Læsetid: 2 min.

Erotiser hele livet

De tanker, der skabte ’68’s ideologiske bagtæppe, var i mange tilfælde formuleret årtier før. Men holder de også mange år efter? Informations anmeldere giver den ultimative guide til et oprørende pensum. Her er det Søren Mau om Herbert Marcuses ’Eros og civilisationentager’
3. maj 2018

For Freud er en vis mængde repression af driften en forudsætning for civilisationen. Det lystprincip, der får det lille barn til at søge den umiddelbare behovstilfredsstillelse, må gradvist erstattes af realitetsprincippet, der lærer os at tage bestik af virkeligheden og udskyde behov – hvis vi ikke gennemgår denne udvikling, kan vi ikke leve sammen.

Herbert Marcuses Eros og civilisationen tager afsæt i en kritik af Freuds pessimistiske blåstempling af realitetsprincippet. Princippet finder ifølge Marcuse sin begrundelse i den knaphed, der karakteriserer menneskelige samfund: Ikke alle kan umiddelbart få alle behov tilfredsstillet hele tiden, og mennesket er dømt til at arbejde for at nyde. Men som Marcuse pointerer, overså Freud, at knaphed er historisk variabel: »Realitetsprincippet opretholder organismen i den ydre verden. For den menneskelige organismes vedkommende er dette en historisk verden.«

Ifølge Marcuse havde den kapitalistiske verden allerede, da han skrev Eros og civilisationen i 1955, drevet udviklingen af produktivkræfterne så vidt, at det ville være muligt at nedsætte arbejdstiden for alle markant – en proces, der ville fortsætte i et frit samfund, hvor arbejdet gradvist bliver afskaffet: »Total automatisering ville være den optimale mulighed.«

Marcuse skelner mellem grundrepression, der betegner den minimale modifikation af driftslivet, som trods alt er nødvendig for enhver menneskelig sameksistens, og merrepression, der betegner den repression, der er et resultat af den kunstige knaphed, kapitalismens ulighed skaber. Opgaven består således i at afskaffe merrepressionen ved at socialisere de utopiske potentialer, der ligger i kapitalismens eskalering af den teknologiske udvikling.

En afskaffelse af det realitetsprincip, den kapitalistiske civilisations merrepression påtvinger os alle, vil ifølge Marcuse iværksætte en revolution i hele vores liv, inklusive – eller måske først og fremmest – i vores seksualitet. En af Freuds banebrydende opdagelser var, at den voksnes genitalfikserede seksualitet snarere end en naturlig orden var et resultat af en ’centralisering’ og ’ordning’ af barnets polymorft perverse og autoerotiske seksualitet. Det var med andre ord den sociale omverden, der krævede en forvandling af den infantile seksualitet til en heteroseksuel, genital seksualitet, og det var den materielle nød, der gjorde det nødvendigt at arbejde og dermed grundlagde realitetsprincippet.

I et frit samfund vil seksualitetens dæmninger ville bryde sammen, og vi ville opleve en »erotisering af hele personligheden«. I det frie samfund er både kapitalens og genitalernes herredømme afskaffet, og vi vil derfor kunne vende tilbage til barnets polymorfe seksualitet. »Når kroppen ikke længere blev brugt som et heltidsarbejdsinstrument, ville den blive reseksualiseret,« og således vil kapitalismens fremmedgjorte arbejde blive erstattet af libidinøst arbejde, der i sig selv vil være en kilde til nydelse.

Herbert Marcuse: ’Eros og civilisationen: En filosofisk analyse af Freuds psykoanalytiske teorier’. 1955. Oversat til dansk i 1970

Serie

’68 – Vi er alle børn af ungdomsoprøret

Denne særavis handler om ’68 som begivenhed. Om, hvad der skete det forår. I Paris hvor der for 50 år siden for alvor kom skub i tingene. Og brand i gaderne. Derefter sted efter sted. Verden om, hvor der simultant udbrød protester, der havde meget forskellige udtryk, og som gjorde op med meget forskellige undertrykkelser, men med en særlig forbundethed.

Det var det forår, hvor en ung Lasse Jensen fulgte sine drifter og endte i centrum af begivenhederne. Hvor også Anette Steen Petersen ville have lov til at snakke i auditoriet. David Rehling havde en summer of love i Californien. Og Morten Thing bare gerne ville gynge.

En masse unge mennesker, der kom alle mulige steder fra, men endte på samme frekvens. Dem og mange flere kan du møde i denne særavis.

Og så vil Informations anmeldere de næste uger give den ultimative guide til et oprørende pensum.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Steffen Gliese
Ejvind Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer