temmelig foruroligende scene siger tillige lidt om tonen i Patrick Melrose, der skifter mellem det løssluppent morsomme og dybt dramatiske, mens Patrick prøver at forsone sig med fortiden og ikke mindst sin far.

Hvor dumt et svin David Melrose (spillet af Hugo Weaving i flashbacks) egentlig var, ikke kun, men især over for sin søn, finder man gradvist ud af, men fra begyndelsen af serien forstår man, at Patrick hadede sin far, og at han er om ikke lykkelig, så i hvert fald lettet over, at faren nu er død.

Dødsfaldet kaster Patrick ud i en eksistentiel krise, hvor han for guderne må vide hvilken gang beslutter sig for at kvitte stofferne og få sit havarerede liv på ret køl.

Det er dog lettere sagt end gjort, når den eneste måde, hvorpå man kan holde minderne, smerten og verden på afstand, er ved konstant at være skæv.

Patrick hader sig selv

Jeg har set de tre første af Patrick Melroses fem afsnit, og jeg er endog meget begejstret.

Benedict Cumberbatch er intet mindre end forrygende i rollen som overklassedrengen, nu -manden, der er vokset op i rigdom, men uden kærlighed fra sin far og med en mor (Jennifer Jason Leigh), der ikke turde sætte sig op mod faren og derfor svigtede sin søn, når han havde allermest brug for hende.

Patrick hader kun sig selv mere, end han hader sine omgivelser, og knokkelskæv sejler han gennem livet uden andre faste holdepunkter end vennen Johnny (Prasanna Puwanarajah).

Cumberbatch gør ham til en på én gang morsom, speedsnakkende, desperat og sørgelig figur, og Edward Berger, der har instrueret samtlige afsnit, bruger alskens filmtricks til at skabe den ofte frenetiske og forskruede oplevelse af verden, som Patrick har takket være stofferne.

David Nicholls vittige manuskript og Bergers billeder arbejder på alle måder godt sammen, og da det på et tidspunkt lykkes Patrick at blive clean, falder også billed- og lydsiden mere til ro.

Patrick Melrose, der foregår fra slutningen af 1980’erne og frem, er baseret på fem semi-selvbiografiske bøger af den britiske forfatter Edward St Aubyn, og det er en på mange måder virkelig morsom, bidsk og underholdende serie, der behandler velkendt (erindrings-)stof på en ny og forfriskende måde.

Men det er også en grufuldt barsk serie, der handler om børn, som bliver gjort fortræd, om et følelseskoldt og overfladisk overklassemiljø, der ingen sans har for mennesker, og et såret, angst og ødelagt individ, som skal lære sig selv at leve videre, selv om det er så fristende at tage livet af sig selv.

Som Patrick på et tidspunkt siger til sig selv, da han står i sin hotelsuite højt over New Yorks gader og ikke kan åbne vinduet:

»Hvad er pointen med et skide vindue, hvis ikke man kan kaste sig ud af det?«

’Patrick Melrose’. Instruktion: Edward Berger. Manuskript: David Nicholls. Kan ses på HBO Nordic. Der kommer et nyt afsnit om ugen, tredje afsnit vises fra i morgen

Brandmændene Beatty (Michael Shannon) og Montag (Michael B. Jordan) elsker at brænde bøger i Ramin Bahranis nye filmatisering af Ray Bradburys scifi-klassiker, ’Fahrenheit 451’.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Balling
  • Eva Schwanenflügel
  • Heidi Larsen
Morten Balling, Eva Schwanenflügel og Heidi Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu