Læsetid: 4 min.

Du kan også bare stemme på Det Konservative Folkeparti

Norske Helga Flatland har skrevet en velkomponeret roman om skilsmissens ulyksaligheder. Nej. Norske Helga Flatland har skrevet en roman, der ligner et kyskhedsbælte. Nej …
15. juni 2018

Lad os i dagens anledning sige, at jeg er skizofren. Det er naturligvis ikke noget at spøge med, det ved jeg kun alt for godt, men under læsningen af norske Helga Flatlands roman En moderne familie blev jeg udspaltet i to anmeldere, to læsninger og to vurderinger. Så det mest retfærdige vil nu være at lade begge anmeldere komme til orde.

Lad os begynde med den udspaltning, der balancerer på dydens smalle sti. Hun er den rummelige, deskriptive og retfærdighedssøgende anmelder, der altid går i bad, stryger sit tøj og smører hænderne ind i blødgørende creme, inden hun sætter sig til tasterne. Denne velsoignerede anmelder (som jeg faktisk ikke kan mindes at have mødt før, hvilket ikke gør denne udspaltning mindre foruroligende) anerkender, at Helga Flatland (f. 1984) kan sit håndværk.

Helga Flatland er en yngre norsk forfatter, der for nærværende roman En moderne familie har vundet Bokhandlerprisen (2017) og desuden vandt Tarjei Vesaas’ debutantpris i 2010 for sin anmelderroste roman Bliv hvis du kan, rejs hvis du må.

Helga Flatland er altså ikke et ubeskrevet blad, og hun skriver vitterligt ganske sobert og uproblematisk, mener denne Smile-Nanna. Det er som smagsneutral olie, der udgydes på vandene og udfylder den funktion, den skal. Men hov, her kom så alligevel den anden anmelder, Bitter-Nanna, ind i billedet, for har man virkelig lyst til at omfavne et sprog, der smager og dufter som vindruekerneolie?

Familiekrisen

Tilbage til Smile-Nanna – Bitter-Nanna skal holde op med at afbryde, det er meget uhøfligt – og Smile-Nanna vil også hellere skrive handlingsreferater og beskrivende afsnit end Bitter-Nanna, der bare vil råbe og slås og finde på tarvelige billeder på forfatteres fejltrin, helt igennem usympatisk, så altså, nu er det Smile-Nanna, kom så med det handlingsreferat:

I En moderne familie samler et ældre (og næsten) pensioneret norsk ægtepar familien med børn og børnebørn i pittoreske omgivelser i Italien, hvor faderens 70-årsfødselsdag skal fejres. Det er umindelige tider siden familien sidst har været på ferie sammen og akkurat lige så meget, som de enkelte medlemmer har glædet sig, lige så meget irriterer de også hinanden, da de først er der.

Det er en meget præcis og genkendelig beskrivelse af de dynamikker, der ofte træder i kraft, når storfamilien mødes: Kærlighed, ømhed og savn iblandes lynhurtigt følelser i forbindelse med gamle svigt, diskussioner og irritationsmomenter. Nærheden af dem, man kender bedst, plager én mest, fordi man netop ikke kan holde distance og få et tiltrængt fravær: Man sidder altid fast som grise på hinandens gafler.

Romanen igennem skifter synsvinklen, fortælleren, mellem de tre søskende Liv, Ellen og Håkon, og familiebegivenheden i Italien, der udvikler sig i en helt anden retning end forventet, fortælles af de to søstre på skift. Til den store middag vil moren ikke holde tale for faren, det skaber en konflikt, der afslører den virkelige årsag til, at familien skulle samles for sidste gang: Faren og moren har besluttet sig for at blive skilt efter 40 års ægteskab.

Helga Flatland: ’En moderne familie’.

Efter denne udløste bombe, går hver af de tre søskende ind i deres respektive kriser.

Først falder den ældste, Liv, sammen. Hun har på mange måder skabt et liv og en familie ud fra forældrenes skabelon, og forældrene har altid sagt, at man ikke skal give op, at man skal holde ud – og det har hun gjort. Indtil videre. Men hvad nu?

Den mellemste Ellen kæmper med sin kæreste og deres ufrivillige barnløshed, men hvirvles også ind i en krise – ikke mindst på grund af nye og forskubbede ubalancer søskende imellem, og den yngste Håkon bliver til sidst også indhentet af skilsmissen. Han er ellers den mest frisindede og ubekymrede af de tre søskende og insisterer på at leve i åbne forhold, og at kærligheden lever bedst i frihed og med gennemtræk, men forældrenes brud skaber et jordskælv i hans sikre overbevisninger, og pludselig indhentes han af monogamiets længsler og trængsler.

Okay. Sidste ord til Smile-Nanna: En moderne familie kan siges at være et nuanceret, men også kritisk portræt af de involverede i en sen, moderne skilsmisse. For selv om skilsmisser er The New Normal, er det så også virkelig lykken? Forældrene i romanen virker ikke mere lykkelige af at blive skilt, det virker næsten som et ritualiseret selvrealiseringsprojekt inden fælden klapper, og hvis man tror, at voksne ’børn’ bliver mindre påvirkede at deres forældres skilsmisse, så kan man godt tro om igen.

Iklædt modernitet

Nå, men tak for stive smil, nu bliver det gråvejr. For jojo, man kan faktisk smile sig frem til alle disse pæne ord om En moderne familie, og det ville endda ikke være helt forkert – eller: Det ville bare være nogenlunde det samme, som at melde sig ind i Det Konservative Folkeparti. Og det kan man jo sagtens være overbevist om, er en fornuftig ting at gøre – og man skal muligvis også overveje at gøre det, hvis man bliver opløftet under læsningen af En moderne familie.

For Bitter-Nanna oplever på mange måder En moderne familie som en roman, der har iklædt sig modernitet, men som indeni himler som et protestantisk bibelmøde fra det forrige århundrede og har omtrent de samme kerneværdier.

Bitter-Nanna mener faktisk, at En moderne familie udmærket kan tjene som en konservativ test op til et folketingsvalg: Kan man lide et manicureret sprog, kan man godt lide formel påklædning, overvejer man at så tagetes i forhaven? Kan man bedst lide, at personer – fiktive som virkelige – er høflige, beherskede, dannede? Kan man bedst lide civiliserede landskaber, er man til psykologisk realisme i afdæmpede farver og elsker man det autentiske ved en regnvejrsdag i sommerhuset uden udsigt til, at det klarer op?

Så skal man bestemt læse Helga Flatlands En moderne Familie.

Helga Flatland: ’En moderne familie’. Forlaget Turbine, oversat af Karen Fastrup, 250 sider, 299 kroner

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu