Per Høyer Hansen bedrev sportsjournalistik med perspektiv, der er forsøgt efterlignet, men hverken før eller siden set bedre i Danmark

Jeg gjorde et røverkøb tilbage i begyndelsen af 1980’erne. En af mine bedste venner, Mads, havde købt Per Høyer Hansens bog om VM i Argentina 1978 på et loppemarked. Lidt overraskende sagde han ja, da jeg spurgte, om den var til salg.

Købet var begyndelsen på en årelang uddannelse i fodbold og samfundsforhold med Per Høyer Hansens bøger om fodbold-VM som centrale medspillere.

Jeg er ikke sikker på, at jeg i min meget unge og nysgerrige alder forstod historien om, hvordan militærjuntaen satte sit præg på VM i Argentina i 1978 – eller de kraftige antydninger af, at Argentinas 6-0-sejr over Peru, der sendte hjemmeholdet i finalen på bekostning af Brasilien, var købt og korrumperet.

Siden har jeg genlæst bogen mindst fem-seks gange og forstået og fornemmet både den voldsomme jubel i Argentina over VM-titlen og general Videlas stramme greb om befolkningen.

Per Høyer Hansen: Fodbold VM, Argentina 78.

Saxo

Jeg har også igen og igen følt den dybe, dybe sorg hos de hollandske spillere efter nederlaget mod værterne i finalen.

Efter finalenederlaget mod Tyskland fire år forinden var det anden gang i træk, hollænderne tabte slutkampen og følte sig bortdømt og bedraget af hjemmeholdets marginaler og medvind.

Hollænderne udeblev fra den efterfølgende banket på Hotel Sheraton i Buenos Aires i en blanding af protest og skuffelse.

Høyer Hansens VM-bøger rummede enorme mængder af detaljer og handlede – som trofaste læsere vil vide – ikke kun om fodbold, men lige så meget om geografi, geopolitik og samfundsforhold verden rundt.

Det specielle ved Høyer Hansens VM i fodbold-serie var, at han ikke blot skrev om slutrunderne, men også om kvalifikationsturneringen. Han tog læseren med til Wien, Leipzig, La Paz, Lima og Lagos og gav på den måde et nuanceret billede af både fodboldverdenen og verden i sig selv.

Stort set hvert eneste deltagerland i kvalifikationen blev omtalt på en eller anden måde. Fra Østeuropa til Østasien. Fra Jugoslavien til Jordan. Fra Norge til Nordafrika. Jeg har tilegnet mig enorme mængder af viden ved at læse bøgerne.

Det slår mig altid, hvor store mængder af tid, Høyer Hansen må have brugt på at rejse, researche og finde forståelse i samfundsforhold verden over.

I forordet til Fodbold VM, Argentina 78, skriver han, at arbejdet som sportsredaktør på Information var hovedårsagen til, at han kunne følge afgørende kvalifikationskampe i tre verdensdele. Han refererede til publikationer som Kicker (Tyskland), franske L’Equipe, den berømte, netop lukkede argentinske fodboldavis El Grafico og France Football.

Det var tidsskrifter, man dengang fik tilsendt med forsinkelse, og som få mennesker i Danmark overhovedet overvejede at anskaffe sig.

Per Høyer Hansen fortsatte sit suveræne virke på Tips-Bladet og forkælede os med sine VM-bøger frem til 1998 i Frankrig. Desværre døde han allerede i 2001, men hans suveræne fortolkninger af fodbolden og hans magiske sprog står stadig som noget af det største herhjemme.

Om Tunesiens kvalifikation til VM i 1978 skrev han eksempelvis:

»I hver anden bazarbod inde i medinaen sås billeder af Tunesien fodboldlandshold – og på »ramblaen« i Tunis fejredes landets »Equipe Nationale« for hylende bilhorn og folkelige processioner med palmegrene. Lidet diskret holdt politiet sig i alarmberedskab i pansrede biler på Avenue Habib Bourgiba, men dets indsats måtte vente til begyndelsen af 1978, da landet som følge af generalstrejke kastedes ud i en politisk krise, hvis virkninger også omfattede en midlertidig suspension af divisionskampene …«

»Men det vidste man ikke hin milde aften kort før jul, da Tunesien havde slået Egypten og spillet sig til Argentina, mens man fra Sfax i Syd til Tunis i nord gik arm i arm i gaderne for at fejre det næsten ufattelige … night in Tunisia.«

Sportsjournalistik med perspektiv, der er forsøgt efterlignet, men hverken før eller siden er set bedre i Danmark.

Per Høyer Hansens bøger om VM begyndte med en bog om slutrunderne fra 1930-74 og fortsatte med bøger om slutrunderne i 1978, 1982, 1986, 1990, 1994 og 1998. De har alle en æresplads i min reol.