I tredje afsnit af tv-serien Killing Eve prøver den ene af hovedpersonerne, efterretningsagenten Eve Polastri (Sandra Oh), kjoler i en tøjbutik i Berlin.
Hendes kuffert er blevet stjålet af den kvindelige lejemorder Villanelle (Jodie Comer), som Eve er på jagt efter. Og Villanelle holder øje med Eve, mens hun prøver en flot, sort kjole, som dog mangler et eller andet.
Men da Eve træder ud af prøverummet, hænger der pludselig et bælte på en knage. Hun tager det på, og nu sidder kjolen præcis, som den skal. Villanelle smiler i sit skjul bag et tøjstativ. Det er selvfølgelig hende, der har fundet bæltet frem.
Nej, Killing Eve er ikke nogen helt almindelig thrillerserie. Den handler ganske vist om Eves jagt på Villanelle, men den handler i høj grad også om den tiltrækning, der er imellem de to meget forskellige kvinder.
En tiltrækning, der bevæger sig fra nysgerrighed over beundring til noget meget mere komplekst og uigennemskueligt, ja, måske endda erotisk.
Amerikanskfødte Eve, der er lidt af et rodehoved, men tydeligvis en dygtig agent, keder sig med sit trivielle analysearbejde for MI5 i London.
Hendes chef, der er en nar, ender med at fyre hende, fordi hun begår en fejl, der koster et mordvidne livet. Men fyringen bliver begyndelsen på en ny, spændende opgave for den mystiske Carolyn Martens (Fiona Shaw), der har sin egen tjeneste i tjenesten, og som vil have Eve til at finde en kvindelig lejemorder, som længe har huseret i Europa.
Et brag af et møde
Eve var faktisk allerede på sporet af morderen – som hun egentlig synes er lidt sej – og hendes liv følger Killing Eve parallelt med Eves.
Villanelle bor i Paris og arbejder for en organisation, der sætter hende til at likvidere magtfulde mænd.
Og det gør hun effektivt, med stor indlevelse – den sociopatiske kvinde nyder at se lyset slukkes i sine ofres øjne – og også mere og mere prangende og skødesløst, hvilket vækker opsigt hos Eve og hendes kolleger og hos Villanelles opdragsgiver, Konstantin (Kim Bodnia).
Han beder hende om at tage den med ro og ikke spille smart og advarer hende samtidig om, at Eve er på sporet af hende. Villanelles reaktion er naturligvis i stedet at begynde at overvåge Eve og hendes kollega, Bill (David Haig), mens de er i Berlin.
Og så er det, at hun hjælper Eve med at finde det helt rigtige outfit til en middag med en noget dameglad kinesisk spion – det er hans pris for at hjælpe Eve og Bill med at opklare et mord begået af Villanelle.
Jeg har set tre afsnit af Killing Eve, og jeg er helt vild med den. Det er længe siden, jeg har set så frisk og anderledes en thrillerserie.
Kvinden bag, Phoebe Waller-Bridge, bryder med de fleste af spiongenrens konventioner, og serien er både (sort)humoristisk, begavet, legesyg og sexet – og fuld af god, indieagtig popmusik, både gammel og ny.
Sandra Oh og Jodie Comer spiller deres væsensforskellige, usædvanlige roller med masser af energi, charme og ikke mindst en uforudsigelighed, som gør dem vildt underholdende at være i selskab med.
Jeg kan ikke vente med at se, hvordan forholdet mellem Eve og Villanelle kommer til at udvikle sig – noget tyder på, at Eve vækker noget i Villanelle, som hun ikke har følt før. Der er lagt op til et brag af et møde, når de to endelig står ansigt til ansigt.
'Killing Eve'. Skabt af Phoebe Waller-Bridge og baseret på bøger af Luke Jennings. Kan ses på HBO Nordic, der viser et nyt afsnit hver uge.
