I Toussaints ’Football’ finder forfatteren ud af sin livskrise og hjem til fodbold-VM

Paven skulle have sagt noget i retning af, at fodbold er det vigtigste i verden – af alt det, som ikke er vigtigt. Men det, paven ikke sagde, var, at selv de dybeste tænkere og største ånder kan blive tvunget til at bygge mure mellem sig selv og fodbolden for at kunne minde sig selv om eftersætningen: at der faktisk er noget, som skulle være vigtigere.

Den belgiske forfatter Jean-Philippe Toussaint fortæller i sin bog Football om alt det, han i 2014 gjorde for ikke at blive distraheret af verdensmesterskaberne i fodbold i Brasilien.

Det havde været en hård tid, forklarer Toussaint: Hans far var død i december 2013, han havde forestillet sig, det ville ske, men var alligevel ikke forberedt på tilværelsen som fædreløs. Og han havde gennem ti år skrevet på en roman, der skulle være hans hovedværk, men som han var ude af stand til at afslutte:

»Jeg gennemlevede en krise, en periode med tvivl, usikkerhed og tristesse, som havde ført mig til at tvivle på meningen med mit liv og mit mellemværende med skønlitteraturen.«

Toussaint rejste til Korsika, hvor han installerede sig i et hus uden fjernsyn, telefon eller internet. Klar til at konfrontere sin livskrise og sit mesterværk. Det var første sommer som fædreløs, og han havde bestemt sig for, at han ikke ville følge det første verdensmesterskab i fodbold, efter at hans far ikke var der mere:

»Jeg ville trække mig tilbage til litteraturen denne sommer, fordybe mig i den og samle mig om den.«

De objektive omstændigheder for at forandre livskrisen til et litterære mesterværk var optimale: Behageligt tænksom drak forfatteren sin kaffe alene i haven om morgenen, han gik lange ture på stranden om eftermiddagen og dyrkede synet af ildfluerne i de korsikanske sommeraftener. Forsikret af sin egen beslutsomhed og almindelige tekniske inkompetence mod at forfalde til fodboldens fristelser.

Men så en morgen ...

Toussaint har tidligere i bogen beskrevet fodboldens fortryllende effekt på tv-tilskueren: Han glemmer sin egen alder og kan ikke længere mærke, at musklerne er blevet slappe og kroppen afspændt af tiden, når han på tv ser en brasiliansk angriber kaste sig frem med løftet ben for med vristen at flugte bolden i mål, efterligner han bevægelsen hjemme i stuen.

Hvis han ser et slagsmål i en tv-serie, er han for gammel til at forestille sig, at han slås med, og når han ser en smuk kvinde kaste med håret, føler han sig ikke som ungdommens forfører, men som den erfarne, distancerede tilskuer. Anderledes med fodbolden.

Han er altid på alder med spillerne på banen og kroppen tidsløst på højde med sit bedste, når han sidder hjemme og følger en fodboldkamp. Og han forbløffer en morgen på Korsika sig selv, da han uden at vide hvordan formår at forbinde sig til internettet med sin mobiltelefon og finde en tjenesten beIN SPORTS CONNECT.

Lykkelig og forløst forlader han sin livskrise og sit mesterværk og lader sig alene i huset på Korsika føre ind i en verden, hvor alt andet end det, der foregår på de grønne oplyste græsplæner i Brasilien, er ligegyldigt.

Han finder hjem til fodbold-VM.

Jean-Phillippe Toussaint: ’Football’. Les Éditions de Minuit. 123 sider, 12 euro