Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Vold i fiktionen og virkeligheden

Laurent Cantet gør i ’Workshop’ et snakkesaligt sommerskrivekursus til et interessant billede af ungdommens udfordringer i et fragmenteret og ængsteligt Frankrig
Laurent Cantets nye film, ’Workshop’, der handler om et skrivekursus for unge mennesker, er bedst, når den fokuserer på skriveprocessen og gruppedynamikken blandt de velspillende unge.

Laurent Cantets nye film, ’Workshop’, der handler om et skrivekursus for unge mennesker, er bedst, når den fokuserer på skriveprocessen og gruppedynamikken blandt de velspillende unge.

Angel Films

Kultur
18. maj 2018

Det er efterhånden 17 år siden, jeg interviewede Laurent Cantet til Information om hans fremragende første film, Human Resources, om fagforeningskamp og far-søn-drama på en fransk fabrik. Filmen vidnede om en instruktør med et stort socialt engagement og en unik evne til at bruge amatørskuespillere til at puste liv og autenticitet i stærke dramaer.

Cantet kastede frugtbart en blanding af livets samfundsmæssige og personlige udfordringer i hovedet på os i en engagerende blanding af virkelighedsnær realisme og velskrevne karakteropgør.

Siden har jeg sammen med mange andre fulgt hans karriere tæt, for der er altid følelsen af, at noget vigtigt er på færde i hans film. I den næste spillefilm, Dobbeltliv, skiftede Cantet visuelt spor, mens han på thrillervis fulgte en fyret mand, der roder sig ud i stadigt flere løgne om sit manglende arbejde. Stilen var kølig, men der var bål og brand i kritikken af det moderne arbejdsmarked fortalt gennem en presset mands deroute.

Ordtunge dramaer

Mest kendt er Cantet for Guldpalmevinderen Klassen, der ramte råt og rent med sit komplekse portræt af livet set fra et fransk klasseværelse. Den snakkesalige film satte de unges samtaler i centrum, og Cantets film er med årene blevet mere ordtunge. På godt og ondt.

Hans forrige film, Himlen over Havana, fik aldrig liv i de endeløse diskussioner om Cubas fortid og nutid på en teatralsk tagterrasse. Til gengæld får han i sin nye film Workshop nu igen en masse ud at af lade kameraet følge en gruppe unges tanker om både fiktion og virkelighed, mens det ledsagende spændingsplot til gengæld skranter.

Det er som altid interessant at blive lukket ind i en verden skabt af Cantet og hans faste medforfatter Robin Campillo (som nu også selv er instruktør med den roste 120 slag i minuttet). Men modsat Klassen finder ord og drama ikke den perfekte form, selv om historien her netop handler om at forlige fiktion og virkelighed på spændende vis.

Hvem hader hvem?

Workshop følger nemlig en gruppe unge under en skriveworkshop ledet af den succesrige forfatter Olivia (Marina Foïs) en varm sommer i La Ciotat. Mens de unge kan finde fælles fodslag i kritik af Olivias snobbede pariseraccent, har de svært ved at enes om meget andet.

De vil skrive en mordhistorie, men om hvad og hvordan? Workshoppen skal munde ud i en fælles bog, og mens de unge afsøger mulige temaer og karakterer, får vi et fint indblik i deres forskellige baggrunde og familiehistorier.

Hvem har måske lyst til at myrde hvem i byen? Og skal man bruge det lukkede værft og byens arbejderklassehistorie som kulisse eller snarere fortælle om de nyrige med de provokerende store yachts, der nu har overtaget havnefronten?

Voldelige tekster og tanker

Workshop skildrer underholdende en kulørt, kreativ proces med masser af energi fra de unge amatørskuespillere. Men tonen bliver hurtigt mere alvorlig, mens der zoomes stadig mere ind på den unge fyr Antoine (debutanten Matthieu Lucci), der præsenterer velskrevne men voldelige tekstpassager og løbende lufter racistiske bemærkninger med tråde tilbage til nylig terror i Nice og Paris.

Filmen åbner med sekvenser fra computerspillet The Witcher 3: Wild Hunt, som Antoine spiller på sit teenageværelse, mens han træner og ser videoer om det franske militær. Mens der er nuancer i skildringen af gruppen, bliver han fremstillet temmelig klichéfuldt.

Det skaber problemer, efterhånden som historien gradvist mister interessen for skriveprocessen for i stedet at udforske relationen mellem Antoine og Olivia, der er både provokeret og fascineret af Antoines tekster og fremtoning.

Ujævn thrillerdrejning

Cantet rejser som altid mange spændende spørgsmål, blandt andet om forskellige former for fascination af vold, og om hvordan man som voksen autoritet skal tackle udsagn af unge, der måske, måske ikke, er potentielt farlige.

Workshop er bedst, når den fokuserer på skriveprocessen og gruppedynamikken blandt de velspillende unge i Pierre Milons stemningsfulde, sydfranske billeder. Det stadig mere thriller-agtige plot mellem lærer og elev overbeviser til gengæld ikke og fører frem til en underligt uforløsende slutning.

Som Cantet-fan håber man hver gang på et nyt mesterværk. Det er Workshop ikke, men der var mange ting at snakke om bagefter med den 16-årige, som var blevet slæbt med til fransk film og var glad for oplevelsen.

’Workshop’. Instruktion: Laurent Cantet. Manuskript: Laurent Cantet og Robin Campillo. Fransk (Grand Teatret i København, Øst for Paradis i Aarhus, Café Biografen i Odense m.fl.)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her