Læsetid: 4 min.

Signe Gjessings prosadebut 'Synet og vennen' er bedst, når den er mest jordnær

Den kosmisk orienterede digter Signe Gjessings prosadebut skildrer en sorgproces med ganske lidt ydre handling og ganske vidtløftige tanker om udødelighed. Den er bedst, når det spacy blik lander i et konkret og genkendeligt rum
8. juni 2018

Signe Gjessing er vel nok Danmarks mest kosmisk orienterede digter. Jegerne i hendes tekster er sværmende og tilbøjelige til at zoome ud i kosmos, hvor de jonglerer med abstraktioner og originale – om ikke altid håndgribelige – billeder.

Efter tre digtsamlinger udgiver Gjessing nu en lille og som sædvanligt særegen prosabog, Synet og vennen. Hen over små 50 sider udfolder hun et handlingsforløb, der starter ved vennen Florians grav og følger førstepersonsfortælleren gennem en sært sværmerisk sorgproces, der kredser mere om muligheden for hel eller delvis udødelighed end om definitive tab.

Jeget går rundt i verden og fortaber sig i betragtningen af de umiddelbare omgivelser og de vidtløftige tanker, den afføder. Nogle gange alene, andre gange i selskab med venner.

I bogens sidste halvdel løfter jegfortælleren blikket fra sin vens død og retter det mod disse venner. En giver hende det råd at blive frivillig et sted, og det sted bliver så en genbrugsbutik. En ven er ved at blive forladt af sin kæreste, en kikset episode med en varmluftsballon refereres en passant, og jegfortælleren bekymrer sig om ham.

Det er stort set den ydre handling i Synet og vennen, som i tråd med det hidtidige forfatterskab er klart mere optaget af, hvordan verden – og med verden skal her forstås naturen inkl. omgivende univers og invasiv menneskekultur – kan siges at fungere og lade sig sanse og forstå.   

Tekstens sorgarbejde

Det er et usædvanligt sorgarbejde, teksten skildrer, i begyndelsen båret frem af en højtravende ambition om at gøre vennen udødelighed, hvad der kommer til udtryk i sirlige og bombastiske udsagn, der stiller sig uden for min fatteevnes umiddelbare rækkevidde:

 »Det var himlen, der havde ansvaret for universet den nat, Florian døde, og også den nat var hans udødelighed mit ansvar. Dødsårsag: Universets tilblivelse.« 

Efterhånden fæstner udødelighedsforestillingerne sig i betragtninger af organisk stof under evig forandring, særligt de faldende blomsterblade, der ligefrem indleder bogen.

Jegfortælleren er særlig opmærksom på kirsebærtræernes blade, hvis blomstring peger frem mod deres afblomstring. Mindet om den døde ven bliver placeret i sollyset, og den på en gang inderlige og let fremmedgjorte meditation over naturens mest anvendte poetiske elementer gør visse steder teksten mere fritsvævende end præcist rammende. 

Den underliggørelse, der skal gøre verden ny at se på, er en væsentlig del af Gjessings skrift, men det kan virke forceret eller bare som en kosmisk gearet associationskæde, der kører derudad. Som om jeget har det ene ben placeret i en logik, der ikke er »de dødeliges logik«, men som man som læser heller ikke nødvendigvis får adgang til i bogen.

Det sværmeriske og spekulative bliver for meget, for oppustet ligesom, når det går i forbindelse med en naivitet, der slægter den lille prins på. Til gengæld er det fedt, når teksten flyder afsted på samme henført pludrende måde som Jens August Schades romaner. 

En af grundene til, at tekstens undvigelse af konkrete og håndgribelige rum (»… jeg ønsker – som sagt – ikke at være et sted.«) irriterer mig, er, at den slår allerflest gnister, når Gjessings spacy blik på verden rammer noget så prosaisk og jordnært som Kirkens Korshærs genbrugsbutik et eller andet sted i verden.

Det kaster så vidunderlig en beskrivelse af det at stå i en tom genbrugsbutik uden noget at lave som den her af sig:

»Det her er bare en institution for frivillighed … eller en slags frivillighedsfacilitet, som en vandpost. Jeg begynder at le. Det er som en åben afdeling for ingenting, jeg er frivillig

Besjælinger

Et centralt greb i såvel Signe Gjessings prosa som hendes poesi er store abstrakte begreber, der bliver inkorporeret i konkrete billeder, de næsten ikke kan være i. I Synet og vennen sker det ofte gennem besjælinger. Abstrakte begreber bliver hele tiden tildelt agens og bevidsthed. Det kan virke søgt, som f.eks. her:

»Det slår mig, at virkeligheden er nødt til at tage perlen alvorligt nu,« eller når tiden er »velmenende« eller tiden er »verdens andetvalg«.

Det kan virke nuttet, når situationer kaster rundt med solen eller den løbende vandhane er lyden af zink, der får vand i øjnene. Og så kan besjælingerne virke overrumplende og klare som den her pasage om den afdøde ven:

»Han havde en fin indvirkning på mine tankers sociale liv: De kom mere ud. Han tog dem for eksempel med ud til svarene, og de var som mennesker, der så hav for første gang.«

Det er en beskrivelse af en vens virkning, der ville virke vidtløftig de fleste andre steder, men her fremstår som et af de mest klare og jordnære passager. Det er påfaldende, at det ikke er i beskrivelsen af naturen omkring jegfortælleren, men af hendes sociale relationer, de bedste, mest præcise billeder findes. Det kollektive ved følelsen af sorg bliver eksempelvis beskrevet som at være »bundet til Vibekes svæv af uvished, der løfter sorgen op som en gruppeleders paraply«.

Det er – i denne jordnære anmelders øjne – når teksten holder pause fra det store kosmiske perspektiv og beskriver det nære og menneskelige, at Synet og vennen er bedst. 

Signe Gjessing er på den ene side en forfatter, der stilistisk stikker ud fra, hvad der ellers bliver skrevet for tiden. Tematisk kan man dog se en forbindelse til andre yngre forfattere, der er optaget af nymaterialismens genovervejselse af naturen og den materielle virkeligheds beskaffelse. Som det hedder i en tidstypisk sætning: 

»Materialiteten er på så højt et niveau omkring mig.« 

Signe Gjessing: ’Synet og vennen – En fortælling’. Gyldendal. 50 sider. 150 kr.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu