Læsetid: 4 min.

Som kunne tidens kapgang for en kort stund sættes i bero

I et eksklusivt lille uddrag af Moderna Museets enestående fotografisamling kan publikum i Malmø for tiden få indblik i det tidlige fotografis mange ansigter
Nils Strindberg, 14/7 1897, Örnen efter landingen. Ur serien Ingenjör Andrées luftfärd, 1897/1930

Nils Strindberg, 14/7 1897, Örnen efter landingen. Ur serien Ingenjör Andrées luftfärd, 1897/1930

26. juni 2018

Moderna Museet i Malmø bidrager i år til Copenhagen Photo Festival med en udstilling, der giver festivalen en stor historisk tyngde som modvægt til orienteringen mod samtiden i dens øvrige programdele.

Udstillingen Skrivet i ljus – tidig fotografi viser en række fotografier fra de tidlige år, hvor mediet endnu ikke havde fundet sin form, hverken hvad angår teknik eller æstetik. Det er billeder, der giver et fascinerende indblik i, hvad de tidlige forestillinger om det fotografiske medies egenskaber og muligheder var.

Og så giver det en fornemmelse af, at fotografi er en betegnelse, der dækker over et visuelt dynasti, som vi i dag tager for givet, men som for et par hundrede år siden ikke eksisterede som andet end en vag fantasi.

Den hallucinatoriske karakter af mangedoblingen af den synlige virkelighed, som fotografiet har medført, kan mærkes som en svimlende forudanelse i de tidlige fotografier. De virker besatte af nøjagtige registreringer og dokumentationer af det fremmedartede og det, der står lige for at forsvinde – men også af fotografiets fortællende potentialer, dets lyriske kvaliteter.

De dokumentariske egenskaber ved mediet var fra begyndelsen åbenlyse. På udstillingen kan man se, hvordan de resulterer i en iver efter at portrættere mennesker såvel som en begejstring for at lave topografiske registreringer.

Carleton E. Watkins’ (1829-1916) storslåede landskabsoptagelser fra Yosemite Valley i USA er eksempler på, hvordan monumentale bjergformationer kan indskrives i en tradition for pittoreske billeder og landskabsskildringer, men alligevel få særegne fotografiske tilføjelser. Såsom vandfald og vandstrømme, der fremtræder som tilfrosne, fordi kameraets langsomme lukketid på adskillige minutter har udglattet alle bevægelser og forvandlet vandet til visuel is.

Carleton E. Watkins, Down the Valley, Yosemite, 1861

Frossen tid

Isen som en metafor for fotografiet, der indefryser øjeblikket og bevarer det for eftertiden, kunne omvendt være passende for Nils Strindbergs (1872-1897) hjerteskærende smukke fotografier fra Andrée-ekspeditionen i 1897.

Den svenske opdagelsesrejsende Salomon August Andrée satte sig for sammen med to andre at nå Nordpolen ved hjælp af en luftballon. Men den styrtede ned efter nogle få dage i luften, og ekspeditionen søgte tilbage til fods.

De nåede dog aldrig frem, men omkom alle tre efter nogle måneder. Ligene blev 30 år senere fundet sammen med Strindbergs kameraudstyr og film, hvorfra knap 100 optagelser kunne reddes og give et posthumt indblik i ekspeditionens strabadser.

Section Grizzly Giant Mariposa grove 33 ft diam, 1861

Begejstringen over det dokumentariske kan man også se hos det engelske makkerpar David Octavius Hill (1802-1870) og Robert Adamson (1821-1848), som i midten af det nittende århundrede samarbejdede om at lave en række portrætter, mestendels af berømte mænd.

Hill var landskabsmaler og Adamson var fotograf. De skabte sammen et korpus på omkring 3.000 såkaldte kalotypier, som var en af de tidligste processer baseret på negativ-positiv-omvendingen.

Udstillingen viser en række af disse smukke kontaktaftryk, som vidner om en sjælden forening af teknisk kompetence og kompositorisk færdighed.

Formaterne er små, men kunstfærdigheden er stor i disse stilsikre portrætter, der udnytter kalotypiens store tonale spektrum optimalt og fremstiller personerne i klassiske trekvartprofiler.

David Octavius Hill, Robert Adamson, Misses Grierson, ca. 1845

Men de er dog intet at regne for mod de meget mere uortodokse fotografier, som Julia Margaret Cameron (1815-1879) står for. Cameron var oppe i halvtredserne, da hun begyndte at fotografere. Hendes interesse var ikke så meget den dokumenterende dimension af mediet, men mere dets allegoriske potentialer. Hendes motivation var ikke kommerciel, men mere legende og undersøgende. Desuden var hendes interesse i de tekniske sider af det fotografiske medie særdeles begrænset.

Indre billeder

Alligevel – eller måske netop derfor – lykkedes det Cameron at lave nogle helt enestående fotografier. Hun anvendte den nyudviklede kemiske teknik, våd kollodium-processen, og forstørrede sine finkornede glasplader på albuminpapir, som frembringer de karakteristiske sepiatonede forstørrelser med en varm glød.

Den engelske forfatter J.B. Priestly har beskrevet hendes billeder som »en arv fra en fotografiets lille guldalder, linsens og negativets rene og omfattende gamle rige, efterårets sollys og sepiaskygger.« Sandt er det, at Camerons fotografier er usædvanligt sjælfulde og melankolske.

Hendes motiver veksler ubesværet mellem at være gengivelser af berømtheder – hendes venner – fra det victorianske England og iscenesættelser af mytologiske og bibelske figurer. Digteren Henry Taylor kan således optræde i et indtrængende og stramt komponeret en face-portræt side om side med en iscenesættelse af The Angel at the Tomb. Det er titlen på et af de udstillede værker, hvor en kvinde med viltert hår poserer som engel ved Kristi grav i en længselsfuldt drømmende profil.

For Cameron var fotografier ikke alene aftegninger af virkeligheden, de kunne også være indre billeder, som antog materiel form.

Julia Margaret Cameron, The Angel at the Tomb, 1870

Skrivet i ljus – tidig fotografi dækker med et meget begrænset udvalg af fotografer et bredt register af de genrer, som hurtigt udviklede sig inden for det fotografiske medie. Udstillingen viser også den store mængde af fotografiske urformer, som trivedes i 1800-tallet.

I montrer kan man se eksempler på disse i form af blandt andet ambrotypier og daguerreotypier – små, detaljerige fotografier på blanke sølvplader indfattede i etuier – hvis motiver dukker op af blanke spejlflader og kun kan fastholdes af beskueren fra bestemte vinkler. Man kan ligeledes i en montre se en parade af de populære carte de visite – små fotografiske visitkort – som var uhyre populære samleobjekter i 1860’erne.

Det er på en måde en prunkløs udstilling, der ikke gør meget væsen af sig. Men den rummer en række exceptionelle og betagende originalfotografier og fortæller samtidig en masse om, hvordan den billedverden, som vi i dag er komplet neddykkede i og knap nok ænser, er opstået.

Fra begyndelsen rummede fotografiet dobbeltheden af at være det ultimative sandhedsvidne og en fabulerende kunstform, det rene digt, skrevet i lys. Og det er altid en beholder fuld af svimlende fortid, der stiller sig lyslevende og nutidig an – som kunne tidens kapgang for en kort stund sættes i bero.

’Skrivet i ljus – tidig fotografi’. Moderna Museet. Malmø. Indtil den 13. januar 2019.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu