Læsetid: 2 min.

Der sætninger i ’Piedestal’, som man ikke kan undgå at blive helt glad af

Rolf Sparre Johansson kredser både om den afdøde mor, der blev lagt i graven i sidste udgivelse fra 2016, og om hverdagen med børnene, der gav digteren massiv søvnmangel i debutværket fra 2015, men som noget nyt i forfatterskabet tager ’Piedestal’ også fat på politisk stof ud over det nære
Rolf Sparre Johansson kredser både om den afdøde mor, der blev lagt i graven i sidste udgivelse fra 2016, og om hverdagen med børnene, der gav digteren massiv søvnmangel i debutværket fra 2015, men som noget nyt i forfatterskabet tager ’Piedestal’ også fat på politisk stof ud over det nære

Sigrid Nygaard

4. maj 2018

Nogle gange er det ikke hele værker, der gør forskellen, ofte er det snarere halve, trekvarte, ja, endda mindre dele af et værk, der stikker hovedet frem og synger midt i et ellers stilfærdigt eller måske bare knap så melodisk landskab.

Sådan har jeg det med Rolf Sparre Johanssons nye Piedestal, der lyser i perioder, hvilket måske også er fint, når bogen ikke rigtig gider helheden: Den tynde sag på godt 80 sider består nemlig af både digte, breve, scener og notater og har ikke noget ønske om af fremstå som en sammensmedet enhed, der opviser en perfekt cirkel.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu