Læsetid: 4 min.

Netflixs seriemorderserie ’Sindssygelægen’ fortæller os, at det går bedre og bedre, men også at vi er gået i stå

Det er en lystfyldt oplevelse at se den strålende seriemorderserie ’Sindssygelægen’, der foregår i New York 1896. Fordi mysteriet stadig kunne leve. Man kunne blive væk. Samtidig med at man også gyser i gruens fryd under mødet med det barbari, som man dengang kaldte civilisation. Mon nogen en dag vil sige det samme om vores tid?
Sindssygelægen fortæller os, hvor meget bedre den vestlige verden er blevet i det mellemliggende århundrede, kvindefrigørelse, psykologi, menneskerettigheder etcetera. Men også at den på mange punkter ikke er blevet et hak bedre. 

Sindssygelægen fortæller os, hvor meget bedre den vestlige verden er blevet i det mellemliggende århundrede, kvindefrigørelse, psykologi, menneskerettigheder etcetera. Men også at den på mange punkter ikke er blevet et hak bedre. 

Planet Photos

18. maj 2018

Det fede ved gaslys er, at det ikke er særlig godt lys. Det lyser naturligvis op i gaderne, men det efterlader os rigeligt med mørke, dunkle kroge, dybe skygger. Ikke som nutidens København, hvor vi snart går rundt i dagslys 24 timer i døgnet, om det så kommer fra den nådige sol eller de brutale LED-lys.

Sådan var det ikke i gaslysets New York City i 1896. Alt var ikke blevet kort- og blotlagt, alt var ikke rationelt og velkoordineret. Der var mulighed for at glide ind i en skygge og forsvinde fra verdens øjne.

Hvilket naturligvis også er perfekt for kriminelle, den diskussion kender vi jo alt til i disse overvågnings- og logningstider. Så kom med, til dengang kameraer var noget på træstativ, og noget så simpelt som fingeraftryk var en ny videnskab. Kom med ind i Netflix-serien The Alienist – på dansk Sindssygelægen.

En seriemorderserie, der gør sig umage med at beskrive, hvor fucked up en by New York var, og hvor bundkorrupt og voldeligt politiet var. Hestelig ligger i gaderne og bliver hentet af kødhandleren, drengeprostituerede hænger ud i downtown Manhattan. Den bedste måde at opklare en forbrydelse på, er at tæve den ud af de mistænkte.

En ny tids oplyste budbringere

I dette moralske og bogstavelige søle følger vi over ti episoder en gruppe, der forsøger at opklare seriemord på drengeprostituerede. De skæres op og organer og øjne fjernes. De ligger i omhyggeligt udførte stillinger.

Vores helte er en ny og mere oplyst tids budbringere. Især Dr. Sara Howard og Lazlo Kreizler. Hun er den første kvinde ansat i New Yorks politi. Han er kriminel psykolog, og ham serien er opkaldt efter. Dengang mente man, at mentalt syge var blevet fremmede – alien – over for egen natur. Og dem, der studerede dem, kaldte man alienists.

Hertil kommer den overfølsomme, alkoholiske tegner John Moore og de to jødiske politiopdagere Marcus og Lucius Isaacson, der går til faget med højmoderne videnskabelighed, bl.a. via obduktion og fingeraftryk.

Det er en livlig hob med masser af interne spændinger. Samtidig med at de på hver deres måde er på kant med de herskende normer – om det så er mandchauvinisme, antisemitisme, pengemagt, udueligt politiarbejde eller regressiv lægevidenskab. Og de er alle opfundne karakterer fra Caleb Carrs romanserie om Kreizler.

Det er Theodore Roosevelt, der sanktionerer gruppen i serien, til gengæld ikke. Den senere amerikanske præsident var ganske rigtigt politikommissær i de år og reformerede politiet. Og J.P. Morgan er heller ikke fiktiv. Ham kender vi allesammen fra navnet på de investeringsbanker og finansinstitutter, som han grundlagde sin rigdom på. Det er i følge serien ham, der reelt styrer New York mere end nogen andre.

Seriemorderens psykogeografi

Faktion-serien er stemningsfuldt fotograferet i smaragdgrønne, brunkulstonede, falmetgule, rustrøde farver. Der er noget dickensk over dens New York, den vækker mindelser om Jack the Rippers London. Og musikken formår både at være fremragende enkel i sine klaverakkordopbygninger og medrivende opulent i sin brug af basset elektronisk udskridende action og uhygge.

Der spilles fornemt – i lette karikaturer af datidens manerer. Og især tysk-spanske Daniel Brühl er fremragende i hovedrollen som den visionære psykolog med masser af personlige problemer.

Sindssygelægen er nemlig en serie, der tager helt for givet, at vi alle er nogle traumebundter, har skeletter i skabet, ondt i stamtræet eller rod i seksualiteten. Det er vingeskudte helte, vi er i selskab med.

Serien kan ses som en forløber til en anden Netflix-serie, Mindhunter, om et par FBI-agenter, der – i 1977 – forsøger at kortlægge seriemordernes psykogeografi i en række interviews med gerningsmændene. Og Sindssygelægen stiller lige som Mindhunter spørgsmålstegn ved psykologiens rækkevidde i forhold til at kaste lys ind i det seriemorderiske sind. Ondskaben, blodtørsten. Opfattelsen af, at de er »sårede børn«, som Dr. Kreizler formulerer det, er måske mangelfuld.

Gruens fryd

Sindssygelægen fortæller os, hvor meget bedre den vestlige verden er blevet i det mellemliggende århundrede, kvindefrigørelse, psykologi, menneskerettigheder etcetera. Men også at den på mange punkter ikke er blevet et hak bedre. Der straffes stadig stenhårdt i hvert fald i USA. Amerikansk politi gider ikke engang tage de afroamerikanske mænd med på stationen, men skyder dem på åben gade. Og globalt: Økonomiske bagmænd styrer stadig det hele, politik er stadig møgbeskidt.

Det er en sært lystfyldt oplevelse at se Sindssygelægen. Man har lyst, og man har ikke lyst til at leve i den tid. Fordi mysteriet stadig kunne leve. Man kunne blive væk. Samtidig med at man også gyser i gruens fryd under mødet med dét barbari, som man dengang kaldte civilisation. Mon nogen en dag vil sige det samme om vores tid?

’Sindssygelægen’ – Instruktion: Jakob Verbruggen, James Hawes, Paco Cabezas, David Petrarca, Jamie Payne. Kan ses på Netflix.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu