Læsetid: 3 min.

Vi griner og græder med den grønlandske mand

Der bliver ikke lagt fingre imellem, når Hanne Trap Friis iscenesætter forfatter Niviaq Korneliussens fortælling om ’Den Grønlandske Mand’ med fire grønlandske skuespillere. Publikum får et indblik i en grønlandsk kultur præget af forskellighed og ambivalens fortalt via en rutsjebanetur gennem hele følelsesregistret
I en tid, hvor den grønlandske mentalitet og udvikling er i fokus, hvor tanker om selvstændighed præger det politiske landskab, og hvor yngre grønlændere søger tilbage til deres kulturs rødder med inuittatoveringer og ved at tale grønlandsk frem for dansk, bliver ’Den Grønlandske Mand’ en topaktuel forestilling.

I en tid, hvor den grønlandske mentalitet og udvikling er i fokus, hvor tanker om selvstændighed præger det politiske landskab, og hvor yngre grønlændere søger tilbage til deres kulturs rødder med inuittatoveringer og ved at tale grønlandsk frem for dansk, bliver ’Den Grønlandske Mand’ en topaktuel forestilling.

Teater FreezeProduction og Grønlands Nationalteater

12. maj 2018

Teater FreezeProduction og Grønlands Nationalteaters nye forestilling, Den Grønlandske Mand, er en stemningsrapport og et udpluk af skæbner fra det moderne Grønland. Her er jægeren og drukkenbolten.

Her er succesfulde erhvervsledere, ambitiøse arbejdere og unge mænd med en ukuelig tro på sig selv. Her er de rodløse børn, de unge med angstanfald og de stærkt selvmordstruede voksne. Her er forælderen, der gør sit bedste, og den døende mand, hvis sidste tanker går til den varme, kærlige mor.

Forfatter Niviaq Korneliussen står bag tekstforlægget til Hanne Trap Friis’ iscenesættelse. I høj grad en dramatiker, der kalder en spade for en spade. Intet er helligt, og alt kan fortælles.

Midt i en tid, hvor den grønlandske mentalitet og udvikling er i fokus, hvor tanker om selvstændighed præger det politiske landskab, og hvor yngre grønlændere søger tilbage til deres kulturs rødder med inuittatoveringer og ved at tale grønlandsk frem for dansk, bliver Den Grønlandske Mand en topaktuel forestilling.

Det er sgu da ikke mig, der har brug for en tolk

De er fire skuespillere på scenen. Alle ens klædt i sort T-shirt, blå bukser og blazer samt blå-hvide gummisko. I korte sekvenser personificerer de forskellige typer af grønlandske mænd, og med en gennemgående kropslig bevidsthed forandrer de sig for publikums øjne.

Det sker med en tilsyneladende lethed, som var det det naturligste i verden.

På publikumsrækkerne bliver der grinet. Til tider skraldgrinet, som da Klaus Geisler pludselig ændrer kropsholdning og forandrer sig til en alkoholiseret, fejlopereret mand, der udbreder sig om sine frustrationer over det fordanskede sygehusvæsen.

»Vi er i Grønland. Det er sgu da ikke mig, der har brug for en tolk,« konstaterer han, og publikum kvitterer med endnu et latterudbrud.

Balancen mellem det morsomme og tragikomiske er hårfin. Og skiftene er markante.

For da Hans Henrik Poulsen, Kristian Mølgaard og Klaus Geisler kort efter står på en række og taler bebrejdende til den far, der netop har hængt sig på havnen og på så hensynsløs vis har forladt dem og deres fælles liv, bryder den knugende fornemmelse i maven frem og tårerne presser sig på i øjenkrogene.

En enkelt blandt publikum græder højlydt. Hun kan sikkert relatere personligt til fortællingen. Den Grønlandske Mand er en teateroplevelse, der sender dig hele følelsesregisteret rundt.

Scenografien leder tankerne hen på is og sne. Et hvidt bagtæppe og fire, flytbare kegler.

De kunne være isbjerge, igloer eller omvendte istapper. En genkendelig forestilling om et land højt mod nord dækket af is. Gerth Lyberths lydside underbygger fortællingerne helt diskret.

Med lyde af fuglekvidder, rislende vand eller en trykkende brummen. Det hele er så svagt, at det umærkeligt, men meget elegant, påvirker fortællingen i en bestemt retning. Indimellem brydes scenerne af musik, og når Miki Jacobsen synger, breder roen sig indeni.

Hans stemme er som olien, der bliver hældt ud på de oprørte vande. Blød, som var den pakket ind i silkepapir. Og musikken er ørehængende. På samme tid poppet og traditionel i sit udtryk.

Stemningen er umiskendelig grønlandsk. Hanne Trap Friis’ iscenesættelse rammer en nerve i tiden. Det er en fortælling om grønlandske mænd uden løftede pegefingre eller skyldsplacering. En naturlig efterfølger til teatrets forestilling Strømsteder//Sarfartuut fra 2014.

’Den grønlandske mand’. Teater FreezeProductions. Tekst: Niviaq Korneliussen. Instruktør: Hanne Trap Friis. Scenograf: Camilla Nielsen. Lys: Morten Ladefoged. Lyd: Gerth Lyberth. Medvirkende: Klaus Geisler, Kristian Mølgaard, Hans Henrik Poulsen og Miki Jacobsen. Spiller på Svalegangen i Aarhus til 16. maj. Herefter turné til Odense, Aalborg og København.

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu