Der er løbet meget dansk rap gennem faldstammen siden den gakkede hiphoptrio Malk De Koijn i 1998 udgav deres Smash Hit in Aberdeen. Albummet satte med numre som »Lortesangen« nye standarter for, hvor rablende, fjollet og sprogfornyende dansk hiphop kunne være.
Samme år gik den satiriske duo Gramsespektrum i opløsning. De to herrer bag, Peder Pedersen og Simon Bonde, havde leveret sketchs og sange til radio og tv i en årrække, og deres degraderede bademestre, den 46-årige ninja Bolette, »det sagde hun også i går«-jokes og hyldestsangen til det danske curlinghold var blevet kult.
Her 20 år efter har Tue Track, den ene tredjedel af Malk De Koijn, fundet sammen med hele det tidligere Gramsespektrum i en ny konstellation, der dog alligevel lyder gammelkendt. Xtra Naan hedder hyggeprojektet, der med elementer fra både Gramsespektrums grænseløse perversioner og Malk de Koijns fantasifulde og spraglede ordgøgl er fjollet, perverst og old school vestkyst.
Gruppen debuterede i 2015 og fik et mindre hit med »Malk mig«, hvor de med linjerne »Malk mig som en ko / Som en stor flot ko« ikke lagde fingre imellem. Og på deres anden EP, Gedi Matjåp, genbesøger de deres anale musikalske fase. Stilen er med deres egne ord tung som Kim Kardashians bagparti.
#Hudplejerap
EP’en åbner med »Hudplejerap«, der, som titlen antyder, satiriserer alskens skønhedsprodukter og de mennesker, der smukkeserer sig med muddermasker og mandelolie for at kunne tage sig godt ud på de sociale medier. Egentlig er der ensomt inde bag den velsoignerede facade, og alt den hudpleje er i virkeligheden et ubehjælpsomt forsøg på at charme sig til pigernes opmærksomhed, lyder ræsonnementet. Deres hudplejefikserede jeg går til af ensomhed, har ikke fået sex i et år og rapper linjer som: »Lad mig sige, hvad jeg egentlig havde på sinde / Om jeg må være din veninde.« Til et glinsende back-track af velklingende samplesovs og syntetisk bjældeklang chattes der lidt over Instagram, og nummeret selv er hashtagget »Wellness mindful filling relaxusness«.
Tue Track scratcher veloplagt hen over det retoriske refræn »Hvem siger body scrub det ikk’ er Hip Hop?«, og hvad der kunne lyde som en ironisk kommentar til overfladisk perfektionisme og reklameverdenens forvrængede skønhedsidealer, er samtidig en allegori over hiphopkulturen som et selvfedt og konceptuelt realityshow.
Voksne pattebørn
I Xtra Naans univers er alle voksne pattebørn, og intet er for plat, sjofelt eller umuligt. Naboerne overvåger hinandens toiletbesøg, og enhver lejlighed benyttes til at disse andres lorterim og fremhæve egne tyrenosser.
Og det er da bestemt også en opfindsom treenighed. På den dovent knitrende »ARF« viser Xtra Naan deres legende sproglige overlegenhed ved at bruge et samplet grynt til at spalte deres linjebrud, så teksten danner en lang associativ kæde af humoristiske opstød:
»ARF_rika hed den sang om al det sygdom og død / Som Nanna ville i gang med at afsk / ARF_din man bun, klip den af son / Har hørt at spise hår skulle give styrke og kr / ARF_tjuuu«
Xtra Naan er skæve, hittepåsomme, men også noget ensidige i længden. I den forstand er EP-formatet velvalgt, for seks sange og en afsluttende sengekantsdialog er omtrent den mundfuld hiphopparodi, man kan sluge på én gang. Og det er med Gedi Matjåp som med vittigheder. Det er sjovest, første gang man hører det.
Xtra Naan: ’Gedi Matjåp’ (Lizardshakedown / 72 Voksenmusik)
