Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Kinas homoseksuelle kammerater

Ny bog om Kinas homoseksuelle giver unikt indblik i, hvordan homoseksuelle har kæmpet for deres borgerrettigheder i et autoritært styre med begrænset individuel frihed
Kultur
11. maj 2018

I sensommeren 2009 forsøgte politiet at rydde Folkets Park i det sydlige kinesiske vækstcentrum Guangzhou for homoseksuelle mænd. Sammenstødet, der involverede omkring halvtreds homoseksuelle mænd og fem politibetjente, blev mødt med tavshed i Kinas traditionelle medier, men internettet kogte over.

Det var et spørgsmål om homoseksuelles borgerret – retten til at bruge det offentlige rum på lige fod med andre.

To måneder forinden havde kinesiske homoseksuelle marcheret sammen i den første Pride i Shanghai. Tavsheden om homoseksualitet var brudt, og homoseksuelle over hele Kina krævede anerkendelse – en plads i samfundet. Derom skriver den kinesiske forsker i mediestudier ved University of Nottingham Bao Hongwei i sin bog Queer Comrades: Gay Identity and Tongzhi Activism in Postsocialist China.

Gennem feltarbejde i homomiljøerne i Beijing, Shanghai og Guangzhou samt analyser af film og personlige dagbogsnotater undersøger Bao Hongwei, hvordan den kinesiske homobevægelse er blevet formet af Folkerepublikken Kinas socialistiske ophav og landets øgede integration i den globale markedsøkonomi.

Mens Kinas gradvist åbnede sig for omverdenen, har Kinas homoseksuelle dannet et radikalt modsvar til det autoritære styre og de neoliberale visioner, som den promoverer.

»Når en gruppe mennesker kræver rettighed og medborgerskab baseret på identitet, bliver politik muligt,« skriver Bao Hongwei således i sin konklusion.

Dermed er Queer Comrades ikke bare en bog om seksuel identitet i et autoritært styre, men også en bog om, hvordan Kinas homoseksuelle har engageret sig i politisk aktivisme for at skabe sig plads i det stærkt konservative kinesiske samfund, der indtil 2001 officielt behandlede homoseksualitet som en psykisk sygdom og frem til 1997 straffede homoseksuelle med den kontroversielle ’hoologanisme’-paragraf.

Bogens titel Queer Comrades spiller på det kinesiske ord for kammerat tongzhi (同志), der siden 1990’erne har været det foretrukne ord til at referere til homoseksuelle i Kina.

I takt med dets udbredelse er ordets oprindelige betyding ’kammerat’ med dets socialistiske undertoner i stigende grad forsvundet fra det kinesiske hverdagssprog. Denne dobbelte betydning af tongzhi er en interessant ramme for Bao Hongweis analyse af kinesiske homoseksuelles politiske aktivisme og deres krav om at få en plads som individer i det kinesiske samfund:

»Ved at undersøge homoidentitet og queeraktivisme i nutidens Kina, sigter jeg efter at illustrere, hvordan den socialistiske ’kammerat’ er blevet fundament og katalysator for det postsocialistiske homoseksuelle subjekt,« skriver Bao Hongwei.

Det feltarbejde, der ligger til grund for bogen, foregik fra 2007-2010 i det, der kan beskrives som en ’guldalder’ for Kinas homoaktivisme, hvor der ifølge Bao Hongwei var en »uudtømmelig energi og dynamik« i Kinas homomiljøer.

Hjulpet på vej af internationale donationer til hiv-aids-oplysningskampagner og en mindre grad af politisk kontrol med civilsamfundet voksede antallet af kinesiske ngo’er med fokus på homoseksuelles rettigheder frem overalt i Kina.

De sidste fire årtier med økonomiske reformer har i stigende grad åbnet op for større individuel frihed til at følge egne drømme og lyster.

I dag findes der barer, natklubber og restauranter, som uden at skilte åbent med det, fungerer som mødesteder for homoseksuelle overalt i Kina. Men selv om markedsøkonomien har skabt grobund for kommercielle mødesteder og et livligt homoseksuelt miljø, så er der ikke fri adgang for alle.

For der er modebranchens og medieverdenens bøsser, dem der kommer på de rigtige natklubber, har egen lejlighed og overskud til at engagere sig som frivillige i homoseksuelle netværk, og så er der underklassens bøsser – dem der ikke har adgang til private rum og må ty til offentligt parker for at mødes med ligesindede.

Groft sagt, sådan er det klasseskel, der deler Kinas homoseksuelle mellem en privilegeret kulturel elite og en underklasse, der må udleve deres seksualitet i det gedulgte med risiko for at tiltrække sig uønsket offentlig opmærksomhed: Et proletariat, der »ikke har noget at tabe« og derfor kan iværksætte en revolution.

Bao Hongwei, der selv er homoseksuel, har boet i Kina og deltaget i homoaktivisme, ser sig selv som en af de homoseksuelle kammerater, han skriver om. Han er en del af deres miljø.

Queer Comrades tager udgangspunkt i Bao Hongweis ph.d.-afhandling fra 2011 ved det australske University of Sydney, men analyserne herfra er opdateret, så det tager højde for de indskrænkninger, som Kinas civilsamfund på tværs af interessegrupper i stigende grad har oplevet i de seneste år siden begyndelsen af Xi jinpings første præsidentperiode.

Det er bogens umiddelbare svaghed, at feltarbejdet ligger snart ti år tilbage, men det kompenserer Bao Hongwei for ved at inddrage den seneste udvikling i det kinesiske samfund samt analyser af, hvordan homoseksuelle repræsenteres i kinesiske medier og i film samt i debatter på sociale netværk på nettet.

I sin helhed bidrager Queer Comrades med en kritisk refleksion over udviklingen i Kinas homo-aktivisme og opfordrer til, at andre uden for homomiljøet skal tage ved lære af homoseksuelle aktivisters erfaringer i kampen mod forskellige former for social ulighed og uretfærdighed.

Bao Hongweis ’Queer Comrades: Gay Identity and Tongzhi Activism in Postsocialist China’ udkommer på NIAS Press

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her