Læsetid: 2 min.

Eartheaters musikalske nysgerrighed smitter af på lytteren

Selv om den elektronisk eksperimenterende kunstner Eartheater ikke lader øregangene stå tomme et øjeblik, formår hendes nye album alligevel at skabe en følelse af fred og åbenhed. En følelse, der sænker sig over hendes kontrastfyldte soundscapes og beroliger lytteren med fabelagtigt poetiske mantraer
Det er umuligt at få overblik over detaljerigdommen i Eartheaters lydunivers. Alexandra Drewchin er en syngende kamæleon, der mestrer sine konstante skift og kontraster.

Det er umuligt at få overblik over detaljerigdommen i Eartheaters lydunivers. Alexandra Drewchin er en syngende kamæleon, der mestrer sine konstante skift og kontraster.

Samantha West

22. juni 2018

»C.L.I.T« står for »curiosity liberates infinite truth« – nysgerrighed frigør uendelig sandhed. Det er titlen på et af numrene, der er gået forud for Eartheaters nye album, IRISIRI. Og ifølge den New York-baserede musiker Alexandra Drewchin, der står bag aliasset, kunne denne filosofiske erklæring være selve værkets hovedoverskrift.

Nysgerrighed frigør

I et interview med musikmagasinet The Fader har Drewchin forklaret, at IRISIRI er et forsøg på at krystallisere hendes nysgerrighed. Den kunstneriske ambition med albummet er at rode op i konventionelle systemer gennem poetisk og lydligt eksperimenterende undersøgelser af dem.

Det virker dog, som om den 29-årige sangerinde alligevel er gået til værks med en ret systematisk nysgerrighed. På IRISIRI viser hun den over for sin fortid som det, man i Danmark måske ville kalde ’udsat ung’. Drewchin har før haft sin barndom lige på tungen, når hun på tidligere albummer har sunget med stemmer, der lyder som små barnespøgelser. Af det ligger nummeret »Slyly Child« ikke kun i fin, men i enormt rørende, forlængelse.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu