Læsetid: 2 min.

Deprimeret hiphopyngling lægger sig på groovy terapibriks

Den unge Chicagorapper Saba kæmper med depression og traumet over knivmordet på sin fætter. I en serie af psykiske robinsonader lykkes det ham paradoksalt nok at skabe en musikalsk nydelse og fællesskabsfølelse.
8. juni 2018

»I'm so alone« er de første ord på Sabas andet, reelle album Care For Me. Chicagorapperen lider under socialiteten, han oplever den mere som et krat af forræderi og undladelsessynder end et netværk fuld af fedhed og likes. Hans venner har altid travlt, og han har ikke lukket nogen ind i sit liv siden 2012, fortæller han i sine raps. Og sidste år blev han knockoutet af knivmordet på fætteren Walter Long Jr. På Care For Me nævner Saba igen og igen sin fætter, der ligesom Saba var en del af rap-crewet Pivot Gang.

Depression og angst er blevet fast passager i hiphop. Et væld af rappere har brudt tabuet, ja, så sent som i søndags aflyste amerikanske Earl Sweatshirt sin koncert på Northside Festival i Aarhus grundet sin fars død, som ifølge pressemeddelelsen kun har forværret Sweatshirts problemer med angst og depression.

Terapeutiske melodier

Tahj Malik Chandler alias Saba udkæmper sin kamp helt offentligt, lige her på Care For Me. Det sker ikke kun i de lange og ordrige tekster, men også i klang og rytme. Men i negeret form.

Genstridige følelser formuleres musikalsk modhagefrit. Verbal ensomhed modsvares af det fællesskabsvenlige soundtrack, som man kan (kind)danse til. Det er albummets rørende og vederkvægende paradoks.

Musikken er ikke et udtryk for Sabas forslåede psyke, der er ingen glasskår i klangbilledet eller smadrede rytmer. I stedet er der en jazz- og soul-harmonisk skønhed. Bedårende kor, tilbagelænede beats, uimodståelige flows, en fornemmelse af sonisk massage, der peger tilbage på 90’ernes neo-soulmusik med Lauryn Hill og Janet Jackson. Men også har rødder i nutiden, i Sabas hjemby Chicago, hvor den afroamerikanske slægtslinje med soul, jazz, gospel, marching bands undersøges på flere forskellige måder af bysbørn som Chance The Rapper, Donnie Trumpet & The Social Experiment, Joey Purp.

Saba bruger ikke musikken illustrativt, han opdyrker i stedet dens mulighed for healing og overcoming. »These melodies therapy,« rappes der. Hiphopyngling lægger sig på en groovy terapibriks.

Altså indlejres teksternes psykiske robinsonader i en saliggørende musik, der helt instinktivt modtages som noget behageligt af lytteren – både kropsligt og auditivt. Saba rækker ud af sin ensomhed og når lytteren, danner et fællesskab.

Dysfunktionelle piger

Mens han i teksterne når til erkendelser. Forstår, at han forelsker sig i dysfunktionelle piger, fordi han selv er i udu. »Conversations ’bout depression / Confrontation ’cause we care too much about each other / We know it ain’t permanent but temporary.«

Søvnløs og desorienteret vandrer Saba gennem sit 23 år unge liv, mens han finder retning i en blødt klingende og fraseret rapstil ikke ulig Kendrick Lamars. Eller han glider ind i soulkorenes favn.

Albummets udgang med »Heaven All Around Me« har også retning. Mod himmelen. Saba fortæller fra en døendes – måske fætterens – perspektiv. »Chalk outline look like the shape of my shadow / Hand go right through the wall if I try to touch.« Og således vinker Sabas protagonist farvel som et genfærd. Farvel til det jordiske, som er så svært for rapperen at finde fodfæste i. Men som musikken tilbyder ham en grounding i.

Saba: ’Care For Me’ (Saba Pivot)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu