Læsetid: 2 min.

Fantastiske fortællinger

Østens myter møder Vestens eventyr
8. juni 2018

Der er noget underligt på færde i de ni noveller i Kira Dreyer Messells debut Skibbruden. Den første fortælling starter tragisk: Et par får et dødfødt barn. Men da de kommer tilbage ind på hospitalsstuen, i det bedste privathospital i Kuala Lumpur, for at tage afsked, er vuggen tom. I stedet finder de en lillebitte mandsling mellem lagenerne. Parret tager ham med hjem og placerer ham i et dukkehus, hvor han straks barrikaderer sig bag miniaturemøblerne og gemmer sig for katten: Han er deres nye barn.

De fleste af fortællingerne i Skibbruden finder sted i Asien: Malaysia, Myanmar, måske Indien. Vi er i de store byer, i havnebyerne og i junglen. Det er fantastiske fortællinger, altså historier, som udspiller sig i en genkendelig verden, men hvor magiske ting kan ske. Og det er også ret fantastiske fortællinger i den forstand, at mange af dem er virkelig gode.

Novellerne i Skibbruden blander myter og sagn fra de østlige egne, hvor de foregår, med eventyr som vi kender fra den

Kira Dreyer Messell: ’Skibbruden – og andre fortællinger om udødelighed’

Saxo
vestlige fortælletradition. Malaysiske svangerskabsceremonier eller begravelsesritualer, ofringer og overtro, møder figurer fra H.C. Andersen og Brødrene Grimm.

Kira Dreyer Messell fremskriver et univers, hvor det magiske er en naturlig del af den moderne verden, for eksempel, når havfruerne i bugten ud for Melaka, får hovedpine og nedsat fertilitet af menneskenes elektroniske undervandsudstyr. Andre gange er det ikke så meget det magiske, men det mystiske, som danner bagtæppet i fortællingerne.

I »Glas« dør fortællerens mor i Malaysia, og den voksne datter, der arbejder som retsmediciner, overvejer, hvordan hun kan opfylde morens sidste ønske: en traditionel vågeperiode, hvor den døde lægges frem på spisebordet i familiens hus. Løsningen bliver en kiste af glas, som en anden Snehvide.

»Glas« tematiserer forholdet til døden i forskellige kulturer, men det er også en fortælling om en familie i flere generationer, om nedarvede traditioner og om psykisk sygdom. Sådan er de bedste af Kira Dreyer Messells noveller: De har flere betydningslag, uden at historierne nødvendigvis giver ’mening’.

Nogle gange bliver sproget lidt for omstændeligt til min smag, der er mange tillægsord og lange beskrivelser, men for det meste holder novellerne et højt niveau, som på bedste vis blander det magiske med det ikkemagiske. Som når fortællerens bedstemor i »Glas«, Po Po, har en af sine sygelige fasteperioder, mens moren ofrer mad til de døde: »Jeg sneg mig ud for at udspionere og måske fange en af sjælene, og dér ved siden af køleskabet var der virkelig et sultent spøgelse, der mæskede sig i resterne fra aftensmaden. Hvert år til Hungry Ghost festivalen, hjemsøges jeg af dette minde om Po Po i sin hvide natkjole bøjet over en blå og hvid skål med kogt svinemave.«

Kira Dreyer Messell: ’Skibbruden – og andre fortællinger om udødelighed’. Forlaget Spring, 196 sider, 248 kroner

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu