Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Christian Tyran

Underholdende og stærkt tiltrængt biografi om Christian II fornyer genren og er til tider overdrevent pædagogisk
Kultur
29. juni 2018
Christian II. ’Kongens skygge’.

Christian II. ’Kongens skygge’.

Ritzau Scanpix

Hos vores svenske broderfolk er han kendt som Christian Tyran, og det er ikke ufortjent, for hvad der er tilbage af Christian II’s eftermæle er knyttet til Det Stockholmske Blodbad et par regnvåde dage i november 1520, da kongen i et sidste desperat forsøg på at genoprette den nordiske union gennemførte en blodig massakre på repræsentanter for den opsætsige svenske adel.

Lige lidt kom der ud af det, og med svenskernes valg af Gustav Vasa til konge i 1523 ophørte Kalmarunionen endegyldigt med at eksistere.

Den svenske historiker Erik Petersson gør naturligt nok kampen for at bevare magten til det gennemgående tema i sin biografi over Christian II, konge af Danmark og Norge 1513-23 og af Sverige 1520-21. Christian II skulle blive en af Europas mægtigste fyrster, og det er logisk nok at inddrage den florentinske statstænker Nicholó Machiavelli, som netop på denne tid sad på sit toscanske landsted og skrev Fyrsten.

Christians magtpolitik bekræfter på mange måder de principper og egenskaber, der krævedes for at beholde magten: Opportunisme, pragmatisme, uforudsigelighed, brutalitet, evnen til at danne alliancer og bryde dem, når det er nødvendigt, evnen til at vise nåde men også det modsatte, evnen til at vide, ikke hvorvidt, men hvornår man skal gå i krig osv. Forfatterens forsøg på at inddrage en anden af tidens store politiske tænkere, Thomas Hobbes, som skrev sin berømte Leviathan godt 100 år senere, kikser derimod. Hobbes brugte sin klassiske dikotomi mellem State of Nature og Civil Society til at diskutere forskellen på magt og fraværet af magt. Disse helt teoretiske begreber er simpelthen uegnede til at beskrive renæssancens langsomt fremvoksende stat.

Minutiøse dækninger

Det kontekstuelle i bogen står derimod stærkt. Christian II – som først bliver konge på side 218 – skildres på baggrund af de store omvæltninger her ved overgangen fra middelalder til den tidlige moderne tid, som over ganske få år omfattede renæssancens indtog i Norden, etableringen af de første nordiske universiteter, humanismens og protestantismens fremtrængen (Erasmus af Rotterdam og Martin Luther hørte til Christians bekendte), bogtrykkerkunstens indførelse, de epokegørende opdagelser af en ny verden i Nord- og Sydamerika og søvejen til Østasien – samt astronomiens opdagelse af endnu en ny verden over os, hvor forskellige guder førhen havde resideret uanfægtet.

Erik Petersson: Fyrste af Norden. En biografi om Christian 2.

Begivenhedsrækken dækkes minutiøst.

Vi får hele turen gennem Margrethe I’s etablering af Kalmarunionen, Christian I og kong Hans’ tilbagevendende forsøg på at tryne svenskerne, Christians barndom, hans træning i krig og magtudøvelse, det senere så romantiserede forhold til Dyveke, som stammede fra Nederlandene (blev hun virkelig myrdet, eller måtte adelsmanden Torben Oxe uretfærdigt undgælde med sit liv?), ægteskabet med habsburgeren Isabella/Elisabeth, der var søster til Karl V, kejser af Det tysk-romerske Rige og konge af Spanien (så var der ro sydover), alliancerne med det fremvoksende byborgerskab, konflikterne med Rigsrådet, handelskonkurrencen med Hansaen, kongens store lovgivningsarbejde – som bl.a. frisatte bønderne for en længere periode – de jyske rigsrødders oprør i 1523, flugten fra Danmark og det sidste fortvivlede forsøg på at fravriste Frederik I riget i 1531, som viser os Christian i den legendariske bådfart frem og tilbage over Lillebælt, og som endte med Christians tilfangetagelse og 27 år lange indespærring på slottene i Sønderborg og Kalundborg.

Fra Kalmarunionen trækkes der linjer til vore dages EU, som også knager i fugerne. Forfatteren undrer sig over, hvordan unionen kunne hænge sammen med ét overhoved, tre ærkebisper i henholdsvis Lund, Stockholm og Trondheim, samt en håndfuld ganske forskellige landskabslove, som beholdt deres gyldighed efter unionens indgåelse i 1397 og altså regulerede de forskellige dele af det multikulturelle rige på vidt forskellig måde. Men faktisk fungerer jo den nuværende Europæiske Union, som Erik Petersson gerne refererer til, netop på denne måde. Både effektivitet og legitimitet i multinationale unioner skal findes i balancen mellem overnationale og nationale politiske institutioner. Forskubbes balancen, er der kun opløsning eller tvang tilbage.

Nye metoder, gamle historier

Erik Petersson, som er født i 1985, giver os en næsten impressionistisk fortalt historie. Vi er så langt fra traditionel historieskrivning, som vi nærmest kan komme, uden at det bliver fiktion. Det har tydeligvis været forfatterens mening at gribe sagen an på en ny og utraditionel måde, og det er meget forfriskende. Det er ganske vist ikke altid det lykkes; der springes i tid og rum, og der er en del løse ender. Men vi har at gøre med en forfatter, der brænder for stoffet, og den umiskendelige fortælleglæde overskygger ulemperne.

Erik Petersson er ikke bange for at insistere på historiske sandheder, men han er også parat til at tage konsekvenserne, der hvor kilderne ikke dækker eller strider mod hinanden. Han diskuterer gerne forskellige fortolkninger og forklarer, hvorfor han indtager det ene eller andet standpunkt i forskningsdiskussionen. Kun bliver man en anelse træt af de mange overpædagogiske udlægninger, hvor vi f.eks. skal høre forfatteren forklare, hvor forskrækket man kan blive, når man skal forestille sig et liv uden en mobiltelefon, eller hvordan Stockholms gader i middelalderen var fulde af andengenerationsarabere. Det er unødvendigt og kunne tyde på, at der er knas med modtagergruppen. Hvor mange børn i 6. klasse gider læse en bog på 528 sider om Christian II?

Men ambitionen er prisværdig, fortællingen fungerer på lange stræk, og man er både underholdt og oplyst. Det forbliver en smagssag, om man kan leve med forfatterens løbende invitationer til sit utvivlsomt interessante værksted (»Jeg havde aldrig hørt om Ditmarsken, før jeg begyndte at læse om Christian og kong Hans (…) det eneste, der måske skulle få en til at tænke på det, er en eller anden sidevej mod Heide, som man kommer forbi, når man kører ad motorvejen fra Kiel ned mod Neumünster«).

Der ligger et enormt grundigt arbejde bag denne bog, som giver en tiltrængt – og altså indimellem lidt overdrevet – modernisering af fortællingen om Christian II og hans tid. For den forudsætningsløse, der har mod på at sætte sig grundigt ind i denne afgørende periode i ikke bare Danmarks men hele Nordens overgang fra katolsk middelalder til renæssancen og spirende enevælde er Erik Peterssons bog et anderledes og forfriskende bud.

Bogen mangler desværre historiske kort (i hvert fald i den danske udgave). Den er glimrende oversat af Hans Larsen.

Erik Petersson: Fyrste af Norden. En biografi om Christian 2. Politikens Forlag, 528 sider, 300 kroner

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her