Læsetid: 3 min.

’Everybody Knows’ er ikke nogen katastrofe af en film, men det er heller ikke nogen ubetinget vellykket film

Tirsdag aften blev filmfestivalen i Cannes sparket i gang med iranske Asghar Farhadis desværre ikke så vellykkede familiedrama, ’Everybody Knows’
Laura (Penélope Cruz) og Paco (Javier Bardem) før helvede bryder løs i Asgar Farhadis familiedrama og Cannes-åbningsfilm, ’Everybody Knows’. Foto: Memento Films

Laura (Penélope Cruz) og Paco (Javier Bardem) før helvede bryder løs i Asgar Farhadis familiedrama og Cannes-åbningsfilm, ’Everybody Knows’. Foto: Memento Films

9. maj 2018

CANNES – Bifaldet var meget behersket efter den første pressevisning af iranske Asghar Farhadis spansksprogede familiedrama Everybody Knows (Alle ved det på dansk), der tirsdag aften åbnede den 71. udgave af filmfestivalen i Cannes. Og på den måde blev filmen i sig selv et godt argument for de ændrede forhold for pressen, som under megen kritik og ballade – især fra de franske kritikere – er blevet indført i år.

Normalt ser pressen alle film før de officielle gallapremierer, hvilket ikke var et problem i ’gamle dage’, hvor anmeldelserne først var at finde i de trykte medier dagen efter. Men takket været internettet og sociale medier går den slags meget hurtigere i dag, hvorfor man tit og ofte har oplevet, at skuespillere og instruktør har måttet gå ad den røde løber velvidende, at deres film allerede var blevet sablet ned af de hurtigste kritikere – ikke mindst dem på Facebook og Twitter.

Det har det med at skabe en dårlig stemning, og det vil festivalen med kunstnerisk leder Thierry Frémaux i spidsen selvfølgelig gerne undgå. Derfor har man fra og med i år flyttet pressekørslerne, så kritikerne enten ser filmene samtidig med gallapremieren eller kort tid efter. Personligt har jeg ikke noget problem med denne ændring, men de mere forkælede blandt kritikerne, og dem er der mange af, føler, at de bliver snydt.

Mildt underholdende show

Det betød desuden, at kritikerne tirsdag aften, da vi så Everybody Knows i en biograf lige ved siden af gallabiografen, blev tvunget til via livestreaming at overvære åbningsshowet, hvor juryen blev præsenteret, en fransk skuespiller udfoldede sig poetisk om Cannes og filmkunsten – inklusive en fin hyldest til danske Anna Karina, som sammen med Jean-Paul Belmondo optræder på årets festivalplakat – og festivalen blev officielt sparket i gang af jurypræsident Cate Blanchett og filminstruktør og Cannes-darling Martin Scorsese.

Det var alt sammen mildt underholdende, men også lettere anstrengende, når man havde regnet med, at man kun skulle se film. Men det fik vi så endelig lov til efter det 70 minutter lange show.

Familiestrukturer, familiehemmeligheder og familier i splid med sig selv er så at sige blevet Asghar Farhadis speciale – Nader og Simin: En separation, Fortiden, Sælgeren – og således begynder Everybody Knows med en stor familiefest i en lille by i Spanien. Laura (Penélope Cruz) og hendes to børn, blandt andre teenageren Irene, er rejst fra deres hjem i Argentina for at være med til Lauras ene lillesøsters bryllup. Men under festen bliver Irene kidnappet, og festlighederne bliver til et mareridt for hele familie. Tilkaldes politiet, dør Irene, får Laura at vide, og spørgsmålet er, hvad hun nu skal gøre. Heldigvis får hun hjælp af sin gamle flamme, Paco (Javier Bardem), der nu ejer og dyrker druer på den jord, som tilhørte Lauras engang så velhavende familie.

Effektivt greb

Det viser sig efterhånden, at kidnapperne har indgående kendskab til familien, ikke mindst Laura og hendes mands økonomiske forhold – han er blevet hjemme i Argentina pga. sit arbejde, siger hun, men er det sandt – og spørgsmålet er, om de skyldige er venner af familien, nogle af Pacos sæsonarbejdere, et medlem af familien, eller måske ligefrem den oprørske Irene selv, fordi hun vil ’drille’ sin mor.

Det er et ofte brugt, men også effektivt dramaturgisk greb at udsætte en familie med hemmeligheder for et stort pres og så observere, hvordan den reagerer og langsomt falder fra hinanden, mens skeletter vælter ud af skabene. Problemet er, at selve spændingselementet, kidnapningen, i Everybody Knows, forekommer meget konstrueret, og at filmen efter en livlig, inciterende begyndelse simpelthen mister fodfæstet. Der er for mange sammentræf og for megen mekanik, der skal hænge sammen, og rent faktisk gør det, til at det virker troværdigt. Dertil kommer, at man ikke lærer personerne ordentligt at kende, især ikke Laura og Paco, før katastrofen indtræffer, og man skal begynde at føle for dem.

Everybody Knows er ikke nogen katastrofe af en film – den er velspillet og smukt fotograferet – men det er heller ikke nogen ubetinget vellykket film, og den bør i hvert fald ikke vinde nogen Guldpalme. Det samme siger de fleste af de internationale kritikere, og alene af den grund er det nok meget godt, at vi ikke fik lov til at se filmen før gallapremieren.

Everybody Knows kommer i de danske biografer senere på året

Mere fra filmfestivalen i Cannes i den trykte avis, på information.dk og Twitter: @monggaard

Serie

Cannes 2018

Lars von Trier og hans seriemorderfilm, ’The House That Jack Built’, er på plakaten til årets filmfestival i Cannes, den 71. af slagsen. Informations filmredaktør er på pletten i det sydfranske og skriver dagligt i avisen, på nettet og på Twitter fra festivalen, hvor den ypperste filmkunst fejres – og Netflix er forment adgang.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu