Læsetid: 4 min.

I Katrine Marie Guldagers nye roman bryder et moderimperium sammen

Katrine Marie Guldager skildrer morens svære afsked med morrollen i en roman, der er både parodi og kliché, smuk og original. Er det også den umodne og megalomane mors forvandling til et barn, hun skildrer?
Katrine Marie Guldager skildrer morens svære afsked med morrollen i en roman, der er både parodi og kliché, smuk og original. Er det også den umodne og megalomane mors forvandling til et barn, hun skildrer?

Kirstine Kiilerich

8. juni 2018

’Midtvejskrise’ er måske ikke noget smukt ord, men tilstanden indeholder en form for skønhed. Kvinden er mor og datter på samme tid, intenst, men kortvarigt. To identiteter spejler sig i hinanden, eller i virkeligheden fire, mor/mor, datter/datter. Så følger tabet, både af rollen som mor og af rollen som datter.

Hvad bliver så tilbage?

Overgangen og fornemmelsen – eller den glimtvise erkendelse – af tabet skildrer Katrine Marie Guldager flere steder i den lille roman både smukt og enkelt og præcist. Som her:

»En mor går fra at være alt til at være en lille bitte smule. Et efterårsblad.«

Det er altså tilsyneladende, hvad der er tilbage: en lille bitte smule og døden.

Med tung kuffert til ødegården

Midtvejskrisen med tilhørende faste genreformer var vist ellers noget, mandlige forfattere i lang tid havde en slags monopol på. I en grad, så formen efterhånden blev til en kliché, tit en morsom kliché, men ikke altid tilsigtet morsom.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørn Andersen
Jørn Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu