Læsetid: 2 min.

Plotmotoren skramler derudad i Christian Mørks nye roman

Christian Mørks tolvte roman kunne måske fungere under genrebetegnelsen ’young adult’
»Mørks roman er et forsøg på en rørende og usædvanlig coming of age-fortælling, hvor den 17-årige Gustav igennem mødet med en ældre femme fatale lærer noget opbyggeligt om, hvad der er rigtigt og forkert.« skriver Mathilde Moestrup. 

»Mørks roman er et forsøg på en rørende og usædvanlig coming of age-fortælling, hvor den 17-årige Gustav igennem mødet med en ældre femme fatale lærer noget opbyggeligt om, hvad der er rigtigt og forkert.« skriver Mathilde Moestrup. 

Finn Frandsen

18. maj 2018

I forlagsbranchen taler man af og til om, hvorvidt et manuskript har en ’plotmotor’. Begrebet dækker over et eller flere aspekter af en romans handling, der driver plottet fremad, giver bogen pageturner-effekt. Det kan være umulig kærlighed, kampen mellem det gode og det onde eller nogens fordækte, forrykte fortid.

Det sidste er tilfældet for Christian Mørks tolvte roman I gode hænder, der med firsernes København som bagtæppe lader det svagelige mobbeoffer, gymnasieeleven Gustav, møde den gamle, måske nazistiske healer Agnes. De to bliver venner, men så begynder Gustav at afdække Agnes’ uhæderlige fortid; en proces, der tilsyneladende skal få læseren til at sidde med hjertet i halsen.

Det gjorde denne læser ikke. Måske fordi I gode hænders ’plotmotor’ er en stor og skramlende en af slagsen, der gør det umuligt at give sig hen, fordi det hele så åbenlyst er en konstruktion.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu