Læsetid: 4 min.

Lad nu de stakkels dinosaurer uddø

’Jurassic World: Fallen Kingdom’ mangler forgængerens charme og humor og troværdighed
’Jurassic World: Fallen Kingdom’ mangler forgængerens charme og humor og troværdighed

Fra filmen.

8. juni 2018

Jeg kan huske, da jeg første gang så Steven Spielbergs Jurassic Park. Det var til pressekørslen i 1993, og jeg blev væltet bagover af den både dramatiske og morsomme historie – der tilmed var en advarsel til os mennesker mod at lege gud – og de banebrydende computereffekter, der vakte dinosaurerne så overbevisende til live. De stod lige dér for næsen af mig, og jeg kunne mærke det i sædet, når de største af dem gungrede henover lærredet, og T-Rex’en brølede efter sit bytte.

Der er en scene tidligt i filmen, hvor de to palæontologer, spillet af Laura Dern og Sam Neill, ankommer til titlens dyrepark og første gang ser et af de kæmpemæssige væsener, de har brugt deres liv på at studere i forstenet form. De tror ikke deres egne øjne og er lige ved at græde af lige dele forbløffelse og glæde.

Jeg havde det på samme måde. De er vidne til et videnskabeligt, dna-teknologisk vidunder. Jeg var vidne til et filmteknologisk gennembrud, der siden har gjort det muligt at skabe stort set alting, hvorfor det på alle måder blot er fantasien, der sætter grænsen for, hvad man med computerkraft kan bringe op på lærredet på en troværdig måde.

Skidt film

Jurassic Park banede vejen for utallige fantastiske superheltefilm, Ringenes Herre-trilogien og så meget andet, man blot nogle år forinden ikke havde troet muligt. Jurassic Park blev også startskuddet til en franchise, der nu består af ikke færre end fem film, hvoraf kun to er gode, Spielbergs original, selvfølgelig, og Colin Trevorrows Jurassic World (2015).

Den rummede nemlig en god del af den første films charme og humor og forstod samtidig effektivt at opbygge forventningerne til den nye dinosaurus, Indominus Rex, der blev præsenteret i filmen.

Det formår efterfølgeren, Jurassic World: Fallen Kingdom, der nu har dansk premiere, ikke. Faktisk er det en temmelig skidt film, som Steven Spielberg, der har været med til at producere filmen, vil have på sin samvittighed, når det endelige regnskab skal gøres op. Bare rolig, han har lavet så mange brillante film, at det nok skal ende i plus for ham, men alligevel … come on, Steve!

Penge i lortet

Jurassic World: Fallen Kingdom begynder der, hvor stort set alle andre efterfølgere i serien begynder: En rigmand er ved at bygge en ny dinosaurpark på en ø, denne gang ikke for at tjene penge på dem, men for at redde dem fra den vulkan, der er gået i udbrud på dinosaurernes nuværende hjem, Isla Nubla, og derfor har han brug for hjælp fra den forrige films helte, Claire (Bryce Dallas Howard) og Owen (Chris Pratt).

Men selvfølgelig handler det for rigmanden, eller rettere, hans skurkagtige højre hånd, ikke om at redde dinosaurerne. Nej, der er penge i lortet, fordi våbenhandlere og andre af verdens skumle rigmænd står i kø for at købe deres egen dinosaurer: Én vil bruge dem som våben, en anden som kæledyr til sin forkælede datter. Og det kunne jeg godt have fortalt Claire og Owen på forhånd – stol ikke på rige mennesker, der siger, at de vil gøre gode ting, især ikke hvis det involverer at forspilde muligheden for at tjene flere penge.

Men det hele er selvfølgelig også blot et påskud fra instruktør A.J. Bayona og manuskriptforfatternes side for at få bragt dinosaurerne til, ikke en anden ø, men ind på fastlandet, hvor de kan gøre mest mulig skade, hvis de slipper løs. Jeg skal nok lade være med at afsløre, om det sker … men hvad tror du selv?!

Farlig kloning

Og sådan buldrer det uopfindsomt og mere og mere larmende afsted i Jurassic World: Fallen Kingdom, der på ingen måder er lige så veloplagt eller charmerende som Jurassic Park eller Jurassic World, og som giver fanden i enhver form for troværdighed. Det kan synes mærkeligt at tale om troværdighed, når man har med film at gøre, hvor videnskabsmænd kan bringe uddøde dyrearter tilbage ved at bruge deres dna til at klone dem.

Men i både Jurassic Park og Jurassic World var det en del af universets, havde jeg nær sagt, dna, hvorfor det virkede ganske sandsynligt. Men når man så i de efterfølgende film ofrer enhver form for logik i selv samme univers og gør hvad som helst for at øge dramatikken og effekterne – hvor lydefri de så end måtte være – ja, så falder korthuset altså sammen.

Det hjælper ikke engang, at man bringer fysikeren Ian Malcolm (stakkels Jeff Goldblum), der også var med i de allerførste film, tilbage til ved en senatshøring igen at advare mod at lade dinosaurerne overleve. De uddøde for mange tusinde år siden, og det er farligt at bringe dem tilbage – at blive ved med at lege Gud. Man roder med evolutionen, og evolutionen har det med – som vi også har set det i de øvrige film i serien – at finde en måde at tage røven på os på.

Jeg siger som Malcolm: Det er på tide at lade de dinosaurer – og filmene om dem – uddø. Også selv om der er penge i lortet.

’Jurassic World: Fallen Kingdom’. Instruktion: A.J. Bayona. Manuskript: Colin Trevorrow og Derek Connolly. Amerikansk (Biografer verden over)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu