Læsetid: 5 min.

Sally Rooney har skrevet en feministisk kærlighedsroman, der kan måle sig med 'I Love Dick'

Irske Sally Rooney vender om på det normative i sin fremragende debutroman, der sværmer om den biseksuelle og ikkemonogame kærlighed i en slags queer udgave af ’The Great Gatsby’
På samme måde er Samtale med venner nemlig en intellektuel og feministisk kærlighedsroman, der diskuterer teorier inden for køn, politik og filosofi, samtidigt med at det romantiske firkantsdrama, der her er romanens kerne, udfolder sig på en rutineret page-turner-agtig måde.

På samme måde er Samtale med venner nemlig en intellektuel og feministisk kærlighedsroman, der diskuterer teorier inden for køn, politik og filosofi, samtidigt med at det romantiske firkantsdrama, der her er romanens kerne, udfolder sig på en rutineret page-turner-agtig måde.

Irish Independent

18. maj 2018

Den 27-årige Sally Rooney besidder en vidunderlig irriterende kvalitet. Måske handler det om, at den irske forfatter grundlæggende har noget kontrært over sig, som et ungt menneske, der, uanset hvor voksen hun ellers prøver at være, aldrig har kunnet fralægge sig barndommens uvane med at række tunge. Sådan kan det i hvert fald føles, når man læser nogle af de interview, som forfatteren har givet i forbindelse med sin hypede debutroman Samtaler med venner, og som i høj grad virker som et spejl for hovedpersonen i selv samme bog, nemlig Frances.

Sally Rooney er sådan én, der på pressebilleder ikke gider at lave et stort nummer ud af det ydre show. På flere billeder ser det ud, som om hun er stået direkte op af sengen og foran linsen poserer blasert med et halvtræt og lidt muggent look – i sit nattøj.

Ærligt talt, hvorfor vækkede du mig? Nå, men det er nu ikke dét, der er det vidunderligt irriterende ved forfatteren, det er mere kombinationen af denne ydre mangel på anstrengelse og så den indre anstrengelse, som hun til overmåde præsterer. Og naturligvis især den måde, hun præsenterer den på.

Når en interviewer fra The Guardian eksempelvis antyder, at hun må være meget intelligent og stræbsom, eftersom hun både har fået flere højt eftertragtede stipendier og har vundet førsteprisen i en europæisk retorik-konkurrence universiteter imellem, udbryder hun: »Åh, Gud, jeg ved det! Jeg er bare sådan en intens person!« Og når intervieweren videre spørger, hvordan i alverden hun har båret sig ad med på bare tre måneder BÅDE at skrive den allerede nu prisbelønnede Samtale med venner OG skrive sit universitetsspeciale færdigt, svarer hun: »Jo, altså, jeg vil hellere gøre to ting rigtigt, rigtigt, godt, i stedet for at gøre 16 ting, hvor 14 så alligevel mislykkes. Jeg tror, jeg har en aversion over for fiasko.« Så er man sådan lidt: WTF?

Men det er præcist dette flow af en sær fremmedhed, noget vildt imponerende og utilgængeligt, jeg også fornemmer som en dyb understrøm igennem Samtale med venner, og som vitterligt løfter romanen op ét sted, hvor den sagtens kan konkurrere – eller i hvert fald flirte seriøst – med Chris Kraus’ nyklassiker I Love Dick.

På samme måde er Samtale med venner nemlig en intellektuel og feministisk kærlighedsroman, der diskuterer teorier inden for køn, politik og filosofi, samtidigt med at det romantiske firkantsdrama, der her er romanens kerne, udfolder sig på en rutineret page-turner-agtig måde.

Man sidder vitterligt med hjertet i halsen og kastes frem og tilbage imellem højintens romantisk forvikling og ophidsede middagssamtaler omkring den postkoloniale fornuft, og den vekselvirkning fungerer utroligt godt. Udgangspunktet er nogenlunde sådan her:

Sally Rooney: ’Samtaler med venner’.

fra bogen

Hovedperson Frances er 21 og går på universitetet i Dublin, hvor hun – uengageret – er i praktik hos en litterær agent, alt imens hun skriver tekster til en performance-duo, der består af Frances selv og hendes kvindelige ekskæreste, den smukke Bobbi.

Til en performance møder Frances og Bobbi den karismatiske fotograf og kunstner Melissa, der bliver interesseret i Bobbi og inviterer dem med hjem. Her kommer også Melissas mand, den gudesmukke skuespiller Nick ind i billedet, og så opstår hurtigt den slags tiltrækningskabale, der er svær at få til at gå op på konventionel vis: Melissa og Bobbi er stærkt tiltrukket af hinanden, og først sidder Frances og Nick som det tynde øl og ser mutte og matte ud, men så får de pludselig øje på hinanden, og ja, så kører forviklingerne stærkt derudad.

På overfladen – og ud fra den beskrivelse – kan Samtale mellem venner måske lyde let og sådan lidt som gemmeleg al la hvem stikker hånden ned i hvis underbukser, og det er den på ét niveau også. Samtale mellem venner har virkelig en erotisk spændingskurve kørende, der gør den svær at lægge fra sig, og den har i én forstand også noget lidt for velsmurt over sig rent sprogligt, hvilket irriterede mig lidt i begyndelsen.

Dét, at sproget i første omgang ikke har en udtalt eller særlig smag eller klang, men snarere bare føjer sig villigt, artigt, efter plottet. At romanen på den led har en lidt kvik, charmerende bestseller attitude over sig – som eksempelvis hos Zadie Smith. Men altså, så begyndte understrømmen at indhente mig. Ikke bare de mærkværdige små antydninger af selvskade, der langsomt vokser frem og bliver mere og mere brutale, men også mystiske besvimelsesanfald, uhyggelige og selvmorderiske opkald om natten fra en alkoholisk far, pludseligt opståede sære ideer og fine, nøgterne beskrivelser af et plaget sind, der hele tiden bliver offer for sin egen ironi og evne til at distancere sig fra det meste.

Mest af alt brillerer Sally Rooney sprogligt som replikmester, og romanen er da også båret frem som netop dét, titlen antyder: samtaler mellem venner. Og tak for det. Samtalerne kører nemlig som vildt skarpe, ironiske, virkelig morsomme og helt igennem ondskabsfulde samtaler, som i perfiditetsniveau er Jane Austen værdig. Som når Frances vil såre sin elsker Nick og roser hans smukke ydre, hvortil han siger, at han troede, det var hans personlighed, hun kunne lide. Hvortil Frances tørt replicerer: »Har du én?«

Samtale med venner udkom sidste år og har allerede været indstillet til flere priser, og Rooney har – som den yngste nogensinde – vundet The Sunday Times Young Writer of the Year Award 2017 for netop denne roman, som man ellers absolut ikke ville mistænke for at være en debutroman. Rooney er blevet kaldt »Salinger for the snapchat-generation«, og jeg vil gå så langt som at sige, at det ikke er decideret falsk markedsføring.

Måske er det ikke lige Salinger, jeg tænker på, men snarere Fitzgeralds The Great Gatsby. For Samtale med venner har trods sin modernitet, seksuelle åbenhed og monogame afsværgelser også noget gammelklogt – og en nærmest episk romantik – over sig. Og det er en ret fabelagtig kombination: kærlighedsdrama i palæet ved stranden med udsigt til en queerteoretisk nøgenbadning. Skal klart indtages!

Sally Rooney: ’Samtaler med venner’. Oversat af Karen Fastrup. Rosinante, 336 sider, 300 kroner

Litteraturen har altid været med til at forme og forandre vores forståelse af kvinder og køn. Men hvilke skønlitterære værker står frem som klassiske eksempler på feministisk litteratur? Vi har i samarbejde med tre eksperter udviklet en kanon
Læs også
Den forfejlede filmskaber Chris Kraus (Kathryn Hahn) keder sig i sit ægteskab, da hun møder kunstteoretikeren Dick (Kevin Bacon), som har en Marlboro-mandig aura omkring sig.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu