Læsetid: 4 min.

Tarek Husseins bog er nødvendig læsning for unge muslimer

I sin nye bog pisker Tarek Hussein mod imamer, der ikke har levet op til deres store autoriteter, og mod radikale miljøer, der udnytter sårbarhedens søgen efter simple svar. Den stiller krav til de unge og planter kritik. Den er en nødvendig provokation
Tarek Husseins bog Det sorte skæg – om at være dansk muslim er et blandt mange opgør med en åndsforladt moskepraksis, men bogen skiller sig dog ud fra de øvrige indslag fra minoritetsdebattører gennem en simpel, men grundig kortlægning af minoriteten indefra.

Tarek Husseins bog Det sorte skæg – om at være dansk muslim er et blandt mange opgør med en åndsforladt moskepraksis, men bogen skiller sig dog ud fra de øvrige indslag fra minoritetsdebattører gennem en simpel, men grundig kortlægning af minoriteten indefra.

ANDREAS HAUBJERG

8. juni 2018

Politikere, journalister og bloggere vælter efterhånden over hinanden for at svinge pisken mod moskeer, imamer og radikale miljøer så vanligt, at det efterhånden er noget, vi indtager med morgenkaffen.

Som aktiv i den politiske debat, men også som praktikeren, der dagligt møder konsekvensen af integrationsudfordringerne, ved jeg, at interne bidrag til den kritik er mere værdifuld end enhver politikers holdning til udfordringerne.

Som jeg altid har understreget: Forandringen finder ikke sted, når gæsterne på café Dan Turell eller ved diverse festligheder i debateliten stiller sig i kø for en selfie eller for at rose dig for, hvor modig du er. Den finder først sted, når de mennesker, der lever derude i virkeligheden og er berørt eller forført af radikale og forstokkede ideer, vælger aktivt at bemærke dig, konfrontere dig eller sågar lytte til dig.

En simpel scroll gennem forfatter Tarek Husseins facebookvæg viser en aktiv strøm af unge muslimer, enige som vredt uenige, der tager initativ til udveksling af tanker, uanset om de måtte være ubehagelige, eller om de vil støde omverdenen.

Tarek Husseins bog Det sorte skægom at være dansk muslim er et blandt mange opgør med en åndsforladt moskepraksis, men bogen skiller sig dog ud fra de øvrige indslag fra minoritetsdebattører gennem en simpel, men grundig kortlægning af minoriteten indefra.

’Google-imamer’

For læseren, der står uden for minoriteten, er det et vigtigt opgør med en hovedløs forestilling om »muslimer« som en homogen gruppe, som har cementeret sig i store dele af befolkningen.

Kortlægningen i bogen tager sin rute gennem alt fra etniske grupperingers geografiske tilstedeværelse, etniske foreninger dannet på forældregenerationens initiativ, moskeernes placering og interne uenigheder, generationskrisen mellem forældre og efterkommere, intern racisme og antisemitisme til radikaliserede grupperinger og nøglepersoner.

Man kan ikke undgå at bemærke, at forfatteren har sin gang i moskemiljøerne, har en aktiv kontakt til unge muslimer og utallige konfrontationer med radikale miljøer.

Diskrimination, danskhedsdyrkelse og de konstante sammenstød af ideer dokumenteres undervejs, og denne detalje er, uanset hvor lidt vi bryder os om at tale om det, en vigtig faktor, hvis vi ønsker at få et større indblik i, hvor problemerne har rod.

Kritikken vender sig mod kilderne, som de unge søger til, når de har spørgsmål til religion, de såkaldte ’Google-imamer’ på Facebook og Twitter.

Afstanden mellem moskeer og ungdommen illustreres, og der bliver peget på konkrete løsninger, der kan give myndigheder adgang til at overvåge moskeerne og stille krav om, at de lever op til demokratiske værdier og deres autoritet som oplysningskanal.

Forfatteren skriver indledningsvist, at bogen er dedikeret til den 15-årige Tarek Ziad Hussein. En ung dreng, der prioriterede religionen som en af vejene til at finde sin identitet.

Titlen på bogen er en provokation: hvor muslim plus skæg sender skrækbølger om terrortrusler, mens vesterbroer plus skæg giver associationer til hipsterknægten, der sidder og slikker skum af sin cafe-latte ved Istedgades Bang&Jensen.

Det er ingen hemmelighed, at både jeg og selv Naser Khader har været teenagefordummet af sort-hvide religiøse forestillinger, accepteret forstokkede imamers uvidende svar, og at vi nok begge havde været mere lydhøre læsere, hvis Tarek Hussein ikke forkastede religiøs praksis for at give en simpel dokumenteret gennemgang af »DERFOR skal du være kritisk, når du shopper fællesskaber!«

Dette opgør skal ske indefra, ligesom demokratiske værdier og kærligheden til Danmark skal plantes af interne nøglepersoner.

Når forfatteren udtrykkeligt beskriver vigtigheden af fundamentale værdier i et demokrati, hvorfor de er nødvendige, og den emotionelle tilknytning til Danmark som vores hjem, vores fællesskab og vores land, har det en virkning indadtil i miljøerne.

Nødvendig læsning

Bogen er nødvendig læsning for unge muslimer, fordi den lever op til sin ungdommelighed.

Den pisker mod imamer, der ikke har levet op til deres store autoriteter, og mod radikale miljøer, der udnytter sårbarhedens søgen efter simple svar.

Den stiller krav til de unge, planter kritik og sætter en streg i jorden for fortidens fremgangsmåder.

Den formår at gøre det i øjenhøjde og i et sprog, hvor oplysning fremfor følelser er centralt.

Her er så min kritik, for min rygrad er bundet til en ligestillings- og lighedskamp, der altid vil prioritere bekendtskaber, venskaber og debatturneringer.

Under læsningen ventede jeg spændt på netop de dilemmaer, som Tarek påpeger er dominerende hos ungdommen, »hvad angår kærester, ægteskab, alkohol, gymnasiefester og et generelt ønske om at være en god muslim«.

Nok vil den store majoritet i de muslimske miljøer altid præsentere sig som værende muslimsk, men som forfatteren flere gange dokumenterer, er den praktiserende muslim nærmest ubeskrivelig.

Virkeligheden viser, at unge kan bede, faste og endda bære tørklæde og skæg, men sideløbende have kærester, gå til fester, dyrke sex uden for ægteskabet og eksperimentere med meget andet.

Det gælder drenge såvel som pigerne, men dilemmaer om rygtesamfund og kønsroller, og at man tit føler, at de religiøse forventninger er uforenelige med et vestligt liv, skaber en skamkultur, hvor sandheden er en fremmed forpligtelse for rigtig mange.

Konsekvensen er, at ungdommen vakler i deres dobbeltliv, har identitetskriser og afskærmer sig ved at pege fingre af hinanden og konkurrere om, hvem der udadtil er den ’bedste’ muslim. Derfor havde jeg sådan håbet på et helt kapitel, der berørte det centrale dilemma om unge muslimske pigers ret til deres kroppe, et opgør med den konstante afseksualisering eller overseksualisering, der insisterer på, at hendes krop er farlig.

Jeg håber på en toer, hvor forfatteren tager dette svære spørgsmål op, for det er egentlig det dominerende dilemma bag facaden og det, den muslimske kvinde ikke tør give udtryk for i offentlige foraer:

»Hvorfor er min verden så ramt af ulighed, alene fordi jeg er født som pige?«

Tarek Ziad Hussein: ’Det sorte skæg – om at være dansk muslim’. Gyldendal. 100 sider. 100 kroner

Foreningslivet er den bedste vej til integration. Hvis vi bare brugte en brøkdel af de penge, vi kaster væk på integrationsprojekter på foreningslivet – betalte folks kontingenter det første år måske – så skulle du se integration, siger Tarek Hussein.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Søren Lystlund
  • Jørn Andersen
Søren Lystlund og Jørn Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu