Læsetid: 5 min.

Fuck det, lad os se væddeløb

Jørgen Leth har i et halvt århundrede berettet om cykelløb i både digte, på film og som journalist og tv-kommentator. To nye bøger stiller skarpt på hans fascination af sporten og hans oplevelser på landevejen
Jørgen Leth har i et halvt århundrede berettet om cykelløb i både digte, på film og som journalist og tv-kommentator. To nye bøger stiller skarpt på hans fascination af sporten og hans oplevelser på landevejen

Bax Lindhardt

29. juni 2018

»Der er mange gode historier i cykelsporten, ikke? Det er der altså.«

Ordene er Jørgen Leths og falder kort inde i Jakob Kristian Sørensens nye bog Der er et magisk øjeblik: Jørgen Leths liv med cykelsporten.

Sørensen er som fotograf, forfatter og bidragsyder til det toneangivende tidsskrift Roleur ofte på farten i cykelsportens tjeneste, og denne gang er han rejst til Haiti for at fange digteren, filmmageren og Tour de France-kommentatoren uden for sæsonen.

Historien burde starte på Aarhus Cyklebane, hvor Jørgen Leth færdedes som barn, men den del er fortalt så mange gange, pointerer han selv, så i stedet vælger parret at tage afsæt i sæsonens første monument, Milano-Sanremo.

På hotellet, hvor de begge bor, får de en liste over alle løbets vindere printet ud, og – som Leth siger – »det er jo historier om store bedrifter, der toner frem, når man kigger på den her liste. Det er vidunderlige vindere. Der er Moser. Kuiper. Saronni. De har alle sammen skrevet sig ind, ikke? Der er Roger De Vlaeminck flere gange. Tre gange. Jan Raas. Der er Merckx, Merckx, Merckx, Merckx, Merckx, Merckx og Merckx. Haha. Der er Gimondi. Ja, hvorfor ikke? Han skal jo med«.

Sørensen har et stærkt øre for Leths messende og lyriske stemme, som han sjældent afbryder med uddybende spørgsmål. Det savner man måske visse steder, men Sørensen er taget af sted »uden spørgsmål, kun med nysgerrighed«, og det fungerer på sin egen særegne facon.

Jakob Kristian Sørensen: ’Der er et magisk øjeblik: Jørgen Leths liv med cykelsporten’.

Den løse tone synes at anspore Leths hukommelse, og han disker generøst op med anekdoter fra sine mange år i cykelsporten. Blandt andet fra dengang under optagelserne af Stjernerne og vandbærerne (1974), da hans fotograf, Dan Holmberg, efter en tur i byen ikke nåede op næste morgen til at filme Ole Ritters andenplads i en Giro-etape. Ritter var rasende, og Holmberg så flov, at han dagen efter var på mærkerne ved solopgang og filmede mekanikerne, der gjorde cyklerne klar.

»Fantastiske billeder, som er med i filmen, og som ikke var blevet lavet, hvis ikke det var på grund af den dårlige samvittighed,« ifølge Jørgen Leth.

Stærkt står også Leths gennemgang af sine arbejdsdage som kommentator på TV 2. Under Paris- Roubaix sidder han og Dennis Ritter på en kold cementtribune:

»Det hele er kantet, og jeg er en gammel mand. Man skal gå på usikre bænke. Jeg er meget bekymret, når jeg er til det løb. Men jeg tager det som en udfordring. Rytterne skal lide – og det skal vi også.«

Under Tour de France synes Leths største udfordring at være de tidlige morgener. Han kan ikke lide at vågne, »jeg er imod det tidlige«, som han udtrykker det.

Det er et magisk øjeblik understreger, at tingene omkring et løb ofte er lige så spændende, som løbet selv. I den forstand kommer vi ikke uden om dopingskandalerne, og det forsøger Leth ej heller at gøre her. Han bryder sig ikke om doping, det lægger han ikke skjul på, men endnu mindre bryder han sig om puritanerne, der lyver videre bagefter.

Tonen skærpes især, når snakken falder på fordømmelsen af Michael Rasmussen, Jan Ullrich og Lance Armstrong.

»Ingen kan med rette mene, at det er dopingen i sig selv, der er problemet med Armstrong,« siger han om sidstnævnte.

»I Europa har vi jo besunget dopede ryttere i årtier. Så det i sig selv kan ikke betragtes som en dødssynd. Det var systematiseringen, og det faktum at de var intelligente omkring det og satte det i system, som udløste hadet. Det er jo absurd. Du må gerne dope dig, du må bare ikke være intelligent i måden, du gør det på. Det er grotesk og tåbeligt.«

En forårsdag i helvede

For cykelfans er der meget at hente i Det er et magisk øjeblik, der også diskuterer Leths cykelfilm fra 1970’erne. Vil man vide mere om den bedste af disse – og kan man engelsk – er William Fotheringhams Sunday in Hell. Behind the Lens of the Greatest Cycling Film of All Time værd at læse.

Som titlen fortæller, er det En forårsdag i helvede, det drejer sig om, og filmen der handler om Paris-Roubaix-løbet i 1976. Fotheringham, respekteret cykeljournalist og forfatter, dissekerer filmen og lader undervejs aktørerne komme til orde, deriblandt naturligvis Leth, der igen og igen pointerer, at han under selve optagelserne satte sin lid til heldet.

William Fotheringham: ’Sunday in Hell’.

Det var i sagens natur umuligt at skrive et manuskript på forhånd. Af samme grund var det op til fotograferne at improvisere. De fik kun et par retningslinjer at navigere efter: Leth bad dem om at lade kameraet køre, også selv om rytterne var passeret, og det blev desuden aftalt, at der skulle filmes fra venstre side af vejen. Det var vigtigt, understreger filmens hovedfotograf, Dan Holmberg:

»Det bliver du nødt til at beslutte. Står du og filmer på den anden side af vejen, kører rytterne den modsatte vej. John Wayne skulle ride i én bestemt retning for at finde indianerne uden at forvirre publikum. Han havde scripteren til at hjælpe sig. Det anede jeg ikke noget om, da jeg skød Stjernerne og vandbærerne, og jeg troede heller ikke, at det var vigtigt. Derfor havde klipperen store problemer med kontinuiteten.«

Under selve løbet sad Jørgen Leth selv i en bil, der fulgte efter langt bag feltet. Han havde ingen presseakkreditering og nu heller ikke kontrollen med sit projekt længere, men måtte bare »se, hvad der sker. Det er en af min yndlingssætninger som kunstner: Se hvad der sker. Jeg ved det ikke, jeg har ingen kontrol, jeg må se, hvad der sker,« siger han i bogen.

Alting lykkedes, og En forårsdag i helvede betragtes af ikke kun William Fotheringham som verdens bedste cykelfilm.

Jo, den er stærkt forankret i et enkelt løb et enkelt år, men den fanger, hvad professionel cykelsport trods alt stadig handler om, ansigter forvredet i smerte, styrt, galskab og rivaliseringer, excentriske arrangører og ekstreme udfordringer i forunderlige landskaber.

Eller som den tidligere rytter og nuværende sportsdirektør Brian Holm siger i bogen:

»Når jeg ser den film, tænker jeg: ’Fuck det, lad os køre væddeløb’.«

Jakob Kristian Sørensen: ’Der er et magisk øjeblik: Jørgen Leths liv med cykelsporten’. Gyldendal. 275 sider. 300 kroner

William Fotheringham: ’Sunday in Hell’. Yellow Jersey Press. 272 sider. 17 pund

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Aagaard
Hans Aagaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu