Erotiser hele livet

For Freud er en vis mængde repression af driften en forudsætning for civilisationen. Det lystprincip, der får det lille barn til at søge den umiddelbare behovstilfredsstillelse, må gradvist erstattes af realitetsprincippet, der lærer os at tage bestik af virkeligheden og udskyde behov – hvis vi ikke gennemgår denne udvikling, kan vi ikke leve sammen.

Herbert Marcuses Eros og civilisationen tager afsæt i en kritik af Freuds pessimistiske blåstempling af realitetsprincippet. Princippet finder ifølge Marcuse sin begrundelse i den knaphed, der karakteriserer menneskelige samfund: Ikke alle kan umiddelbart få alle behov tilfredsstillet hele tiden, og mennesket er dømt til at arbejde for at nyde. Men som Marcuse pointerer, overså Freud, at knaphed er historisk variabel: »Realitetsprincippet opretholder organismen i den ydre verden. For den menneskelige organismes vedkommende er dette en historisk verden.«