Læsetid: 2 min.

Træng ham op i en krog, så eksploderer han

Fransk socialrealisme når den er allermest engagerende. ’Standing Tall’ balancerer uden at vakle i undersøgelsen af arven og miljøets knusende næve om individet og muligheden for at vriste sig fri. Og så er der faktisk hjælp at hente hos socialarbejderne
Rod Paradot modtog en César – det franske modstykke til en Oscar – for sin rolle som den vrede teenager Malony i ’Standing Tall’ ( ’La tête haute’).

Rod Paradot modtog en César – det franske modstykke til en Oscar – for sin rolle som den vrede teenager Malony i ’Standing Tall’ ( ’La tête haute’).

Philippe Wojazer

18. maj 2018

Der er nitroglycerin i Malony. En vrede, som er umulig at spærre inde eller få luftet ud. Den kommer lige så sikkert som regn efter torden. Når den ungdomskriminelle teenagedreng for eksempel føler sig trængt op i en krog. Eller bliver præsenteret for sine svagheder. Så ser han rødt. Eksplosion. Destruktion. Vredestårer. Stjålne biler som hans foretrukne komfortzone, helst med 160 i timen. Eller amokdans med hiphop som ledsager.

Han kan heller ikke håndtere, at den jævnaldrende pige Tess vil elske, ikke kneppe med ham – i en fantastisk scene, hvor Malony kastes frem og tilbage mellem rutineret machoposering og vantro følsomhed. Hans måbende forsøg på at række ud efter noget, han ikke ved, hvad er. Som er kærlighed.

Frihed, lighed, broderskab

Emmanuelle Bercots fremragende Standing Tall er fransk socialrealisme, når den er allermest engagerende – og engageret. Bandsat fokuseret på at nuancere konflikter og at undgå ensidig dæmonisering af hverken systemets hjælpere eller dets udstødte.

Vi følger Malony Ferrandot, fra han er fem år, fra første gang hans mor parkerer ham hos de sociale myndigheder, til han er 17. Catherine Deneuve spiller dommeren Florence Blaque ved ungdomsdomstolen, som Malony frekventerer lige lovlig tit, og sammen med socialarbejderen Yann repræsenterer hun nåden og troen på hvert enkelt menneskes værdi i et system, der ellers har glemt, hvad Den Franske Revolutions slogan »frihed, lighed, broderskab« egentlig betyder.

Der er faktisk hjælp at hente i det franske socialsystem i Standing Tall. Også selvom de udsatte blot løftes ud af kriminalitet og ind i arbejdsløshed ...

Fantastisk detoneret

De har heller ikke glemt den franske nations motto på gården, hvor Malony udstationeres. Et slagfærdigt og respektfuldt sted, der giver drengene plads til at rase og skændes, og hvor der kun interveneres, når de slås. Altså får de plads til at være sig selv, men ikke til at lade det gå ud over andre. Det afdækkes i nogle fabelagtigt instruerede og iscenesatte scener, både kollektive og med hovedpersonen solo.

Åh, de ordløse blikke fra Malony – fantastisk spillet og detoneret af Rod Paradot – når han gransker omgangsformen på gården med store runde øjne. Det er scener ledsaget af strygere, der synes at illudere knægtens mentale forår.

Eller når han misser med øjnene i solen og den friske luft. Som en indekat, der for første gang er blevet sluppet ud, konfronteret med den franske natur, markerne, skovbrynet, bjergene. Man kan se, at han instinktivt forstår, at der er en ordløs mening bag al rodet, den misbrugende mors gentagne svigt, den tøjlesløse vrede. At han har sin egen fri vilje.

Arv, miljø, fri vilje undersøges i knappe, knivskarpe scener. Og følelserne må man finde i sig selv, for Standing Tall afholder sig fra at presse dem ned i halsen på tilskueren. Denne anmelder var kun 20 minutter inde i filmen, da han kneb en tåre. Og det blev ikke sidste gang.

’Standing Tall’ – Instruktion: Emmanuelle Bercot. Manuskript: Emmanuelle Bercot og Marcia Romano. Fransk. (Vises i Cinemateket, Kbh. 17.-27. maj)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu