Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Mådeholdsmesteren

Knud Sørensen giver nuet fylde i knappe, præcise digte, som udskyder et uafvendeligt ophør
Kultur
8. juni 2018

Der bliver sat et par Danmarksrekorder, hver gang Knud Sørensen (født 1928, debut 1961) udsender en ny digtsamling.

For det første må manden da vist være vores ældste privatpraktiserende, i offentligheden vidt udbredte poet, og for det andet bliver han ved med at overgå sig selv i lyrisk enkelhed. Så paradoksalt det end kan lyde, blærer denne øjebliksbilledets mester sig konstant med evnen til at holde måde og mund.

Som senværkets to foregående samlinger Først nu (2013) og Mere endnu (2015) kredser Inden så længe om tiden, om øjeblikket som evighedsåbning, om livets korthed og dagens liflige længde. Men nede under den fælles tematiske paraply udbreder der sig så alligevel fire sideordnede tematiske grupper.

De første ti digte fokuserer på morgenen, de næste ni på døden, de følgende elleve på landskaber befærdet af fugle, hunde og mennesker eller betrådt af træer og »solstrålestylter«, og endelig trækker digteren sig i de ti afsluttende tekster ind i egen bevidsthed og lader sådan lidt filosofisk tanken reflektere over sig selv.

Digteren karakteriserer sig her som en, der går rundt i det almindelige på jagt efter det, han har overset, søgende »derned i det banale / efter en ny dybde / i rutinerne // alt sammen / for at finde spørgsmålet / der kan udløse / det svar som jeg ved / at jeg bærer med mig / inderst inde«.

Bemærk venligst, at svaret netop ikke er søgt formuleret!

Samme tøvende paradoksalitet finder man i et digt om den hos poeter så velkendte følelse at gå rundt med en sætning inden i sig. Hvordan kan han vide, at det er netop det, der er på færde?

Jo, »for nu og da dukker / et par løsrevne ord op / i min forreste bevidsthed / men så forsvinder de / slutter sig igen / til den hele sætning / som nok er strandet / et eller andet sted / i en eller anden udtørret hvirvel«.

Og så eksploderer digtet:

»Dette er en efterlysning.«

Den slutning falder ganske vist som en følgerigtig tankemæssig konsekvens, men kommer nu alligevel som et lille poetisk kup.

Den vidner om den egenskab, som måske er den væsentligste i Knud Sørensen: en smuk balance mellem dumdristighed og forsigtighed, mellem mod og moderation.

Man kan vel sagtens sige det sådan, at ligesom bogen Inden så længe på det ydre fysiske plan handler om striden mellem Manden med Leen og Vandringsmanden med Skridttælleren, foregår der udtryksmæssigt set en kamp mellem digteren med det uforløste udtryksbehov og hans ordknappe, skeptiske følgesvend, som stedse insisterer på, at alt bør kunne formuleres enkelt.

Den førstnævnte har en gammel forkærlighed for hele og halve besjælinger, sådan som man dyrkede dem i 1950’ernes lyrik.

Den anden modarbejder ihærdigt al utidig betydningstilskrivning. Når disse to herrer trods deres standende konflikt samarbejder i én og samme tekst, kan det f.eks. ende sådan her:

PLUDSELIG ER DET

jeg fornemmer

at der lige under den jord

jeg går på

er en kæmpehånd

der har strakt sine fingre op

i rummet

og ladet dem springe ud

i grønt.

Her står kæmpehånden for traditionalistens regning, men får behørigt modspil af skeptikerens insisteren på forbehold (»fornemmer«) og knaphed (skiftene mellem lange og meget korte linjer).

Samtidig leverer digtet et illustrativt eksempel på en teknik, som Knud Sørensen på det seneste har tilegnet sig og perfektioneret, nemlig at lade overgangen mellem titlen og teksten flyde, sådan at overskriften undgår at overdøve digtet.

Et raffinement af en dygtig digter, som i disse år, »på vej mod den dag der kun er et nu«, bestræber sig på med maksimal elegance at udsætte den dag, hvor ordene »har fået smag for andre landskaber / og søger / et nyt tastatur«.

Det bliver mærkeligt

at skulle skilles fra jer

jeg synes

at vi stadig forstår hinanden

men det er vel en afsked

der er uafvendelig.

 

Derfor:

Lad os sammen ønske os lykke

på hver vores rejse

(men udsæt den bare

lidt endnu).

Knud Sørensens ord er her måske nok henvendt til digtenes ord, men tekstens »I« kan lige så godt henvise til alle os, som med årene har lært at sætte pris på hans særlige form for lydelig lavmælthed.

Knud Sørensen: ’Inden så længe’. Digte. 56 s. Kr. 149,95. Gyldendal. Udkommer i dag.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her