Læsetid: 3 min.

Ingen hellige køer i Kerteminderevyen

Trine Gadeberg løfter Kerteminderevyen til tops med sin ublu samfundssatire
Populismen og #MeToo-bølgen får ikke for lidt i Kerteminderevyen. Med instruktøren Trine Gadeberg som naturligt centrum.

Populismen og #MeToo-bølgen får ikke for lidt i Kerteminderevyen. Med instruktøren Trine Gadeberg som naturligt centrum.

Skovdal Nordic

18. juni 2018

Anarkiet stortrives i Kerteminde. I hvert fald i Kerteminderevyen, hvor revydirektør Mads Nørby og hans hold skaber spiddende revy med globalt røntgenblik. Skuespillerne vifter insisterende med globusballoner, mens de bekæmper verdens uretfærdighed – og ikke bare Velfærdsdanmarks dagligdagskvababbelse.

Det er skuespilleren Trine Gadeberg, der får Kerteminderevyen til at ryge helt til tops på revyskalaen. I år har hun også stået for instruktionen og flere af teksterne – sammen med Kasper Le Fevre – og det er i høj grad hendes gakkede blik for det groteske i mediernes gengivelse af vores virkelighed, der løfter revyen. Her findes ikke bare den forudsigelige satire; her stråler den modbydelige spejling af vores indre svinehund.

Pragtnummeret er Trine Gadebergs solonummer »Det har jeg selv hørt«. Her spiller hun en dreng på fem og et halvt år. Drengen har svært ved det med tallene, men han har en uhyggelig klæbehjerne, når det kommer til grovheder, som han har hørt sine forældre sige. Så han citerer gladeligt alverdens uhyrligheder, som forældrene har sagt om klasselæreren og bedstemoderen – og politikerne og flygtningene et andet sted i verden.

Krænkelserne ryger ud af Trine Gadebergs uskyldige drengemund. Og netop denne uspolerede stolthed over at forstå samfundet på den ’rigtige’ måde bliver et skræmmende billede af en fordummet og globaliseret verden, der kører sig selv af sporet. Med direkte hilsen fra Paradise Hotel og Trumps metodelære.

Scor med mor

Marie Mondrup overtager Underdanmarks selvforherligende retfærdighedskamp som en såkaldt tolerant kvinde. ’I kan godt se, hvad jeg mener, ik’?’ spørger hun. Og det kan vi så, når hun uhyggeligt stolt slynger om sig med krænkelser, mens hun flirter med publikum – vidunderligt filterfrit. Som en ond kusine til Farshad Kholghi, hvis indiske restaurantejer, Louise, absolut også kaster sig selv ud i et gakket integrationsstunt uden sikkerhedsnet.

Overdanmark skal dog heller ikke føle sig tryg i Kerteminde. I Jakob Højlev Jørgensens beske tekst bliver statsministeren sat på plads. Her er komikken forvandlet til en ordre:

»Du skal ikke tage piller, Lars. Du skal tage ansvar!«, som det håndfast lyder fra Trine Gadebergs statsministerpsykiater. Modigt og uden formildende fjollegrin.

Byrådssnyd

Endnu mere grotesk bliver samfundssatiren, da Trine Gadeberg og Kim Himmelsvang spiller oldingemor og pensionistsøn i nummeret »Scor med mor«. Her forsøger Gadeberg at sælge sin gamle søn på et datingsite – med herlig indebrændt liderlighed.

Denne grovsatire blusser lige fra indledningsnummeret af Carl-Erik Sørensen. »Det er sjovt at være forskellige / Og her er ingen køer hellige«, lyder rimet. For det er køerne i Kerteminde vitterlig ikke.

Det er byrødderne nu heller ikke. I føljetonnummeret »Klatteminde Byråd« sidder byrådsmedlemmerne stadig og ømmer sig over kommunalvalget i november. Kim Hammelsvang er brutal som borgmesteren, der nægter at give borgmesterkæden fra sig. Marie Mondrup er forvirret som den unge medløber, der bare er træt af, at hun ikke kan komme hjem, fordi de skal tælle stemmerne for tusinde gang. Og Farshad Kholghi spiller den tomhjernede sekretær, Vivian, der ikke kan tage referat, fordi hun ikke fatter, hvad de andre taler om.

Trine Gadeberg selv? Jamen, hun spiller naturligvis anarkisten i byrådet – altså den, der til sidst hjælper fintællingen og demokratiet på vej med nogle ekstra stemmetal i lommen. Akkurat som man gør det i andre lande østpå … her kan man tale om internationalt udblik!

Stegt flæsk til Løkke

I salen på Tornøes Hotel serveres der stegt flæsk med persillesovs – og fadbamser. Derefter langes de effektive ord ud over scenekanten i en herligt beskeden scenografi, der egentlig bare består af en blå dør. Her er det kun skuespillerne, der skaber revyen. Ikke lyssætning og lir. Med pianisten Peter Bom som ukuelig kapelmester for egne meddigtende tangenter i enmandsorkestret.

Revydirektøren Mads Nørby svæver som altid over vandene. Men i år tager han også kegler på scenen i rollen som Ålen i Søren Anker Madsens spidse #MeToo-parodi.

»Jeg er den sidste sexist på Zentropa,« synger han. Med nøgen overkrop og munter cigarføring. Indtil han når frem til sin uundgåelige replik: »Jeg viser gerne ålen frem.«

Ingen tager imod tilbuddet. Vi har jo også lige spist flæsk, som man siger.

amc@information.dk

Kerteminderevyen. Tekster: Carl-Erik Sørensen, Farshad Kholghi, Trine Gadeberg, Kasper Le Fevre, Rasmus Søndergaard, Søren Anker Madsen, Jakob Højlev Jørgensen m.fl. Instruktion: Trine Gadeberg og Kasper Le Fevre. Musiker: Peter Bom. Til 7. juli 2018

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
  • Henrik Brøndum
  • Oluf Husted
  • Frede Jørgensen
Viggo Okholm, Henrik Brøndum, Oluf Husted og Frede Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu