Læsetid: 4 min.

Demokratiets endeligt bliver en stille og langstrakt dødsrallen

Vil vi genkende det, når demokratiet går under? Ny bog argumenterer for, at vores historiske erfaring gør, at demokratiet kan dø for øjnene af os, uden at vi opdager det
8. juni 2018

»Det er den 21. februar 2021. Klokken er 17.35, og vi, de danske væbnede styrker, har med tungt hjerte set os nødsaget til midlertidigt at overtage regeringsansvaret. Nationen og demokratiet må beskyttes imod de folkevalgte.«

Således er den klassiske ende på demokratiet: militærkup, borgerkrig, invasion. Militær i gaderne, politikere og andre skudt eller eksileret.

Som den britiske politiske idéhistoriker David Runciman skriver i sin seneste bog, Sådan ender demokratiet:

»Vores politiske forestillingsevne er begrænset af gammeldags billeder af, hvordan demokratiets sammenbrud ser ud.

Vi sidder fast i det 20. århundredes forestillingsverden og tænker tilbage på 1930’erne eller 1970’erne for at finde billeder af, hvad der sker, når demokratiet bryder sammen: Kampvogne i gaderne, selvbestaltede diktatorer, der brøler om nationens sammenhængskraft i mikrofonerne, med vold og undertrykkelse som de uundgåelige følgesvende.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Eva Schwanenflügel
  • Lillian Larsen
Katrine Damm, Eva Schwanenflügel og Lillian Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

olivier goulin

Nok mere sandsynligt at det bare muterer videre, og stille roligt sygner hen i et skindemokrati med den virkelige magt koncentreret hos de store magtfulde transnationale aktører.

Det er i hvertfald, hvad det er i fuld gang med.

/O

Katrine Damm, Eva Schwanenflügel og Poul Erik Riis anbefalede denne kommentar