Læsetid: 4 min.

Henrik Sass Larsen leder vist stadig efter sit projekt

Henrik Sass Larsen slår sit lille debathæfte svulstigt op, men det savner fokus og mod til at fremsætte konkrete ideer
Henrik Sass på Hugo’s Kælder i Køge 1. maj 2016.

Henrik Sass på Hugo’s Kælder i Køge 1. maj 2016.

Sille Veilmark

18. maj 2018

»Centrum-venstre mangler en overbevisende fortælling og evne til (at) mobilisere den fornødne aggression over den voldsomme ulighed.«

Sådan lyder Henrik Sass Larsens (S) ædruelige analyse af den situation, som hans bevægelse er i, og efter eget udsagn giver han i den lille debatbog Exodus svar på, »hvordan opgaven skal gribes an«.

I Socialdemokratiet har man en stolt tradition for at skrive debatbøger, og i de seneste år har særligt Mattias Tesfaye og Kaare Dybvad båret den fane videre. Med Kloge Hænder satte Tesfaye for alvor nedvurderingen af de faglige uddannelser på dagsordenen, og Dybvads livtag med Udkantsmyten har rykket ved den hjemlige debat om land og by.

Den gode debatbogs betydning for politikudviklingen kan dårligt undervurderes, og det viser de foregående eksempler med al tydelighed. Men Sass’ hæfte er langt fra deres liga – og det skyldes især, at der ikke er noget fokus.

I stedet er det lille hæfte en kortfattet overflyvning over politikområder som udlændinge og integration, uddannelse, skat og velfærd tilsat et par idiosynkratiske kæpheste, herunder en stikpille til journalister, der »under dække af pressens frihed bedriver ondskab« og en fuldtonet opbakning til staten Israel.

Direktørløn og hash

Der, hvor gruppeformanden bliver mest konkret, er også der, hvor hæftet bliver interessant. Hans kapitel om »mennesker og stoffer« argumenterer fint for, hvorfor legalisering af hash og afkriminalisering af stoffer bør være en sag for centrum-venstre.

Derudover er der et bemærkelsesværdigt forslag om at oprette en certificeringsordning for virksomheder, som overholder visse CSR-regler ved aflønning af deres CEO. Sass foreslår, at de variable lønandele (bonusser) maksimalt må udgøre 20 pct. af den samlede lønsum, og at den samlede lønsum ikke må være højere end 20 gange gennemsnitslønnen for ansatte i virksomheden.

Forslaget fremstår dog noget vagt, når Sass fire sider senere skifter mening til 50 gange gennemsnitslønnen.

Uanset om det er 20 eller 50, er det ikke mere end en håndfuld danske virksomheder, der vil blive generet af en sådan ordning. Og det er symptomatisk for hæftet, at Sass ikke er parat til at lovgive om et loft over direktørlønningerne, men kun foreslår en mærkningsordning på linje med fairtrademærket kaffe (hans egen sammenligning).

Når han f.eks. problematiserer brugerbetalingen på tandlægebesøg, tager han heller ikke konsekvensen og foreslår at afskaffe den, men smyger sig udenom med en bemærkning om, at hvis man er ligeglad med, om alle får ordentlig tandbehandling, »har man typisk ondt et andet sted, hvor ingen lægeskab virker«.

På kernepolitikken er der således intet afgørende nyt under solen i Exodus. Sass gengiver på sjusket og floskuløs vis velkendte positioner fra den nuværende S-ledelse, som når han konkluderer, at »kontrol over antal migranter og egne grænser er nøglen til at befolkninger igen tør tiltro centrum-venstre magten«.

Ufarlige fjendebilleder

Det synes at være en gennemgående strategi i hæftet, at Sass forsøger at opveje for sin manglende vilje til at foreslå konkrete politikforslag ved at drysse med gadedrengeudfald mod ufarlige fjendebilleder.

»Højrefronten benytter sig af at lyve og bedrage«, »mennesker dyrker pure ondskab« i internettets debatfora, og »der gælder som regel det, at velhavende mennesker ingen stopknap har«.

Han giver »triumferende akademikere« med »ondt i røven« og »deres partier« ansvaret for begrænsningen af efterlønnen, på trods af at han selv sad med i den forrige S-R-regering, der valgte at acceptere tilbagetrækningsreformen som et grundvilkår. Kapitlet om »respekten, der forsvandt« er i det hele taget blot en mindre velargumenteret reproduktion af Kaare Dybvads De Lærdes Tyranni.

Det er også påfaldende, at »Thatcher og Reagan« gentagne gange hives frem som hæftets superskurke – også når det f.eks. er helt oplagt at erkende, at danske sosser selv har spillet en ikke uvæsentlig rolle i det, Sass kalder »skøre privatiseringer«.

Superskurkene og det for danske forhold meget højt satte loft over direktørlønnen er blot et par af de steder, hvor man undrer sig over, hvem Sass overhovedet har skrevet hæftet til. Nogle gange handler det om Europa, andre gange om USA eller Danmark. Nogle gange taler han til centrum-venstre, andre gange til socialdemokrater.

Så skal Exodus læses som et supplement til partiets arbejdsprogram, der skal distribueres til loyale medlemmer? Eller ønsker Sass faktisk at skabe og flytte en bredere debat?

Selvhøjtidelighed

Hæftets heftige titel, Exodus, tyder nok på det sidste. Exodus henviser til israelitternes udvandring fra Egypten, så enten er Sass faret vild i fremmedordbogen, eller også sammenligner han sig med Moses – der som bekendt modtog de ti bud fra Gud. Undertegnede håber næsten på det første.

Den svulstige tone dukker op igen i epilogen, som Sass afslutter med ordene »Marmoream relinquo, quam latericiam accepi«, der går for at være den romerske kejser Augustus’ sidste ord på sit dødsleje. Til dem, der ikke er latinkyndige akademikere, betyder det: Jeg fandt Rom, en by af mursten, og forlod en by af marmor. Den selviscenesættelse lever hæftet altså ikke op til.

Det er al ære værd, at en centralt placeret politiker sætter sig til tasterne for, som undertitlen lover, at vise »vejen frem for centrum-venstre«, men i dette tilfælde skulle Henrik Sass nok være blevet siddende lidt længere i sit skrivehi på Ørslev Kloster. Eller også skulle han have skrevet en kronik eller to i stedet.

Henrik Sass Larsen: ’EXODUS – Vejen frem for centrum-venstre. ’Selvudgivet, 139 sider, 149 kroner

Henrik Sass Larsens nye debatbog ’EXODUS – vejen frem for centrum-venstre’ udkommer på fredag. Her lægger han blandt andet op til at afkriminalisere stoffer.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
  • Torben K L Jensen
Viggo Okholm og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Mose Pedersen

Han prøver jo bare at udfylde rollen som Sossernes Søren Pind. Den interne opposition som får nogle til at synes om partiet på trods af deres politik.

Per Torbensen, Søs Dalgaard Jensen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Gry - Den gode Sass-Larsen og hans strøtanker om dit og dat er fine nok - men han er jo kun "gruppen-führer" i folketinget for socialdemokratiet så du må lige klappe hesten fordi det ikke er forkvinde Mette Frederiksen der har skrevet værket.

Steffen Gliese

Det er simpelthen gift for den offentlige sektor, hvis folk skal rende rundt og bruge tiden på at finde besparelser, som kan komme dem selv til gode. Der skal ikke effektiviseres, medmindre det giver sig selv, at det er en god idé, der skal udøves den bedste service, personalet er i stand til at udøve til borgernes fordel.

Steffen Gliese

Meningen lyder god nok; men det hele er stadigvæk blot et dække for det uomgængelige faktum: folk ønsker at udøve deres erhverv optimalt, og det er derfor, de har valgt at arbejde i den offentlige sektor til en lavere løn end at arbejde i det private, hvor profitbehovet sætter en grænse.

Torben K L Jensen

"Tyv tror hvermand stjæler" - teorier er ret udbredt blandt "New Public Management" ledere og politikere.

Steffen Gliese

Der er brug for, at politikerne lægger rammerne og skaffer pengene - og så lader fagligt personale i dialog med de borgere, det konkret drejer sig om, finde den i situationen bedste løsning.

Anne Mette Jørgensen, Karsten Lundsby og Kenneth Jacobsen anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Med et spinkelt håb om forandring, så giver jeg ham bonus og dette uagtet min tvivl.
Da jeg selv har oplevet rigide tiltag i den off. sektor og gud bedre hjælpe det stadig stadig efterlyser fornuft hos politikere, så har jeg ikke brug for flere deadline værter og deres evige forskere. Ingen af disse aner en hulens fis om, hvad det er at arbejde i det virkelige liv og det gør H. s desværre nok heller ikke, når han er socialdemokrat. Men desværre er de fleste ikke istand til til at kende forskel på ærlige og uærlige, så derfor bliver vi nødt til stole på de mindst uærlige .

Espen Bøgh

Henrik Sass har ingen socialdemokratiske værdier med i bagagen, og har aldrig haft det!

Det er tomt blændværk fra et tomt magtdyr, der alene er i politik af den årsag.

Mogens Holm, Flemming Berger, Per Torbensen, Viggo Okholm, Jens Winther og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Bent Gregersen

Ganske uanset Sashs politiske historie så er hans forslag (som han heldigvis ikke er ene om) det mest oplagt våben mod den kriminalitet der uundgåeligt følger i hælene på et forbud, Eksemplet med spiritusforbudet i usa in mente. Et effektivt træk rettet direkte til det organiserede frie krininelle initiativ.

Randi Christiansen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Leo Nygaard

Hashen er vigtig, men i Deadline igår fremførte Sass noget meget vigtigere.
Han ville decentralisere og overlade ansvaret til lokale, kommuner og institutioner. Men så gav han selv opskriften på hvordan - fremgår sikkert af hans skrift.
Han er som folketingsmedlem og ordføre repræsentant for centralmagten.
Derfor blæser han med mel i mund. Han vil give frihed på sine betingelser.
Hvordan kan en Socialdemokrat overhovedet tænke anderledes ?