Anmeldelse
Læsetid: 6 min.

Hiphoppen er atter tidens største ungdomskultur, det foretrukne danske soundtrack til ung flugt

Dansk hiphops hitlistesucces er for tiden noget nær total – og voldsomt mandlig. Det er ikke kun et udtryk for ferme produktioner og frække frontfigurer, men også for en ny generation, der kan formulere sig i klare vendinger om livets ekstaser og nedture i ungdommens kramper. Og mange af rapperne rapporterer også fra en verden, hvor medborgerskab er blevet vekslet til modborgerskab. Musikredaktøren guider os igennem de største hits lige nu
Artigeardit

Artigeardit

navidtollah

Kultur
15. juni 2018

For en måneds tid siden blev de gamle drenge i de danske pionerhiphop-outfits Rockers By Choice og MC Einar interviewet til dr.dk. Her blev man igen mindet om, hvor meget folk hadede hiphoppen, dengang den ankom til DK.

Inden de to bands i henholdsvis 1986 og 1987 blev dannet, var hiphoppen mest af alt spøg og skæmt.

Komikeren Per Pallesen, sportskommentatorlegenden Gunnar ’Nu’ Hansen og Shu-Bi-Dua var blandt de første danskere, der rappede i fuld offentlighed. Rap var for mange en musikalsk pruttepude, som man kunne sætte (sig) på, når man skulle slå sig lidt på lårene af grin.

Så da vi fik vores første deciderede dedikerede hiphopudgivelser hen mod slutningen af 80’erne, så faldt det ikke i god muldjord hos alle.

»Man skulle kæmpe for det. Jeg kan huske vores første job i Jylland, i Kjellerup Hallen, det var sådan noget med, at de stod og kastede øl op på scenen under hele koncerten, og vi tænkte bare: ’Vi skal væk herfra bagefter!’« fortalte MC Einars Dee Pee til dr.dk.

Gilli

Gilli

Topper

Hurtigspoling frem til 2018, til sidste weekends Northside Festival, hvor pladsen er i kog, da dansk hiphops to største stjerner, Kesi og Gilli, står på scenen og igen viser os, at hiphoppen er tidens største ungdomskultur, det foretrukne soundtrack til ung flugt.

Kesi (med rødder i Zanzibar) og Gilli (med rødder i Vestegnen) skal ikke flygte fra marken i Ådalen i Aarhus, de er kommet for at blive.

En moralsk forpligtelse

Hiphopgeneration på hiphopgeneration har afløst hinanden siden dengang i 80’erne. Alle har de haft deres store stjerner, ja, trods modstand i tiden havde MC Einar og Rockers By Choice også stor succes.

I interviewet på dr.dk taler Ø fra Rockers By Choice om, »når unge drenge tager hiphoppen og dens værdier til sig«, som han formulerer det. »Lige pludselig står du og kan forandre et ungt menneskes liv og skæbne ved at lade dem spejle sig i dig selv, dine fejltagelser og positive ting, du har lavet – i det miljø, de selv kommer fra.«

Altså taler han om en moralsk forpligtelse, hvilket mest af alt vidner om, at også hiphoppen er blevet voksen og bekymret. Men det kan naturligvis ikke kun være rapperes opgave at være moralens vogtere. De skal være mere end velkomne til at tænke sig om og tale til det bedre i mennesket, men det er sgu lige så vigtigt, at de fortæller os, hvad der ellers rører sig i dem. Eller at de finder på røverhistorier. At kunstneren er fri til at rapportere eller digte eller nedbryde eller opbygge eller whatever.

Sivas

Sivas

Sony Music

’Loven har de selv lavet’

Det kan således her i dagens Danmark være svært at finde ud af, hvilken position den vidt og bredt anerkendte rapper Sivas (af iransk afstamning), indtager i sine raps. Og det er godt sådan.

Tag bare hans aktuelle hit »Oui«, der pt. ligger nummer et på Spotifys danske hitliste med lige over 123.000 daglige afspilninger. Her lyder det:

»Jeg’ ligeglad med risiko, trykker bar’ speederen i bund, og vi rykker bare, vroom«. Pænt gangsta.

Men så virker rapperen anderledes anfægtet under sit gæstebidrag til et andet hit, »Drama« fra den 17-årige hedspore ZK fra Ishøj. Her beskriver Sivas en mere retsløs tilstand:

»Loven har de selv lavet,« lyder det.

Altså zapper han mellem hybris og bekymring, røverhistorie og journalistik. Og den unge ZK bruger også nummeret – produceret af den lige så 17-årige PakiNextDoor – til at advare om eller måske bare konstatere, at kriminaliteten går i arv:

»De små de vil vær’ som de ældre/ Lytter ikk’ til sin’ forældre/ Politi rykker ind i gården med rifler/ Åh, jeg ka’ se de små, de pifter«.

Fræset i asfalt

De to numre – »Oui« og »Drama« – er samtidig uimodsigeligt groovy og smidigt melodiske, baseret som de er i den franskmarokkanske afrobeat eller afrotrap.

Den danske afrobeatbølge blander således caribiske rytmer og tropiske stemninger og letbenede klange, og den har sin egen stjerneproducer. Han hedder Hennedub, og på hans første single i eget navn, »Holder fast«, finder man samme afvisning af etablissement og/eller ordensmagt som på »Drama« og »Oui«.

»Jeg har en bror, der lige er røget ind/ Jeg har en bror, der lige er kommet ud«, gæsterapper Gilli. »Så når de spørg’ os, så har vi ikk’ set noget/ Ikk’ set noget, ikk’ set noget.«

Trods afrobeatens lette og lystige lyd, så kan subgenren altså sagtens være formidler af socialrealisme og frustration.

Alle tre sange ligger på Spotifys danske top-10, og alle tre formulerer eller beretter om et modborgerskab – afvisningen af samfundsordenen, især i forhold til politi og retssystem.

De skriver deres egne love, fræset i asfalt. Og uden at jeg på nogen måde skal advokere for parallelsamfund eller gadens parlament, så er rappernes skepsis over for især politiet til at forstå, når nye tal offentliggjort fra Danmarks Statistik i maj i år fortæller, at der i 2014 var 65-70 procent større risiko for at blive sigtet for noget uden efterfølgende dom, hvis man var indvandrer eller efterkommer af en indvandrer – vel at mærke af ikkevestlig herkomst.

NODE

NODE

Sony Music
Man kan også høre bekymringen på NODE’s fine, tågede og delvist afrobeatfarvede debutalbum Cambiarme. Fra rapperen med kurdiske aner lyder det:

»Her på blokken handler det kun om para« – tyrkisk for penge. Mens den nye rapper AMAL (med irakiske og delvist iranske rødder) ser sine forældre skændes og skilles og må tage sagen i egen hånd på »1 dollar & 1 drøm«. I en faderløs opvækst føler hovedpersonen sig ensom og ser to muligheder. Gaden eller berømmelsen. »Starter med en dollar og må vise dem, hvad jeg kan.«

Paradokset er, at disse rappere i dén grad er inde i mainstream og omfavnes af masserne. Og det glædelige er, at vi igen og igen hører store dele af den danske ungdom – herunder masser af hvid middelklasse – rappe med på og dermed absorbere reportager inde fra den virkelighed, som så ivrigt dæmoniseres af populistiske medier og politikere.

Med let dunkende hoved

Men der er da også andre emner at forholde sig til i aktuel dansk rap. Kærlighed og sex for eksempel. Tag bare Kesis fremragende, udstanset melodiske og ordlegende »Kom over«, der p.t. streames over 103.000 gange dagligt på Spotify. Her er rapperen som sædvanlig glad for sig selv, men han viser alligevel også sårbarhed:

»Du er svær at kom’ over/ Så kan du ikke bare komme over?«

Hos Kesi handler det i høj grad om fest, mens det hos Artigeardit, der har albanske rødder, er tømmermændene efter alt for lang tids fest, der er i centrum. Debutalbummet VILDEDAGE er et strålende, lavmælt, sært vederkvægende værk gennemvædet af glasklare melodier og dæmpede beats. En lyksalig eftertænksomhed med let dunkende hoved:

»Al den booze, som vi drak / Alle de hårde stoffer/ Jeg sagde, det ikke var godt for dig,« rapper han. »Jeg tror det er på tide, at vi bliver ældre/ Og jeg tror, at det er på tide, at vi ikke glemmer/ At det her liv, det er vores/ Men kun vores, hvis vi vælger.«

Artigeardit

Artigeardit

navidtollah
Problemerne tårner sig anderledes uoverskueligt op hos Lillebittebock, der som repræsentant for den noget køligere soundcloudrap viderefører den unge subgenres tradition for at undersøge psykiske problemer i fuld offentlighed. Således også på hans seneste single, »Spørgsmål«, hvor han forgæves famler efter et ståsted:

»Hvorfor gør jeg det, jeg gør?/ Jeg ved det ikk’, nah.«

Højredrejning og kartoffelkur

I dag er der stoffer, højredrejning og klimakrise at forholde sig til som opvakt menneske og rapper. Da MC Einar og Rockers By Choice huserede i 80’erne var der aids, Kartoffelkur og Kold Krig. MC Einars protagonist rappede også fra en outsiderposition, men det skete i mødet med provinsen og småborgerligheden, i dag er outsideren udgrænset af politikere og racisme.

Men både dengang og i dag leverer hiphop rene ord og beskidte raps for pengene. Det er en oral tradition, som har givet marginaliserede og besværede og gejle mænd en stemme, som man kan danse og hoppe til. Og det er godt. Kun ét spørgsmål står og dirrer: Hvor er kvinderne?

Sivas feat. NODE & Gilli: »Oui« (single) (Sony Music) – ZK feat. Sivas: »Drama« (single) (Sony Music) – Hennedub feat. Lukas Graham og Gilli: »Holder fast« (single) (Def Jam Danmark/Universal) – Kesi: »Kom over« (single) (Sony Music) – NODE: ’Cambiarme’ (Sony Music) – AMAL: »1 dollar & 1 drøm« (single) (Heritage) – Artigeardit: ’VILDEDAGE’ (Heritage/Sony Music) – Lillebittebock: »Spørgsmål« (single) (Universal)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her