Læsetid: 4 min.

Scener fra en kvindes liv

Den på en gang rørende og morsomme ’Tully’ er tredje del af Jason Reitman og Diablo Codys indfølte, vigtige fortælling om forskellige stadier i et kvindeliv
Natbarnepigen Tully (Mackenzie Davis, tv.) redder nærmest Marlos (Charlize Theron) liv i dramakomedien ’Tully’, da Marlos tredje barn kommer til verden og suger den sidste rest af energi ud af hende.

Natbarnepigen Tully (Mackenzie Davis, tv.) redder nærmest Marlos (Charlize Theron) liv i dramakomedien ’Tully’, da Marlos tredje barn kommer til verden og suger den sidste rest af energi ud af hende.

Scanbox

9. maj 2018

To børn og et tredje på vej. En mand, der hele tiden arbejder. En karriere, der aldrig blev, hvad hun havde regnet med. Ikke nok søvn, ingen energi, ingen nævneværdig fysisk form, ingen sex og meget lidt godt humør.

Det er virkeligheden for Marlo (Charlize Theron), den højgravide hovedperson i instruktør Jason Reitman og manuskriptforfatter Diablo Codys nye film, dramakomedien Tully.

Og det bliver ikke bedre, da barnet, en lille pige, Mia, kommer til verden og stjæler Marlos sidste kræfter. Hendes mand, Drew (Ron Livingston), står foran en forfremmelse og er væk hele dagen – og vågner ikke om natten, når Mia skal ammes – og parrets mellemste barn, Jonah, der lige straks skal i første klasse og har svært ved at kapere verden, gør Marlos dagligdag til et mindre helvede. Men så sker der et mirakel.

Marlos overskudsagtige, velhavende bror, Craig (Mark Duplass), der med sin kone og tre børn lever et tilsyneladende perfekt liv i balance, tilbyder at hyre en såkaldt natbarnepige til Marlo og Drew. Det er, som navnet siger, en barnepige, som kommer om aftenen og tager sig af det nyfødte barn om natten, så barnets mor kan få sovet.

Til at begynde med er tanken om at overlade sit barn til en fremmed ganske utænkelig for Marlo, men af ren og skær desperation siger hun ja, og vupti, dukker Tully (Mackenzie Davis) op som en anden Mary Poppins og redder Marlos liv.

Pludselig har den udslidte kvinde en at snakke om sit liv og sine drømme med, hun genfinder sit gode humør og bidske, humoristiske sans, og hun får energi til at bage og lave mad, mens Tully hjælper med at gøre rent og rydde op, når Marlo sover. Det er perfekt. Eller er det?

To sider af samme person

Der ligger en hemmelighed gemt i Tully, som jeg ikke skal afsløre her, men som giver filmen en større psykologisk og følelsesmæssig klangbund, end den allerede havde i forvejen. Nok er det en vittig film – Diablo Cody kan skrive gnistrende sjov dialog – men det er også en næsten socialrealistisk skildring af hverdagen, som den former sig for en familie, et menneske, som har svært ved at overskue alle de problemer, som livet stiller an med. Det er mange, og det er ikke svært at sætte sig i Marlos sted.

Tully er i høj grad Charlize Therons film. Hun er en fremragende skuespillerinde, og ligesom da hun spillede seriemorder i Monster, lægger hun i Tully enhver form for forfængelighed og fine fornemmelser på hylden og bliver til et slidt, desperat menneske, som er ved at ryge ud over kanten.

Der er flere scener, hvor Marlo sidder i bilen eller ved spisebordet derhjemme, og Jonah begynder at skabe sig, fordi han er utryg eller vred, eller er til møde på hans skole, hvor de ikke længere formår at håndtere ham, og man bare fornemmer, at nu kan hun ikke mere. Nu knækker hun snart.

Men det er også samspillet med Mackenzie Davis’ Tully, der giver filmen energi. Davis, kendt for sin rolle som programmør i den fremragende tv-serie Halt and Catch Fire, forlener Tully med al den ungdommelige energi, det gåpåmod og den umiddelbarhed, som Marlo har mistet, og det er endog meget smukt, at se de to kvinder finde sammen og komplementere hinanden næsten som to sider af samme person.

Kontrollen med sit eget liv

Det er ikke første gang, at Jason Reitman og Diablo Cody arbejder sammen. De brød begge stort igennem med den fabelagtige og meget morsomme teenagefortælling Juno, der tacklede en (ung) kvindes møde med voksenlivet. Og de arbejdede siden sammen om Young Adult, der også havde Charlize Theron i hovedrollen og handlede om en lidt ældre kvindes vanskeligheder ved at blive voksen og tage ansvar for sit eget liv.

Tully virker således næsten som afslutningen på en trilogi om tre forskellige stadier i en kvindes liv – eller måske tredje del af en fortsat serie om en kvindes hele liv.

Og der er ingen tvivl om, at Reitman og Cody har noget på hjerte. Af og til forfalder de til lidt for slapstickagtig humor – som f.eks. når en overvægtig, postgraviditets-Marlo klodset og uskønt forsøger at følge med en ung jogger. For det meste holder de sig dog på måtten og skildrer lunt, loyalt, indfølt og troværdigt, hvorledes Marlo mister kontrollen over sit eget liv og reelt ikke ved, hvad hun skal gøre for at få den tilbage.

Tully er rørende og morsom på en og samme tid, og selv en midaldrende far til to stort set voksne børn som jeg kan godt genkende situationer i filmen. Hvordan man, og ikke mindst ens partner, kæmper for at gøre sit bedste i forhold til sine børn og tilsidesætter sig selv af hensyn til dem, samtidig med at man tænker på alt det, man har måttet opgive undervejs. Men som Tully siger til Marlo – som elsker sin mand og børn og de hende – så er det det rigtige valg, hun har foretaget, og det gælder om at holde fast og blive ved.

'Tully'. Instruktion: Jason Reitman. Manuskript: Diablo Cody. Amerikansk (Biografer landet over)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu