Læsetid: 3 min.

’Ocean’s 8’ tager diamantkuppet på rutinen uden at udfordre nogen

11 år efter at Steven Soderbergh afsluttede sin genreforfriskende kupfilmstrilogi med ’Ocean's 13’, bliver serien genoplivet med Sandra Bullock i hovedrollen som Debbie Ocean – søster til George Clooneys Danny Ocean. Hun og hendes kumpaner er lige så dygtige og ambitiøse kriminelle, men morer sig ikke lige så tydeligt med deres forbrydelse som i de gamle film
I Oceans 8 medvirker bl.a. Anne Hathaway, Cate Blanchett, Dakota Fanning, Katie Holmes, Olivia Munn,Rihanna og Sandra Bullock.

I Oceans 8 medvirker bl.a. Anne Hathaway, Cate Blanchett, Dakota Fanning, Katie Holmes, Olivia Munn,Rihanna og Sandra Bullock.

SF Film

22. juni 2018

Forbryderkongen Danny Ocean (spillet af George Clooney i Ocean’s 11-13) er – vist nok – død. Længe leve hans søster, forbryderdronningen Debbie Ocean (Sandra Bullock), der i første scene af Ocean’s 8 bruger sine store glugger til at overbevise en fængselsbetjent om, at hun ikke ønsker andet af sin prøveløsladelse end at komme godt i gang med et simpelt liv.

Det er naturligvis en stor, fed løgn, for Debbie vil udfolde sine talenter, og de er alle sammen inden for det kriminelle område. Hun kan svindle og bedrage i det små, som da hun fupper sig til skønhedsprodukter og nyt tøj i et supermarked og derefter et værelse på et luksushotel i New York. Det er ikke, fordi Debbie nødvendigvis er på nødens rand. Hun skal bare have banket rusten af de gamle svindlerrutiner, som hun kun i begrænset omfang har kunnet træne de fem år, otte måneder og 12 dage, hun har siddet inde for kunstsvindel, forrådt af sin partner, kunsthandleren Claude Becker. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Brøndum

Selvfølgelig er denne ide lidt op af bakke. Rigtige kvinder laver ikke diamantkup, det har de da mændene til?

Men rollelisten er ikke ueffen, så jeg ser den nok alligevel!

Claus Nielsen, Flemming Berger og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det virker irriterende at remake et mande-franchise istedet for at lave noget helt nyt.
Typisk Hollywood.