Læsetid: 3 min.

’Mira #husbåd #far #kærlighed’ er sjov, håbefuld og let børnelitteratur

Rasmus Bregnhøi og Sabine Lemire samarbejder om de dejligt lette, hyggelige og opbyggelige tegneserier om pigen Mira. Men når de mødes på midten, mister vi det, der lever tæt på grænsen
’Mira #husbåd #far #kærlighed’ er er andet bind i serien om Mira, som Rasmus Bregnhøi og Sabine Lemire har forfattet.

’Mira #husbåd #far #kærlighed’ er er andet bind i serien om Mira, som Rasmus Bregnhøi og Sabine Lemire har forfattet.

fra bogen

18. maj 2018

Enebarnet Mira er datter af en distræt enlig mor, og de to skal flytte sammen med Miras papfar. Hun kender ikke sin biologiske far og finder ud af, at hendes far end ikke kender til hende. Hendes mor har aldrig fortalt ham, at han har en datter. Og det har hun så heller ikke fortalt Mira.

Det lyder som et godt udgangspunkt for en historie om svigt, ensomhed og dysfunktionelle familier – helt i tråd med de tendenser, som dominerer i børnelitteraturen. En tendens, der skaber mange gode bøger, men heldigvis er det ikke alle gode bøger, der er sådan.

Rasmus Bregnhøi er en af landets førende illustratorer. Toneangivende og imponerende produktiv. Han har illustreret over 100 bøger – en lille del af dem har han også selv forfattet. Bregnhøi har tidligere gjort sig bemærket i debatten om alvorstung børnelitteratur som fortaler for mere sjov, håb og lethed. Og det er præcis det, vi får i Mira #husbåd #far #kærlighed, der er andet bind i serien om Mira, som han og Sabine Lemire har forfattet i fællesskab.

Opsparet kærlighed og ’farhed’

Mira er godt selskab. Hun har mange gode venner og en sød kanin. Hendes mor er distræt på den sjove, frisindede måde, hendes papfar er støttende over for Mira og bevidst om sin egen rolle på den positive moderne sammenbragte familiemåde.

Da Mira først kommer til at kende sin far, viser han sig at være fyldt med opsparet kærlighed og ’farhed’ over for den datter, han ikke vidste, han havde. Alle voksne er pinlige på den måde, som voksne kun kan være det, når deres børn ser på dem. Det er faktisk meget rart. Mira er en let og positiv fortælling uden at være lalleglad.

Mira #husbåd #far #kærlighed lover os ikke socialrealisme med sin lyserøde forside, og det får vi heller ikke. Men det betyder ikke, at den er uden realisme. Karaktererne er interessante og forskellige.

fra bogen

Men i det hyggelige møde mellem Lemire, der har udgivet en lang række bøger om leg og kreative ideer til børn, og Bregnhøi, er der også gået noget tabt. Væk er for eksempel de tilsyneladende umotiverede småfugle, der som regel hopper rundt på spinkle ben i udkanten af Rasmus Bregnhøis billeder.

Det er umiskendeligt Bregnhøis streg, men den føles ikke så fri, som den plejer. Måske skyldes det et ønske om at nærme sig et mere fælles udtryk, så det blev mindre Bregnhøi og mere Bregnhøi og Lemire, og det er da også en smuk tanke, at man mødes et sted i midten, men en stærk fælles (tredje) stemme kan også findes ved, at man lader sine respektive styrker udfordre hinanden, skubbe hinanden ud til grænserne.

Rasmus Bregnhøi udnyttede for eksempel tegneseriemediet i børnelitterærform til fulde i sit bidrag til samarbejdet med Annette Herzog og Katrine Clante i bogen Hjertestorm/Stormhjerte. Særligt effektiv var en serie af ruder, hvor drengen Storm cykler med sit hjertes udkårne på bagagebæreren, mærker hendes arme om sit liv, og noget vokse mellem sine ben til det hele til sidst eksploderer i et cykelsyndefald og splatter tegneserieruden til (i Storms tanker). Men kendetegnende for dette værk om Mira er, at det generelt er bedst, når Bregnhøi tegner uden for ruderne.

De steder, hvor han ikke leger med formen, men på en måde bare undgår den. Og hvorfor så egentlig lave en tegneserie? En tegneserie er selvfølgelig ikke betinget af, at den tegnes i ruder, men ofte lykkes et brud med form bedst, når bevidstheden om den er til stede.

Det billede, jeg vender tilbage til i denne bog, er for eksempel Bregnhøis gengivelse af et skib på smukt åbent hav, under en himmel med lavthængende skyer, hvor tegnerens arbejde med skyggerne vækker mindelser om Tintins eventyrlige jagt på Rackham den rødes skat og Krabben med de gyldne kløer, og så er det noget så hverdagsagtigt som Bornholmerfærgen, der ligger der i bølgerne. Mere af det! Men også gerne mere af Mira.

Sabine Lemire og Rasmus Bregnhøi: ’Mira #husbåd #far #kærlighed’, Gyldendal, 98 sider, 150 kroner.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu