Skurken i Third Ears nye dokumentariske krimi 21 roser har en påfaldende uspektakulær superevne: Han har ro på.
Børge, som de kalder ham, formår at lede et omfattende smuglernetværk uden at gøre noget særligt væsen af sig. Han slår ikke ud med armene og tiltrækker sig opmærksomhed ved at brænde en masse penge af, og han kigger sig ikke over skuldrene, når han kører rundt og passer sit arbejde.
Nul blodspor og bulder og brag, bare en omhyggeligt passet daglig drift af et Europaomspændende smuglerimperium. Den ro er, forstår man, en evne, der er lige så sjælden, som den er nyttig for narkogangstere.
Podcastduoens ene halvdel, Krister Moltzen, har igen været i gang med den kriminalhistoriske årbog Nordisk kriminalreportage og har her fundet historien om Danmarkshistoriens største narkosag fra 1997. Den handler om Børge, der bor med sin familie i en lille landsby på Sjælland og hænger i på jobbet, der går ud på at køre fra telefonboks til telefonboks og holde styr på sagerne.
Hans mange håndlangere smugler hash til Danmark fra Marokko, og havde Børge bare holdt sig til den forretning, kunne han formentlig være blevet ved og ved. Så ville Krister Moltzen hverken have læst om ham i Nordisk kriminalreportage eller fået adgang til et materiale af overvågningsbånd med mere eller mindre heldig kodet smuglersnak at basere sin historie på.
Goddag, din gamle skurk
Titlens 21 roser er smuglerslang for 21 kg amfetamin, og det er, hvad Børge aftaler med den svenske storforbryder Clark Olofsson at smugle op til Nordeuropa.
»Goddag, din gamle skurk,« skiftes de to forbrydere jovialt til at sige til hinanden på de skrattende spolebånd. Man får indtrykket af en god kollegial relation præget af gensidig faglig respekt.
Fordi Clark Olofsson – der bl.a er stukket af fra fængslet en snes gange og var med i det bankrøveri, der blev til den gidseltagning, der gav navn til Stockholmsyndromet – er så notorisk en forbryder, bliver alle, han taler med, genstand for politiovervågning. Således også Børge, som det danske politi identificerer ud fra hans københavnske dialekt og en gammel dom.
Third Ear er som sædvanlig ekstremt dygtige til at fremmane klare og detaljerede billeder, som man kan hænge de vidtforgrenede historier op på. I det første af fem afsnit er det den kommunale skurvogn, der bliver sat op over for Børges hus i den landsby, der i historien går under navnet Bindslev.
Skurvognen bliver base for politiets overvågning og omdrejningspunkt for en af podcastens sceniske højdepunkter, som rummer imponerende eksempler på snarrådighed og spil for galleriet.
Den slags har Krister Moltzen øre og øje for, og det er med makkeren Tim Hinmans altid prægnante lyddesign og musik muligt at skippe let og elegant frem og tilbage i kronologien, uden at man taber overblikket så meget som et øjeblik.
Moltzens fortællerstemme og politiets optagelser af telefoner og samtaler i Børges hus suppleres af lydlige rekonstruktioner og interviews med betjente fra Slagelse Politi, der var med dengang.
Også de er høflige mennesker, der for så vidt havde et godt indtryk af Børge ud fra de mange timer, de uden hans vidende havde hørt på ham. De havde bare et arbejde at passe, og det var at få ram på ham, og allerhelst også Clark Olofsson.
Rolige mænd på arbejde
Af gammel vane reflekterer Moltzens fortællerstemme over, hvad historien egentlig, sådan på allerhøjeste eller allermest grundlæggende niveau, handler om, og her er han ude i en sammenligning med græske tragedier.
Men historien om Slagelse Politis kamp mod Børges smuglerring fremstår snarere som en folkekomedie i traditionen fra Erik Ballings Olsen-bande.
Dette er ikke en undersøgelse af menneskesindets kringelkroge og skyggesider, sådan som Third Ears tidligere krimidokumentarer om lystløgnere, kattedræbere og ringbindsbombemænd har været det.
Det iøjnefaldende i 21 roser er de eksempler på menneskelig opfindsomhed og snedighed, som både politi- og narkogangstersiden er leveringsdygtige i.
I de bedste scener undgår betjente og smuglere med nød og næppe at blive opdaget af hinanden, og i den sjoveste passage hører man i en tæt sammenklippet montage af mænd, der præsenterer sig som Ole, hvor upraktisk det er, når alle har det samme dæknavn.
Krister Moltzen bidrager som fortæller til letheden, når han fantaserer over, hvor meget man kunne få for en af politiets diæter på Hard Rock Café i 1997, eller når han laver ordspil over navnet Clark, som Børges makker deler med Supermans civile alter ago.
Som et luksuriøst ekstramateriale til podcasten er der lavet tre femminutters animerede videoafsnit, instrueret af Claudia Bille Stræde, der med gråtoner, skarpt optrukne rynker i Børges ansigt og regnvejr anslår en stilren krimistemning.
De store perspektiver og spørgsmål om menneskets beskaffenhed står ikke specielt stærkt i 21 roser, og her er ikke den samme adgang til et særligt miljø, som i flere af Third Ears tidligere true crime-produktioner.
Historien handler om rolige mænd på hver sin side af loven, der bare gerne vil passe deres arbejde, og om deres respektive arbejdsmetoder. Men det gør slet ingenting, så længe letheden sidder lige i skabet.
’21 roser’ kan høres på hjemmesiden 21roser.dk og diverse podcastplatforme.
