’Kong Fodbold’ tegner et levende billede af en tid, hvor engelsk fodbold endnu var en arbejdersport ledet af gentlemen med amatøridealer

I 1971 fik Beatles-forfatteren Hunter Davies lov til at følge Spurs gennem en hel sæson. Han er med overalt, og resultatet, ’Kong fodbold’, bør stå på enhver fodboldnostalgikers bogreol
I 1971 fik Beatles-forfatteren Hunter Davies lov til at følge Spurs gennem en hel sæson. Han er med overalt, og resultatet, ’Kong fodbold’, bør stå på enhver fodboldnostalgikers bogreol

Ditte Ahlgren

Kultur
8. juni 2018

Indimellem dukker der nye idéer op i fodbold. Men det er sjældent. Ifølge juniortræneren i Tottenham Hotspur, Pat Welton, skete det sidst i 1962, da Chelsea begyndte at spille med såkaldte offensive backs. Det gav Welton udtryk for tilbage i 1971, hvor Spurs også var tiltrukket af det nye spillesystem.

»Vores førstehold har taget idéen op, men på juniorholdet er der en af stopperne, der ikke magter opgaven endnu. Det er også deres vigtigste opgave at tage sig af forsvaret,« siger Welton og tilføjer så: »Noget helt andet er, at vore juniorer slet ikke kan spille med en offensiv venstre back for tiden, for det er Bobby Scarth, der er venstre wing, og han er døvstum. Man skal kunne høre en offensiv back, når han kommer op bag én.«

Anekdoten stammer fra Hunter Davies’ Kong fodbold (1972), hvori han følger Spurs i sæsonen 1971/72. I modsætning til i

Hunter Davies: Kong Fodbold (1972).

Hunter Davies: Kong Fodbold (1972).

dag, hvor journalister skal være heldige, hvis de får et par minutter med en spiller før eller efter en kamp, har Davies adgang til alt.

Fra omklædningsrummet til bestyrelsesgangen, fra spillernes dagligstuer til udebanehotellerne, blandt andet i franske Nantes, hvor holdet får serveret kød med en lille klat hvidløgssmør ovenpå, som de »skrabede af med alle tegn på væmmelse, og de tørrede omhyggeligt kødet af bagefter med servietten. Hvidløg var det værste, de vidste«.

Spurs er på det tidspunkt en af verdens største klubber med landsholdsfolk som Alan Mullery, Martin Chivers, Pat Jennings og Ralph Coates på holdet. Sidstnævnte er netop blevet hentet i Burnley for 190.000 pund, »det største kontante beløb, som endnu var blevet betalt for en britisk fodboldspiller«.

Fra reserveholdet ser en ung Graeme Souness misundeligt på, mens stjernerne parkerer deres Ford Caprier og Jaguarer ved det frodige træningsanlæg på Cheshunt, inden de retter på deres brede, kulørte skjorteflipper og skriver autografer til skrigende unge piger.

Davies, der et par år forinden havde skrevet den store autoriserede Beatles-biografi, tegner et levende billede af en tid, hvor London stadig svingede, og engelsk fodbold endnu var en arbejdersport ledet af gentlemen med amatøridealer.

Der bliver ikke varmet op inden kampene, og klubben vil ikke have bandereklamer på stadion, for som en af direktørerne siger: »Vi har skabt et billede af Spurs, som vi ikke må ødelægge. Vi må ikke snavse det til bare for at tjene penge. Jeg kan ikke acceptere pladevendere og den slags ved en sportskamp.«

Meget har ændret sig siden Kong Fodbold, men presset på spillerne er det samme som i dag. De tager sovepiller i ugens løb og får beroligende medicin inden kampene, de frygter at blive skadet og spekulerer over deres fremtid – og de spiller for at vinde. Hunter Davies får det hele med i en bog, der aldrig ville kunne skrives i dag.

Hunter Davies: ’Kong fodbold’ (org. ’The Glory Game’) på dansk ved Jørgen Rindholdt (forlaget Fremad, 1974)

Her er de fodboldbøger, du skal læse op til VM

En lystrejse tilbage til midtfirserne, poetiske og usentimentale portrætter af et hold pigespillere på Amager og en forfatter, der finder ud af en livskrise og hjem til fodbolden. Vi anbefaler de bedste bøger om fodbold som litterær opvarmning til sommerens VM.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her