Læsetid: 2 min.

Lige så stille brutalt

Rosa Liksoms seneste roman er en uhyggelig historie om sygelig og destruktiv kærlighed
1. juni 2018

I mellemkrigstidens Finland vokser en pige op med en far, der lærer hende at elske tysk mentalitet, og en mor, der ydmyger og tæver hende. Da faderen dør pludseligt, overtages hans plads af en af hans bekendte, en nazistisk oberst. Mens pigen endnu er ung, indleder hun og Obersten et forhold, og lige så langsomt spindes hun ind i hans verden af vold og manipulation.

Obersten er en af de vildeste karakterer, jeg længe er stødt på. Han opfører sig som et ynkeligt, krigsliderligt og livsfarligt barn: Det ene øjeblik overdænger han sin forlovede med kærlighedserklæringer og undskyldninger, det næste banker han hende til bevidstløshed og lukker hende inde i et skab. Da han drager i krig, parkerer han hende i et øde hus, hvor han efter behag vender tilbage for at have sex med hende eller tage hende på spontane ture, der bringer dem i berøring med både Hitler, Himmler og Speer.

Romanen er fortalt af den aldrende oberstinde, som ser tilbage på sit liv uden anger: »Min far gjorde mig til datter af det hvide Finland, Obersten gjorde mig til nazist. Jeg skammer mig ikke over nogen af delene.« Både de voldelige overgreb og hendes jødehad skildres som det mest naturlige i verden. Se eksempelvis, hvor foruroligende upåfaldende bemærkningen om jøden falder i dette uddrag af en længere opremsning: »Vi så folk stå og hænge uden for halvmørke caféer, en jøde, bundet til en lygtepæl, som man måtte spytte på, og aftenkjoler, i modebutikkernes udstillingsvinduer, syet af silkefløjl, makramé og pergamonfløjl.« Helt nøgternt konstaterer hun, at jøderne »måtte ud som betaling for en bedre, renere og smukkere verden. Jeg havde ligesom min gudmor helt fra barnsben af været skønhedsdyrker«.

Lige så voldsomt er det at se alle de tankemæssige krumspring, hun må gøre sig for at retfærdiggøre Oberstens handlinger. Når hun hører om, hvordan han tidligere har banket kvinder, trøster hun sig med, at de »ikke havde forstået at elske ham på den rigtige måde. De havde ikke kunnet gøre Obersten lykkelig, og derfor havde han sendt dem i graven før tid« – og da det bliver hendes egen tur, undskylder hun overfaldene med, at Obersten er rastløs og savner at være ved fronten.

Romanen folder sig langsomt ud, og kun enkelte steder lykkes det ikke at opretholde den knugende stemning; uanset omslag og udvikling fortsætter handlingen med at være sær og ubehagelig. Oberstinden er en lille, velskrevet historie om at blive kvinde »i hadets og hævnens tid«, og ikke mindst om en næsten ubrydelig besættelse af et andet menneske.

Rosa Liksom: ’Oberstinden’. Oversat af Birgita Bonde Hansen. Forlaget Grif, 208 sider, 250 kroner

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu