Læsetid: 2 min.

Rumfærd fører Gang Gang Dance frem til kosmisk sammenhæng

Amerikanske Gang Gang Dance bøjer ikke kun deres lange, fabulerende numre i et væld af genrer, de udvider dem også i tid og rum. Albummet ’Kazuashita’ er trioens første siden 2011, og det sætter dem på en sikker, musikalsk kurs mod stjernerne
Foto: Ari Macropolis

Foto: Ari Macropolis

29. juni 2018

En intro med utydelig mumlen i reduceret hastighed virker på en måde passende, når nu Gang Gang Dances nye album har været syv år undervejs. Efter lang tids pause må man mumle, før man kan tale.

Umiddelbart efter bliver det groovy. Den amerikanske trio, der ud over sangerinden Lizzi Bougatsos består af instrumentalisterne Brian DeGraw og Josh Diamond, boltrer sig hjemmevant i både tid og rum på deres sjette album, Kazuashita.

Rumskibet er ladet med

Gang Gang Dance udsprang af New Yorks improvisationsmiljø i begyndelsen af 00’erne. Og i deres lydunivers har der altid hersket en forkærlighed for den intense og uforudsigelige jamstemning. Den eksploderer i en blanding af genrer, hvor pop, postrock, electronica og verdensmusik mødes. Denne gang repræsenteret af tydelige omkvæd, adstadige guitarriffs, lag på lag af trommespor og den særlige, mellemøstlige arghul-blæser, der pludselig giver lyd fra sig på nummeret »Young Boy (Marika in Amerika)«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu